”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.”
Galaterbrevet 3, 28
Den tidlige kristendom bredte sig i romerriget som et åndepust, der væltede mange gængse forestillinger. Den ånd, som havde virket i Jesus, var nu virksom blandt mennesker og havde en virkning, der forandrede måden at leve med hinanden på.
I datidens samfund var kvindens plads et trin under mandens; der var de frie mænd og under dem slaverne, kvinder og børn. Med kristendommen blev det anderledes. Her døbtes mænd og kvinder, voksne og børn, frie og slaver med samme dåb som Guds børn – ”alle én i Kristus”, som Paulus skrev.
Denne ligestilling over for Gud tog en gruppe kvinder i den romerske storby Karthago i Nordafrika til sig, og de gjorde noget uhørt: De tog sløret fra deres ansigter, undlod at tildække deres hår – og de bestemte sig for at leve i seksuel afholdenhed, alt sammen som udtryk for den frihed, som Kristus og hans ånd betød.
Beslutningen om seksuel afholdenhed kan vi i vores kultur have svært ved at opfatte som udtryk for frihed. Men for kvinderne dengang var seksualitet og underordning under mændene to sider af samme sag. Afholdenheden var udtryk for den nye værdighed, kristendommen gav dem. Derfor kunne de kaste sløret, tegnet på en førkristen skamfuldhed ved at være kvinde.
Når en kvinde var døbt med den kristne dåb og derved havde fået Helligånden, var der ingen skam længere – ingen grund til at skjule sig bag et slør! Ånden af-slørede kvinderne.
I Karthago lod menigheden disse kvinder få en særligt fremtrædende plads ved gudstjenesterne, så alle kunne se dem som et tegn på åndens frigørende magt. Se, hvilken forandring Kristus-troen gør i verden! Den forvandler kroppen fra noget skamfuldt til åndens tempel og fører til ligeværdigt fællesskab.
Men netop i Karthago stod én af oldkirkens skarpeste mandehjerner frem, kirkefaderen Tertullian. Fra hans skrifter kender vi til forholdene i byen, og han argumenterede kvindernes nyfundne værdighed væk. Kristne skulle ikke undergrave samfundets orden! De patriarkalske normer sejrede; det nybrud, som kristendommen indebar, dæmpedes. Ak ja.
Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.