”De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus.”
Ap.G. 7, 58
Forfølgelser af kristne og mennesker med en anden tro er ikke et nyt fænomen. Det har fundet sted altid, og vi kan næppe pege på nogen epoke i verdenshistorien, hvor minoriteter af forskellig observans ikke har været ofre for forfølgelser. Martyrernes historie hører til blandt de grusomste og mest bestialske i verdenshistorien. Det skræmmende er, at det er utænkeligt, at dette nogensinde vil ophøre.
Martyrlegender er en fast bestanddel af minoriteters kamp for deres overlevelse. Stefanus regnes for den første kristne martyr, og hans martyrhistorie har derfor en grundlæggende betydning i den tidligste kristne martyrhistorie. Den er derfor taget med ind blandt de tekster, der læses i kirken på hans martyrdag, som er den 26. december.
Martyrhistorier eller martyrlegender har blandt andet den funktion, at de skal styrke troen hos de forfulgte og hjælpe dem til at holde ud i deres tro og i sidste ende være en lutring for kirken. Beretningen om Stefanus’ martyrium har da også tjent til opmuntring og til trøst for de første kristne, som levede under forfølgelserne i de tre første århundreder af kirkens historie, og sådan har det også været siden. Det er baggrunden for det ofte citerede udsagn om, at ”martyrernes blod er kirkens udsæd”.
Sagt med andre ord: Forfølgelser har i mange tilfælde bevirket, at kirken er vokset i stedet for at blive udslettet. Dette er en ofte set kendsgerning, men kan naturligvis aldrig blive en begrundelse for stiltiende at sanktionere, at mennesker forfølges og dræbes.
Vidnerne til Stefanus’ martyrdød lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Vidnerne udpegede altså Saulus som hovedmanden bag Stefanus’ død. Det var samme Saulus, vi kender som Paulus, der senere skulle blive kirkens største apostel og missionær. Han blev ved et syn standset på sin vej til Damaskus, hvor han skulle arrestere de troende for at føre dem i døden. Netop historien om Stefanus var det vigtigt for de første kristne at få fortalt videre som en påmindelse om, at vi altid må stå ved, at det, vi tror på, er sandt.
Herre, du vandrer forsoningens vej!
Lars Mandrup er pastor emeritus og tidligere formand for Danmission.