Prøv avisen
Ordet

Det giver kræfter at måtte bære

”Så skal jeg få gravet omkring det.”

Lukasevangeliet 13, 8

I Jesu lignelse om figentræet, som ikke bærer frugt, (Luk. 13, 6ff) er der en detalje, som den gamle præst og hofprædikant, Chr. Scriver (1629-1693) forklarer i sin bog ”Sjæleskat”. Her skriver han:

”Naturkyndige skriver om olietræet, at når det ikke bærer mange eller slet ingen frugter, så skal man om vinteren blotte dets rod, for at det så at sige kan blive afkølet, så skal det ufejlbarligt blive frugtbart.”

I lignelsen om figentræet, der står til at skulle hugges om, fordi det ikke bærer frugt, hedder det: ”Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning.” At få gravet omkring træet er at blotte rødderne, ikke for at gøre træet ondt, men for at styrke dets rodnet.

Sådan kan vi også lære at se på de tørre perioder, vi kommer ud i og på den modgang, der møder os. Modgang og tørke er nemlig ikke altid bare ødelæggende. Det kan være med til at styrke livet, livskraften og kærligheden i os. Det kan give kræfter at måtte bære.

Det skriver Ellen Lissner i et lille tankevækkende digt, som hun i 1990 oversatte fra engelsk af en forfatter af ukendt oprindelse. Det lyder sådan:

”Jeg har hørt at der findes en gammel legende, om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at engang den kære Gud sagde til englene: Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord, vil I prøve at finde en far og en mor, som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl.

Det er nemlig en opgave helt speciel:

Barnet er svagt, det har handicap med, så det kræver megen tålmodighed.

I ved, at jeg elsker svagt og småt, og jeg ønsker, at barnet skal få det godt, så de to, der bli’r dets far og mor, må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se, at der kan være en mening med det, at barnet ikke kan tumle og lege, og at det kræver så megen pleje.

Men de vil nok efterhånden lære, at det gi’r kræfter at måtte bære.

Guds kærtegn gør undertiden ondt, og medgang alene er ikke sundt, men modta’r de barnet som gave, de to, så bli’r det en kilde til indsigt og tro, og så kan det sikkert med tiden læres, at livet er både at bære – og at bæres.”

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.