Prøv avisen
Ordet

Et fremadrettet liv

”(…) for at fængsle dem, der hørte til Vejen.”

Apostlenes Gerninger 9, 2

DA VORES YNGSTE SØN var lille, sagde han, at vi skulle ”hastéd”, når vi andre sagde ”af sted”. Fra hans side lå der naturligvis ikke bevidste dybsindigheder i det, men jeg har siden tænkt på, at måske skulle vi en gang imellem skifte ”af sted” ud med ”hastéd”: Mens ”af sted” er bagudrettet – vi er på vej bort fra et sted, lægger et sted bag os – så kan ”hastéd” høres som det at ”ha’ et sted” at være rettet imod. Udtryk for en fremadrettet bevægelse.

Næste tanke er så, at det svarer til, hvad de tidligste kristne – som nævnt tidligere i denne spalte – sagde om sig selv: De ”hørte til Vejen”, det fremgår af Apostlenes Gerninger og afspejles hos Paulus.

Selvom vi nu bruger betegnelserne ”kristne” og ”kristendom”, skal vi ikke glemme, at der i kristustroen er noget uophørligt igangsættende. Troen vil sætte os i bevægelse frem mod et nyt sted, rette os mod et særligt mål.

Det svarer til, hvad Jesus sagde til dem, der viste sig lydhøre for den skelsættende autoritet i hans ord, hans handlinger og væremåde: ”Følg mig!”.

I sidste ende er det nye sted Guds rige.

I visse livssituationer har vi brug for troen som et holdepunkt, et hvilested. Det under han os: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (Matt. 11, 28). Men når vi er parate til det, sætter Kristus-troen os igen i bevægelse, på Vejen.

I Johannesevangeliet sammenfattes Jesu rolle som den, der er ”vejen, sandheden og livet” (Joh. 14, 6). Ved ham er der åbnet en vej til at tilegne sig en dybere sandhed og et større liv end det, vi ellers kendte.

Denne vej blev åbnet derved, at Gud banede sig vej ind i menneskenes verden på en epokegørende ny måde og rakte ud ved at lade sig møde i mennesket Jesus fra Nazaret.

Det er en vej til os, som Gud hele tiden holder åben ved sin ånds virke – for at kalde os på vej eller, som Paulus formulerer det, give os et liv ”i Kristus”.

Det er vel at mærke ikke en vej, vi kaldes til at gå for os selv. På den vej er vi ét legeme med Kristus – og med hinanden.

Forpligtede på hinanden.

Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.