”Nu taler du til os fra højeste sted (...) og lever og lider dog med os endnu.”
Nr. 260 i Den Danske Salmebog
Efterhånden som naturvidenskaben kom til at dominere i vores kultur, blev himlen – som så meget andet – affortryllet. Stærkest i den almindelige bevidsthed står nu forestillingen om himlen som det himmelrum, vi kan udforske med teleskoper, satellitter og andet højteknologisk udstyr. Og jo mere det astronomiske himmelrum er blevet undersøgt og besøgt, jo klarere er vores billede blevet af rummet som et uendeligt, koldt og livsfjendsk sted, hvor mennesker kun kan være iført beskyttelsesudstyr og med avancerede hjælpemidler.
Dét er den analytiske fornufts fascinerende, men kolde himmel.
Desuden er der så sansernes himmel – den, vi ser med egne øjne i klart nattemørke. Den giver anderledes varme fra sig, for den er stadig et betagende under at betragte.
Men den varmeste himmel er dog hjertets; den er også den nærmeste, og den bør skrives med stort H, så vi ikke tager fejl. Det er den, vi taler om som Guds Himmel. Det er et helt anderledes ”himmelrum”: Her er der ikke brug for menneskeskabt beskyttelsesudstyr, derimod en åben favn som svar på den lysvirkning og den kærlighed, der strømmer derfra.
Guds og hjertets Himmel er den nærmeste, men den kan også synes på stor afstand; det sker, hvis vi vil nå den med menneskelige midler. Vi kan ikke nå den af os selv, derimod med Åndens guddommelige gaver: tro, håb, kærlighed. De bryder afstanden.
Kristi himmelfartsdag markerer, at det er dén Himmel, Jesus er i og taler til os fra – og er os helt nær. Afstandsløs. Det er de livgivende og forløsende kræfter fra den Himmel, han forbinder os med. Da han færdedes med disciplene på jorden, var hans tilstedeværelse eksklusiv, begrænset i tid og rum. I ugerne efter påske gav særlige tilsynekomster disciplene hjælp til at erkende, at den guddommelige virkelighed, de havde mødt på vandringerne med ham, stadig var tilgængelig. Han er stadig tilgængelig. Den ånd, han legemliggjorde, virker fortsat. Himmelfarten markerer, at det håndgribelige, eksklusive fællesskab med ham nu er afløst af et inkluderende fællesskab, i bevægelse for at nå alle.
Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.