”Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.”
Romerbrevet 13, 12
KRISTENDOMMEN VIL GIVE OS en realistisk erkendelse. Verden er ufuldkommen, ufærdig, mennesket er ufuldkomment, ufærdigt.
Erkendelsen af vores ufuldkommenhed og af ufremkommeligheder i verden kan gøre os mismodige, og nogle tvivler på, om der kan stå en kærlig skaber bag. Men jeg tror, det ufuldkomne og ufærdige ikke er en fejl, men et vilkår, der kalder på vores medvirken i det, Gud vil have gjort.
Kristendommen er nemlig ikke kun en realistisk religion, den er også visionær, peger på fuldendelse i Guds rige: Jesus trådte frem som den, der har fået Guds funktioner – for at give os håb, vise os gudsriget bryde frem i glimt og sætte os i aktiv bevægelse mod den tilbundsgående fornyelse i Guds rige.
Med andre ord: Bevidsthed om ufærdigheden giver håb, vi er ikke ved målet, men er sat på vejen mod det. I adventstiden kommer det til udtryk ved, at vi ud fra bibelske budskaber i gudstjenesten ser trusler i verden og i os selv i øjnene – og samtidig ser en stærkere magt end mørket komme os i møde. En forvandlingskraft sat ind i vores verden, da Ordet blev kød.
I adventstiden spiller det kristne budskab sammen med årstidens karakter: Adventsugerne er årets korteste, mørket er trukket langt ud, men lyset vil bane sig vej i mørket og sejre – det vender.
I mødet med mørket i alle dets forskellige former har vi hjælp fra det, Paulus i Romerbrevet kalder ”lysets rustning” – eller ”lysets våben”, som det lige så godt eller bedre kan oversættes. Bedre, fordi vi med den oversættelse ikke så meget ser os i en position som passivt ventende, men som aktive, i bevægelse. Udtryk for, at lyset allerede nu virker ind på os, kalder på os og giver os handlemuligheder.
Den aktivitet, der her er tale om, er ikke nødvendigvis storslåede og iøjnefaldende gerninger. Bøn er en måde at bruge lysets våben, blive lydhør, modtagende, og så strømmer der – uden at vi kan gøre rede for det – lys ud, hvor der måtte være brug for det.
Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.