”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synder.”
Johannesevangeliet 1, 29
Det engagement i menneskene, som prægede Jesus, er blevet udtrykt på den måde, at han bærer verdens – eller vore – synder. Sådanne formuleringer forekommer hyppigt i det kirkelige sprog og ofte på en måde, som om meningen var, at Jesu lidelse og død var en betaling til Gud for syndigheden i verden. Og så kommer det til at fremstå, som om Gud havde brug for eller ønskede sin søns død. Som før nævnt i denne spalte forplumres gudsbilledet derved, og Det Nye Testamente støtter ikke den tolkning.
Når Paulus skriver, at ”Kristus døde for vore synder”, kan den græske glose, der oversættes ved ”for”, bedst forstås som ”til bedste for”. Det understøttes af, at formidlingen af tilgivelse frem for alt kendetegner det, Jesus kom med fra Gud. Ved hele sit virke sætter Jesus sit liv ind ”til bedste for” os syndige mennesker og ”løser” os til en ny status som Guds frie børn.
Denne nye indsats for menneskene viste Gud allerede ved inkarnationen, da ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”. Jesu død kom til at indgå i forløbet som en følge af det, Gud her havde sat i værk; den fjendtlighed, der førte til Jesu død, blev fremprovokeret af, at hans engagement i menneskene var grænseløst, og af hans overbevisning om derved at udføre Guds vilje. Døden var en konsekvens, ikke en betaling. Kristendommens Gud kræver ikke betaling; ”Gud er kærlighed”.
Kirkefaderen Athanasius formulerer det på den måde, at Jesu død på korset ikke kom ”fra ham selv”; den udsprang ikke af en guddommelig forudbestemmelse, men skyldtes ”en fjendtlig handling”. Men mod deres vilje kom Jesu fjender til at gå Guds ærinde ved at give anledning til Jesu opstandelse. Den blev Guds bekræftelse af at stå bag Jesu virke.
At Jesus endte med at dø ved en henrettelse, som han selvopofrende lod ske for sit budskabs skyld, kan Gud meget vel have forudset, men det betyder ikke, at Jesus døde, fordi Gud ønskede det eller havde brug for det; korsdøden skete ikke for at påvirke Gud til godhed mod menneskene. Den godhed har Gud allerede vist ved inkarnationen, indgåelsen af et hudløst engagement i menneskene, som de er, og det kan hverken død eller noget andet spærre for.
Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.