Lad de små børn komme til mig...

Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. (Mark. 10, 14)

Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.

(Mark. 10, 14)

Guds rige tilhører de små. Hvor placerer det os, som ikke er små, men store nok til at rumme megen viden om Guds rige og dets anliggender ?

Der lægges i dag megen vægt på, at man skal mene noget med det, man foretager sig. Men for at kunne mene noget om en sag, må man først have et godt kendskab til den. Derfor den megen bekymring over, at så mange børn bliver døbt og konfirmeret, uden vi véd, om børnene får en kristelig opdragelse og således mulighed for at vide, hvad det hele drejer sig om. Dagspressen og de allerfrommeste mennesker kappes undertiden om at slå fast, at da de unge ingenting véd om kristendom, kan man ikke lægge noget positivt ind i de mange kirkelige handlinger. Folk mener ikke noget med det.

Undervisning og atter undervisning har i mange år været kirkens svar til de bekymrede.

Vist er kristendomskundskab en god ting, men hvis den vigtighed, vi tillægger kundskaberne, skulle forlede os til at tro, at vort forhold til Jesus afhænger af, hvor meget vi véd om ham, ja, så er vi lige så meget på vildspor, som disciplene var det den dag, da de ville jage de små børn bort fra Jesus.

Når Grundtvig taler om, at:

Sig skjuler for de kloge,/ Jo dine vise råd -

Så drejer det sig ikke om, at uvidenhed skulle være en dyd, men om, at vort forhold til Gud aldrig udspiller sig på kundskabens og vor tænknings betingelser:

Lad mig da aldrig tænke/ Dig i min vidskabs lænke/ At binde nogen stund.

Gud er ikke bundet af det, vi mener at vide om ham. Vi kan hverken studere eller filosofere os frem til ham.

Derfor skal ingen tro om sig selv, at han er i en sådan position hos Gud, at han kan anse noget andet menneske for at være »for lille« til Guds rige.

Karen Horsens