Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Livet er som et hvedekorn

Hvis hvedekornet bare bliver liggende på jorden, sker der ingenting. Det er stadig bare et korn. Men hvis kornet forsvinder i jorden og dør, vil det begynde at spire. Spiren vil vokse, indtil den bryder jordoverfladen. Så sætter den strå, så aks.

Vores liv er som et hvedekorn. Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold

søndagsordet

søndagsordet

Sidste søndag efter helligtrekonger

Joh. 12, 23-33

VORES LIV rummer en hemmelighed. Vores liv er som et hvedekorn. Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Martin Luther forklarede det engang med, at Gud er som en havemand, der fylder en sæk med hvedekorn. Derefter tager han sækken på skulderen og går ud for at sprede kornene ud over jorden.

LÆS OGSÅ: Vi skal miste os selv til passionen

Hemmeligheden ligger i selve hvedekornet. Hvis hvedekornet bare bliver liggende på jorden, sker der ingenting. Det er stadig bare et korn. Men hvis kornet forsvinder i jorden og dør, vil det begynde at spire. Spiren vil vokse, indtil den bryder jordoverfladen. Så sætter den strå, så aks.

Til sidst kan kornet høstes og give liv og næring til andre. Hvordan det går til, er der ingen, der ved. Det er en hemmelighed, kornet holder for sig selv.

Hemmeligheden angår i første omgang Guds Søn. Han er det korn, Gud sår i jorden. Hvis han bare bliver liggende, sker der ingenting. Men det gør han ikke. Han giver sig derimod hen til de mennesker, der hører den jord til, han er sået i.

Han lider og dør på korset. Og da han dør, er han som hvedekornet, der dør i jorden. Sådan må det være. Ellers kan han ikke spire og opstå fra de døde og give liv til andre. Sagt på en anden måde: ellers kan han ikke blive ophøjet fra jorden og drage alle til sig. Hvorfor det er sådan? Ja, det er Guds hemmelighed.

Guds hemmelighed angår derfor også os. Ofte kommer det på tværs af alle vore forestillinger om os selv. Ligesom Guds Søn bliver sået i jorden og dør, sådan bliver vi også sået for at dø.

Nogle af os bliver sået i god jord, og da vil vores liv være nemt. Andre af os bliver sået i dårlig jord, og da vil vores liv være svært. Hvorfor det lige er den jord, vi bliver sået i, får vi ikke at vide. Vi bliver bare sået for at skulle give os hen i den og dø.

Vi kan sige, at det vil vi ikke. Vi vil noget andet og større med vores liv. Vi vil, at vores liv skal betyde noget ud over døden! Siger vi sådan, sker der ingenting. Men giver vi os hen i jorden og tør dø lidt efter lidt i den i tillid til, at det er, hvad Gud vil med os ja, så begynder vi at spire.

Gud ved, hvad han vil med os. Ligesom Guds søn dør og opstår, skal vi dø og opstå. Hvad, der kommer ud af vores liv, er ikke op til os. Vi skal skal bare som hvedekorn give os hen og dø i den jord, vi er sået i. Guds Søn vil da drage os op til nyt liv, hvor vi skal bære mange fold.

Søndagsordet bliver skrevet på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen