Markusevangeliet kap. 7, 31-37
For langt de fleste er sommerferien netop slut, og hverdagen har meldt sig med sin vanlige travlhed. Mange har nydt en fredelig ferie, hvor der er blevet skruet ned for krav og støj, og har derved oplevet sig selv og sine nærmeste uden den megen larm fra dagliglivet. Men nu er hverdagen her igen med sine påtrængende og hektiske dage, og vi kan indimellem få lyst til at stikke fingrene i ørerne og lukke af.
På søndag skal vi høre om en mand, for hvem verdens støj var lukket permanent ude. Han var døv og dermed ikke bare døv for verdens støj, men også for alle de skønne lyde; den kærlige stemme og den smukke musik. Al lyd var lukket ude af manden, og samtidig var hans egen lyd lukket inde i ham bag en mund, der ikke kunne tale.
Den mand mødte Jesus, og det hedder, at han stak sine fingrer i hans ører og spyttede og rørte ved hans tunge. Og pludselig kunne den døvstumme høre og sige, hvad han ville. Hans ører og mund blev åbnet, og en ny verden må have vist sig for ham.
Effatha; Luk dig op, sådan siger Jesus til den døve mand, og sådan lyder ordene også til os. Luk dig op. Ikke bare for den lyd, der kommer til dig som sød musik, men også for den lyd, der umiddelbart synes at være det rene støj. Måske gemmer der sig mere i den, end vi først antager.
Hverdagen kan synes påtrængende og larmende, og ferien kommer som modsætning til at stå som en ren og smuk klang, som vi kan ønske os tilbage til. Men det er i hverdagen, at livet leves, og derfor er det også der, vi må lukke os op og være til stede og i dens larm finde skønheden og glæden.
Luk dig op kunne altså være en opfordring til alle, der i denne tid prøver at finde tilbage i rytmen efter ferien. Luk dig op over for det, der møder dig i livet, lyt efter i larmen og se de mange nuancer, som livet rummer.
Jesus skaber i teksten et mirakel. Han helbreder en døvstum. Men mirkalet er større end dette ene under. For Jesus kom til verden for at åbne vore ører, vores mund og vores øjne. Han kom for at vise os, at vi lever livet bedst, hvis vi lukker os op for verden og for alle de aspekter, der findes i livet.
Det gælder altså også for troen. For også for den må vi lukke os op, og måske er det der, vi skal begynde; ved at lukke vore ører op for Gud og lade ham sende sin klang ind i vores liv og verden.