Luk. 5, 1-11
Peter havde haft en hård dag på kontoret. Ingen fisk i garnene. Men hvor kunne han have været sparet for meget, hvis han var blevet ved båden og garnene. Var Jesus bare ikke kommet forbi og havde gjort ham til menneskefisker. Højst sandsynligt endte Peter med at lade livet for Mesterens skyld. Ifølge traditionen endda korsfæstet med hovedet nedad.
Indtil videre slipper Jesus-troende danskere her til lands for korsfæstelse. Men en Jesus-troende dansker slipper ikke for en hel del bøvl ved at være menneskefisker i det nære. At leve over for andre med både ord og liv som et vidnesbyrd om, at der findes en frelser for fortabte syndere - det scorer ikke altid højest på popularitetskurven.
Desuden er afstanden fra det faktiske liv, man lever, til det liv, man synes, man skulle leve for at være en troværdig menneskefisker, jævnligt plagsomt anfægtende. Peters ord "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand", bliver noget af et omkvæd i ens liv.
Men lige deromkring ligger også en væsentlig del af grunden til, at Peter og ethvert andet kristent menneske fortsætter i efterfølgelsen af Jesus i stedet for at hoppe af og give sig selv et lettere liv. For et kristent menneske opdager gang på gang, at Mesteren lige nøjagtig ikke går bort fra en, men tværtimod fornyer sit kald. Et kristent menneske indser for 117. gang, at kernen i det hele er syndernes forladelse, og at man derfor er allermest troværdig som menneskefisker, når andre kan få øje på en menneskefisker, der selv lever af syndernes forladelse.
En sådan Mester kan få sine disciple til at udholde det utroligste. En af dem, Paulus, beskriver det: "Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? (...) i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os."
Ikke så sjældent vender det hele imidlertid nærmest modsat, så det pludselig kniber gevaldigt for en menneskefisker at huske, at han er en synder. Så er det på høje tid at bede med på biskop Ambrosius? bøn fra 300-tallet: "Giv mig frem for alt medlidenhedens nåde (...).Giv mig, at jeg må have medlidenhed, hver gang jeg er vidne til en synders fald, så jeg ikke tugter ham med hovmod, men græder og lider med ham. Gør sådan, at når jeg græder over min næste, så græder jeg også over mig selv og tager dette ord som rettet til mig selv: for luderen er mere retfærdig end mig."
Søndagsordet bliver skrevet på skift af præsterne Else Hviid fra London, Mikkel Wold fra København, Birgitte Graakjær Hjort fra Århus og Henrik Højlund fra Løsning