Prøv avisen

Søndagsordet

søndag septuagesima

Matt. 20, 1-16

GUD ER GAVMILD! Det fortæller lignelsen om arbejderne i vingården: Gud ligner en vingårdsejer, der betalte fuld løn til alle sine daglejere.

Både dem, der havde arbejdet fra den tidlige morgenstund, gennem middagsheden og efter en lang dags slid og møje vendte hjem fra arbejde med trætte muskler og ømme led. Og til dem, der kun lige akkurat havde nået at få hænderne op af lommen. De havde siddet og hvilet sig i den svalende skygge det meste af dagen og var først blevet sendt i vingården, umiddelbart før arbejdstiden var slut. Alle fik samme løn. En denar. Af én eneste grund: Vingårdsejeren var gavmild!

Og selvfølgelig blev de frustrerede og vrede de, der havde været på morgenholdet. For da arbejderne stod i en lang kø, og vingårdsejeren kaldte aftenholdet til sig og udbetalte dem en denar hver, nåede morgenholdet at gøre sig forhåbninger om at få noget ekstra. Meget forståeligt. Men de fik alle samme løn. Jo, vi føler med morgenholdet. For noget må man vel få ud af at slide og knokle?

Men før vi lader os rive med af forargelsen, så overvej lige, om vi overhovedet hører til morgenholdet. Tænk, hvis det er os, der ikke fik ydet det bedste her i livet. Tænk lige, hvis pointen fra Jesu side er, at vi tilhører det sjak, der næsten ikke nåede at få hænderne op af lommen, før vi fik løn.

Tænk, hvis det er os, der ikke fik gjort dagens gode gerning. Måske var det os, der var nærige, da der blev samlet ind til de fattige. Måske var det var os, der havde for travlt, da der skulle aflægges et besøg hos en ensom. Eller os, der var kostbare og fordomsfulde, da vi mødte mennesker, samfundet kategoriserer som socialt udsatte.

Måske er det sådan nogle som os, der jævnligt har hørt en prædiken, hvorefter vi har tænkt: Nu skal det være! Det, jeg har hørt i dag, vil jeg handle på. Men det blev ikke til noget. Tænk lige: Vi bliver kaldt frem i køen og får demonstrativt udbetalt lønnen først. Endda fuld løn. Ikke på grund af vores indsats, men på grund af vinbondens gavmildhed.

Det er vores held, at Gud ikke er i sparehjørnet, når han giver os dagligt brød og gode venner, når han skærmer os mod farer og vogter os for det onde. Eller når han tilgiver vor synd, tæller vore hovedhår og hver en tåre, som vi fælder.

Det er vores redning, at han er gavmild, når vi styrter i dødens bundløse dyb, og han vil gribe os og holde os fast. Tænk, at han ikke spørger efter vores indsats, men handler ud fra sin egen gavmildhed. Sikken en Gud!

Søndagsordet bliver skrevet på skift af præsterne Else Hviid fra London, Mikkel Wold fra København, Birgitte Graakjær Hjort fra Aarhus og Henrik Højlund fra Løsning