NÅR JESUS fortæller om Gud, er det i lignelser. Gud ligner en sædemand, der går og sår sine marker til. Noget af såsæden falder på vejen. Det kommer der ikke noget ud af. Noget falder på klippegrund. Det kommer der heller ikke noget ud af. Noget falder blandt tidsler. Det kommer der slet ikke noget ud af.
Endelig falder noget i den gode jord. Det gror og giver udbytte. Spørgsmålet er, hvad lignelsen vil os. Hvad er pointen? Jesus giver sig til at udlægge lignelsen. Såsæden er Guds ord. De forskellige slags jordbund er forskellige måder at tage imod ordet på. Igen, hvad er pointen?
Vi vil i vores selvoptagethed vel sige, at pointen er de forskellige slags jordbund. I overbevisningen om, at vi selv er den gode jordbund for ordet, giver vi os til at pege den dårlige jordbund ud. Den dårlige jordbund er alle dem, vi kalder for kættere. Det er alle dem, der ikke tror rigtigt - for eksempel om opstandelsen.
Det er alle dem, der derfor burde smides ud af kirken. Men er pointen vores og andres modtagelse af ordet? Eller er pointen ikke snarere, hvad ordet kan udrette for vores modtagelse af ordet? Måske skulle vi løfte blikket fra jordbunden og se på sædemanden, der sår ordet alle steder. Han bekymrer sig ikke om modtagelsen.
Det er ikke os, der får Guds ord til at gro. Det er Guds ord, der får os til at gro. Det er Guds ord, der skaber troen, håbet og kærligheden i os. Det er Guds ord alene, der skaber os nye, så vi ser og hører, hvad vi ikke så og hørte. Det ved sædemanden. Frimodigt kaster han derfor omkring sig med ordet i tillid til, at det aldrig vender forgæves tilbage.
Luther siger et sted: ”Vi skal prædike Guds ord og lade det virke alene. Hvorfor? Fordi jeg ikke har menneskers hjerter i min magt. Jeg kan ikke komme længere end til ørerne. Ind i hjertet kan jeg ikke komme. Fordi jeg da ikke kan indgyde troen i hjertet, så kan eller skal jeg heller ikke tvinge eller nøde nogen dertil. Ordet skal vi prædike, men virkningen skal være Guds alene efter hans behag.”
Luther fortsætter, mens han ser tilbage på alt det, der er sket gennem de seneste år: ”Jeg har virket med Guds Ord alene, prædiket og skrevet, ellers har jeg intet gjort. Ordet har, mens jeg har sovet, mens jeg har drukket øl med min Philip og Amsdorf, udrettet så meget, at pavedømmet i den grad er svækket. Jeg har intet gjort. Ordet har virket og udrettet det hele.”
I tillid til Guds ord skal vi derfor ikke bekymre os om jordbunden.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen