Simon Peter sagde til ham: »Herre, ...

Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden." Men han svarede: Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har fornægtet, at du kender mig«. (Luk. 22,33 f.)

I Velling kirke ved Ringkøbing har Dan Sterup-Hansen malet fire billeder i klare farver til den gamle altertavle; tre billeder forneden og ét ovenover. Midterbilledet forneden er det største og samler fint de andre om sig. Det viser den sidste nadver med en kraftig Jesus-skikkelse, der har sine svære arme hvilende tungt på bordet foran sig.

Som sidestykker til nadverbilledet ser man mod nord Judas, der forråder Jesus med sit kys, og mod syd Peter, der løfter hænderne mod sit ansigt, mens hanen galer bag ham. Oven over nadverbilledet bæres Jesus til graven, flankeret af to gamle billeder, der fortæller om hans korsfæstelse og opstandelse.

Det er slidstærke billeder, der samler påskens vigtigste begivenheder om den handling, der regelmæssigt gentages året igennem: den hellige nadver. Der er et indbydende lys i billederne, og går man op imod dem og knæler ved alteret, kan det være, som om scenen vider sig ud, og man selv får plads i kredsen mellem forræderen Judas og fornægteren Peter. De kommer begge så tæt på.

Jeg har overvejet, om Peter løfter hænderne mod ansigtet, fordi han græder, eller om han tager sig til ørerne for at undgå hanegalet, eller om han måske vil skjule sig helt bag hænderne endnu et kort øjeblik, inden det bliver dag, og han nødes til at vedgå sin svigten.

Det er påskens lys, hanegalet kalder på, og det er skarpere end alt andet lys. Det trænger som jævndøgnslyset ind i alle kroge og udleverer alt. Guds sandhed er ikke skånsom og udglattende. Den levner ingen skjulesteder til den, der helst vil gemme sig godt af vejen. Men det er i dette lys, den opstandne Kristus kommer til syne i sin barmhjertighed.

Erling Stougård Thomsen