JESUS SIGER, at vi skal tage os i agt for de falske profeter. De falske profeter vil altid være der. De falske profeter er måske ikke engang selv bevidste om, at de er falske profeter. De tror selv på det, de siger. Som regel siger de alt det rigtige. De siger ord som: Herre, Herre! Men indeni er de som glubske ulve.
En ting er nemlig at sige de rigtige ord. En anden ting er at leve sit liv efter dem. En ting er at sige: Herre, Herre og alligevel leve sit liv, som om man selv var herre over tilværelsen. En anden ting er at sige: Herre, Herre og leve sit liv efter, at Kristus er herren. Kristus, som med sin død og opstandelse har givet os et nyt liv at leve. Et nyt liv i tro, håb og kærlighed, som vi skylder at række videre til vore medmennesker.
Den falske profet kan ganske vist sige ordene, men beholder det nye liv for sig selv. Troen, håbet og kærligheden bliver privat. Han deler det ikke med nogen. Han bliver derved som en ulv, der glubsk fortærer det liv, som skulle rækkes videre til medmennesket. Måske fordi han er ængstelig og vil være noget for selv. Måske fordi han ikke har tillid til, at han selv får nok ud af det nye liv i Kristus. Hvem ved? Det eneste, man kan se, er et menneske, der står og siger de rigtige ord. Hvad det rummer indeni, er ikke til at vide. Er han et får, eller er han en ulv?
I kirkens historie har det ikke desto mindre været en yndet beskæftigelse at udpege de falske profeter og sætte navn og adresse på dem. Der er blevet advaret imod dem. Det har altid givet præsten en vis autoritet, når han har stået på prædikestolen og udpeget de falske profeter her i verden. De falske profeter er dem, der ikke tror rigtigt. Det er dem, der lever ukristeligt. Nogle gange er man gået så vidt, at man har renset de ukristelige ud af menighederne. Den rene menighed tåler ikke, at der sidder ukristelige mennesker på kirkebænkene. De rene takker for, at de ikke er som de falske profeter. Men er det så enkelt? Evangeliet handler aldrig om de andre. Det handler altid om ”hin enkelte”. Det handler altid om dig.
Så hvem er den falske profet? Det kunne være dig. Det eneste, man kan kende dig på, er frugterne af dit liv i Kristus. Frugterne er et liv i tro, håb og kærlighed. Frugterne er ikke for dig alene. Frugterne er for dit medmenneske. Måske er dit medmenneske et ukristeligt dumt svin. Du kendes på frugterne, du rækker videre. Du dømmes på dem. Ikke på ordene.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen