DE FLESTE mennesker kan lide at blive udfordret. Det er man ikke i tvivl om, hvis man spørger, hvad den enkelte ønsker af sit job. Der må helst ikke være for meget stilstand eller for mange gentagelser. Mange bruger også deres fritid på at udfordre sig selv gennem ekstremsport eller rejser til eksotiske lande.
LÆS OGSÅ: Vi har rigtig travlt med at hyppe vores egne kartofler
Men der er et sted, hvor de fleste ikke ønsker for mange udfordringer, og det er i de tætte menneskelige relationer i familien, i forholdet til kæresten eller i venneflokken. Her ønskes en form for magelighed uden for mange kampe. Bliver udfordringerne for store, er der en tendens til at vælge den anden fra og finde en ny relation.
Tætte menneskelige forhold er båret af kærlighed, og de fleste ved, at kærlighed er mere end søde ord og magelighed, selvom det er sådan, vi helst skitserer den. Kærlighed er også det at give ud af sig selv og arbejde med og for den anden.
Kristendommen vil indbyde os til en relation, der er båret af kærlighed, og vi bliver budt ind som gæster til et bryllup, hedder det i teksten fra Matthæusevangeliet. Det handler om kongesønnens bryllup. Et bryllup, hvor de indbudte ikke blev fundet værdige, og hvor der derfor blev plads til alle både gode og onde. Den rummelighed tegner et billede af Guds kærlighed. Men teksten ender ikke her, den ender med, at en gæst kastes udenfor, fordi han ikke havde gjort sig den umage at iføre sig de rigtige bryllupsklæder.
For mig at se er netop det et opråb mod ønsket om magelighed og den manglende anstrengelse, når det kommer til vores tro. Vi vil ofte hellere høre de gode ord også i en prædiken, ord, der fortæller os, at vi er elskede, som vi er, uden krav og forbehold, og det er sandt, men det kan også komme til at klinge hult, for der er mere at sige om den kristne tro. Den er mere end søde ord.
Som det gør sig gældende i de menneskelige relationer, hvor der kræves noget af os, sådan udtrykkes der også i teksten en forventning om, at vi skal mere end at læne os mageligt tilbage og se til.
Vi er nødt til at indgå i den kærlighedsrelation, der bliver lagt frem for os, og det gælder både vores tro og også den kærlighed, der findes mellem mennesker. Der kræves altså noget af os. Det er en udfordring.
Det handler ikke om en ydre klædning eller en ydre fromhed, det handler om, at vi må vise konkret, at vi vil gøre en indsats, strække os langt, nogle gange give op, men dog vende tilbage. Derfor tegner kristendommen et kors og ikke et hjerte, når den skal vise, hvad kærligheden er.
Søndagsordet bliver skrevet på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen