Tak for de små himmellys

”Gud give os at skinne så,

som himmellys, skønt af de små!”

Nr. 752 i Den Danske Salmebog

PÅ VEJ FRA KIRKEN til sammenkomsten efter begravelsen af den sidste af mine gamle fastre kom jeg til at gå bag ved to damer. Jeg hørte den ene sige til den anden: ”Hvis alle var som Aase, ville verden være et bedre sted.”

Det var et meget smukt – og fuldt berettiget – skudsmål, min faster der fik. Hun ville selv have undret sig, hvis nogen havde sagt, at hun var eller gjorde noget særligt. Hun var på en stilfærdig måde aktiv i den lille bys kirkeliv, i sangkor, til svømning. Var til hjælp og glæde for mange mennesker, der kom i hendes nærhed, uden selv at gøre noget væsen af det. Som om det var det naturligste af verden.

Sådan er der mennesker iblandt os, der bliver til lys for andre.

I Bjergprædikenen siger Jesus: ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.” (Matt. 5, 8). Men hvem af os tør påberåbe os at have rene hjerter? Renheden hører netop saligheden til, den tilstand i Guds rige, hvor ”vi skal alle forvandles”, som Paulus skriver.

I det jordiske indtil da kan vi dog håbe på at blive til ”himmellys, skønt af de små”, som Grundtvig formulerer det i ”Morgenstund har guld i mund”.

Ordet himmellys er velvalgt: Det er ikke af os selv, vi i større eller mindre glimt lyser, men som et genskin af det himmelske, Jesus fra Nazaret kom for at vise og give virkning i os. Derfor skriver Grundtvig også: ”Gud give os at skinne så (…).”

Virkningerne af det himmelske lys kommer bedst til udtryk bag om ryggen på os – når den venstre hånd ikke ved, hvad den højre gør, som Jesus siger et andet sted i Bjergprædikenen.

I saligheden skal vi ”se Gud”, når vi i kraft af hans helbredende kræfter er blevet rene af hjertet. I opstandelsen gør Gud dét færdigt, som ikke blev det i det jordiske; dér sker den forvandling, Paulus skrev om.

I det jordiske må vi være taknemmelige for de mennesker blandt os, der på en eller anden måde virker tømt for trangen til at stille sig i vejen for det, der lyser himmelsk.

Dér ser vi ikke Gud selv, men dog glimt af Guds rige midt iblandt os, og vi må bare sige tak.

Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.