Den fred, der kom til jorden julenat, er af en særlig art, der ikke må forveksles med den almindelige tale om fred. Derfor er det også nærliggende at finde et andet ord end »fred« om det, Jesus bringer ind i verden. Jesus gør det selv og bruger endda modsætningsvist ordet »sværd«.
Det er sværdets opgave at kløve, hvad det rammer, så det kan mærkes, og Jesu ord og gerninger kom til at virke på lignende måde. Hans virksomhed satte skel, så det gjorde ondt i de bånd, der holdt mennesker sammen i hus og hjem. Ja, helt ind i det enkelte menneskes sjæl kunne splittelsen ramme ned, som det blev spået Jesu mor, da han som spæd blev båret op i Jerusalems tempel.
Der er forskel på vor tale om fred og den fred, Jesus bringer med sig. Men også vor fred er af forskellig art. Der er en fred, der ligner den, rovdyrene opretholder, når de afmærker deres territorier og undgår at krænke hinanden. Her gælder det om at holde afstand, så der ingen mulighed bliver for sammenstød og ufred. Det er en kold fred, og den er også skrøbelig, fordi den især lever af frygt. Og dog er den bedre end alles kamp mod alle.
De fleste af os kender også en fred, der er varm og levende. Den findes i hjem, hvor tingene lykkes, og vi søger den også andre steder, hvor vi mødes i overskuelige sammenhænge. De færreste af os kan klare sig uden steder, der rummer denne varme fred. Men Jesu fred er det ikke. Den er over al forstand.
Jesu fred er gudsfreden. Den er her med barnet i krybben og søger os i hans navn, for at vi kan have vor fred sammen med ham, hvile i den og blive i den under alle forhold, koste, hvad det vil. Sådan kommer hans fred til os: som en udfordring til alle vore egne bestræbelser på at finde fred med os selv og hinanden. Den er skarp som et sværd.
Erling Stougård Thomsen