Prøv avisen

Vintræ og grene

18. søndag efter trinitatis

Joh. 15, 1-11

HAR I nogensinde tænkt på, at ordet kristendom slet ikke findes i Bibelen? Hverken i Det Gamle Testamente eller i Det Nye Testamente. Og det til trods for, at hele Bibelen fra start til slut handler om, hvad kristendom er. Det er et andet ord, der bliver brugt, nemlig ordet Kristus. Alt, hvad der har med kristendom at gøre, handler i bund og grund om Jesus Kristus. Der er altså en bestemt person, som rummer det hele: Jesus Kristus.

I ham samles alt, hvad der er at sige om kristendom. Igennem ham har Gud vist, hvem han er. Ved hjælp af de ord, Jesus har sagt, har Gud talt til os og fortalt os det vigtigste, der er at sige. Igennem hans måde at leve på har Gud gjort det klart, hvordan han ønsker, at vi skal leve. Alt samles i ham! Derfor handler kristen tro i bund og grund om ét eneste: forbundethed med Jesus Kristus. Det at være koblet sammen med ham og leve i fællesskab med ham.

Det er altså ikke nogle bestemte holdninger eller forestillinger, der gør et menneske til en kristen. Det er heller ikke det at være et ordentligt menneske og behandle andre på en god og næstekærlig måde. Det er ikke engang det at være medlem af folkekirken. Det er det at hænge ved ham. Ikke at ville skilles fra ham.

Jesus brugte et billede på det: Vi er ligesom grene, der er podet ind på et vintræ. Han er vintræet. Vi er grenene, der er podet ind på ham som stamme. Det er derfor, det i forældre- og faddertiltalen efter dåb hedder, at vi skal oplære børnene i den kristne tro og bede om, at de må blive i Kristus, ligesom de nu ved dåben er indpodet i ham.

Vi bliver i Kristus ved at lytte til hans ord. Vi bærer kærlighedsfrugt ved at lytte til hans ord. Ikke ved at hanke op i os selv og tage os sammen. Ikke ved at træffe en viljestærk beslutning om, at vi nu vil til at være noget mere for andre. Men ved at lytte.

Vi kender det fra naturens verden: Grene og druer får alt, hvad der skal til, igennem stammen. De får væske og næringsstoffer. Det hele passerer igennem stammen og ud i grenen. Det er stammen, dens saft og kraft, der får grenen til at bære frugt.

Sådan også med kærlighedsfrugterne i vores liv. De kommer ikke af, at vi henter nogle ressourcer frem fra vores indre overskudslager eller vores personlige, psykiske overskud. Måske er det for længst brugt op. Det kommer af at lytte til Jesu ord. Hans ord er som saft, der får store klaser af druer til at vokse frem.