Vort hosianna klinge

Første søndag i advent, Matt. 21,1-9

Er det en glæde at være til? Nogle vil finde det underligt at spørge således. Vi er her nu engang, det må vi få det bedste ud af. Bibelen fortæller, at da Gud havde skabt livet og menneskene, så han at det var godt. Selve det at være til er godt, er glæde værd – selvom der kan hænde noget, der kan slå skår i glæden.

Sådan føler vi det ikke til daglig. For os kalder det ikke undrende glæde frem at slå øjnene op om morgenen; vel, det kan hænde engang imellem, at glæden overrumpler os, før vi når at tage vores forbehold. Men det normale er, at vi ikke gribes af det, som i sig selv er ganske utroligt: at verden er til, og vi selv og andre er det. Glæden burde være vores grundstemning. Men den tøver altid med at indfinde sig hos os.

Fortællingen om indtoget i Jerusalem handler også om glæde blandt mennesker. Noget skete, som kaldte håb og nyt mod frem. Jesus kom dragende ind i Jerusalem. Skarerne råbte hosianna, de velsignede Jesus, og de følte sig velsignede, fordi de var til. Det er sikkert nok, at der har stået folk ved vejkanten og tænkt, at hvad var der egentlig her at glæde sig over. Der var stor fattigdom blandt jævne mennesker, mange farer forbundet med det at leve. Hvad kunne denne ene galilæer gøre ved det?

Vi ved, at efter kort tid var glæden også forsvundet. Er der da ikke al mulig grund til at være skeptisk, når glæden griber mennesker? Giv dig ikke hen i stemninger, for de vejres bort så let som tåger. Vær "klogere" end de letbevægelige mennesker, der lod sig rive med, da Jesus red ind i Jerusalem. Men resultatet er det samme - for dem forsvandt glæden, hos os indfinder den sig oftest kun halvhjertet.

Vores hosianna, lovprisningen af Gud for livet, lyder for ofte underlig halvkvalt, lunkent. Sådan glider livet afsted uden virkelig glæde.

Men den virkelige glæde, den kan ikke blot lige overleve tvivlen og nederlaget, den kan ikke blot leve med erfaringen af den dybe sorg. Den bliver i grunden inderligere, sandere deraf. Sådan er det – fordi Gud er både livets og glædens ophav.

Dostojevskij har sagt: "Det hosianna, der ikke er gået igennem tvivlens og fornægtelsens ildovn, bliver aldrig noget ægte hosianna."

Kunne det dog endelig engang komme dertil, at vi tog evangeliet alvorligt! At vi følte os velsignede, fordi vi er til!

Niels Henrik Arendt er biskop over Haderslev Stift .Danmarks 10 biskopper skiftes på denne plads til at reflektere over søndagens tekst.