Prøv avisen

Mette Frederiksen om sit politiske forbillede: Ove Dalsgaard lærte mig en vigtig lektie

Ove Dalsgaard lærte mig, at problemer og udfordringer er relative, og at man som politiker bliver nødt til at tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for det enkelte menneske, fortæller Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Mette Frederiksen stemte som ung folketingskandidat dørklokker med Ove Dalsgaard. Det blev en vigtig del af S-formandens politiske opdragelse

Hvem er dit politiske forbillede?

Jeg kan ikke sige, at jeg har ét politisk forbillede. Jeg er blevet inspireret af forskellige mennesker på min vej – både mennesker, der har beskæftiget sig med politik, og mennesker, der ikke har haft noget med politik at gøre. Et eksempel på det sidste er min gamle folkeskolelærer Frede Møller Nielsen, som underviste mig på Byplanvejens Skole i Aalborg. Han var en fantastisk type med et enormt stort hjerte. I sin lærergerning blev han ved med at holde af alle elever, ligegyldigt hvor meget ballade især nogle af drengene lavede. Han insisterede på at give dem en chance til, når de gjorde noget, de ikke måtte, for han var overbevist om, at der altid lå mere bag; omsorgssvigt eller dårlige opvækstbetingelser. Det har præget mit menneskesyn og mit syn på kriminalitet. For børn, der har det godt, ender sjældent i kriminalitet.

Ove Dalsgaard, der var socialdemokratisk borgmester i Ballerup Kommune i over 30 år, blandt andet da jeg som helt ung blev opstillet som folketingskandidat, er også et forbillede. Han har altid været forankret i helt almindelige menneskers helt almindelige hverdage, og han er heldigvis lige så frisk, som han altid har været, selv om han i dag er 80 år.

Hvilke egenskaber hos Ove Dalsgaard ser du op til?

Da jeg blev folketingskandidat i Ballerup, tog Ove mig med ud at stemme dørklokker på gammeldags manér. Han havde altid en lille blok med i skjortelommen, så han kunne skrive ned, hvad folk sagde. Det var måske noget af det vigtigste i min politiske opdragelse at være vidne til, for han lærte mig, at problemer og udfordringer er relative, og at man som politiker bliver nødt til at tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for det enkelte menneske. For den ældre dame, der bor i et boligområde, hvor nogle lømler altid smadrer pærerne i lygtepælene, kan dét være et ligeså stort problem, som en konkurs kan være for en virksomhedsejer. Nu har jeg aldrig en skjortelomme, for det ser man sjældent i kvindetøj, men jeg har taget arbejdsmetoden til mig. Man bliver nødt til at bevare evnen til at kunne sætte sig i andre menneskers sted, hvis man vil være en god socialdemokrat. Det at være socialdemokrat handler grundlæggende om at skabe resultater på vegne af dem, der ikke selv har en stemme i den offentlige debat.

Hvordan forsøger du selv at bevare kontakten til almindelige mennesker i dit politiske liv?

Jeg forsøger hele tiden at have en vekselvirkning mellem min hverdag på Christiansborg og det at have fødderne forankret i almindelige menneskers liv. Her i januar har jeg været i Jylland for at diskutere sundhedspolitik. Jeg besøgte Aarhus Universitetshospital i Skejby, Aalborg Sygehus og Regionshospitalet i Horsens som er nogle store hospitaler, hvor jeg talte med ledende jordemødre, overlæger og hospitalsdirektører. Men jeg gik også ind på hospitalsstuen og mødte et par, der lige var blevet forældre. Ligesom jeg besøgte Gedsted, som er en meget lille by i det nordjyske, og deltog i et møde i det lokale forsamlingshus. Der mødte jeg ikke direktører og overlæger, men helt almindelige mennesker.