Landets sygeplejersker vil ikke vente længere på at få en højere løn, der modsvarer det øvrige arbejdsmarked.
Sådan må man tolke det overvældende nej til et mæglingsforsøg fra Forligsinstitutionen, der blev offentliggjort mandag.
66,7 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemte nej til den foreslåede overenskomst.
Det betyder strejke. Fra natten til lørdag vil flere end 5000 sygeplejersker over hele landet blive hjemme, når de skal møde på arbejde i kommuner og regioner.
Det svarer til omkring hver tiende sygeplejerske. Og måske vil Dansk Sygeplejeråd udtage endnu flere til at strejke, sagde formand Grete Christensen efter resultatet.
- Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturerne, sagde hun.
Formanden havde selv anbefalet et ja til det kompromis, som blev forhandlet med kommuner og regioner, efter at et lille flertal af sygeplejerskerne i første omgang afviste forslaget til ny overenskomst.
Det er på forhånd planlagt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Visse områder fredes af hensyn til patienterne.
Det er afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft samt børne- og psykiatriområdet.
Grete Christensen sender nu en appel til politikerne.
- Det er endnu vigtigere nu, at politikerne bliver tydelige i deres løfter om at ændre på lønstrukturen for specielt de kvindedominerede fag i det offentlige, som har et dokumenteret lønefterslæb.
Der var efter afstemningen ikke meget håb om flere penge at hente fra formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Anders Kühnau (S).
I sidste uge lukkede regering og regioner økonomiaftalen for 2022, så der er ikke flere penge på vej.
- Det er rigtig svært at se, hvordan vi finder en løsning ved forhandlingsbordet. For det har vi forsøgt ved overenskomstforhandlingerne og siden hen i Forligsinstitutionen, sagde Kühnau.
Danske Regioner går nu i gang med at klarlægge, hvordan strejken vil påvirke sundhedsvæsnet.
På sin hjemmesiden oplyser regionerne, at patienter, hvis operationer bliver udskudt, bliver kontaktet af deres region.
- De patienter, der er truet på liv og helbred, vil ikke blive berørt. Det er vigtigt at sige. Men dem, der bliver ramt, vil være dem, der skal have planlagte operationer, sagde Anders Kühnau.
Det kan meget vel ende med, at politikerne på Christiansborg griber ind for at slutte den forestående konflikt.
Det vurderer Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet.- Spørgsmålet er, hvor lang tid den her konflikt vil få lov at løbe, siger hun. Ofte afsluttes konflikter i den danske aftalemodel med, at politikerne laver lovindgreb, når parterne ikke selv kan nå et resultat. - Og sådan et lovindgreb skal vedtages af et politisk flertal på Christiansborg, siger Nana Wesley Hansen.I 2008 var sygeplejerskerne del af en større konflikt på det offentlige område. Konflikten nåede at vare otte uger, før det lykkedes lønmodtagere og arbejdsgivere at opnå en aftale. - Men nu har vi en coronapandemi, og det er en helt anden social, økonomisk og politisk kontekst. Derfor vil jeg forestille mig, at den vil blive afsluttet noget hurtigere den her gang, siger Nana Wesley Hansen.
Fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lyder det i en kort, kommentar: - Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger.
Også radiograferne i Radiograf Rådet har stemt om mæglingsforslaget. Her blev det dog et stort ja, og dermed undgår radiograferne at blive en del af strejken.
/ritzau/