Næsten alle elsker naturen, men den er også genstand for voldsom debat. For hvor meget plads, hvor mange ressourcer og hvor megen personlig komfort er vi villige til at afgive til naturen? Det kan du læse om i denne serie.
Fordi mange flytter til byerne og færre vokser op på landet, fjerner vi os fra naturen og forstår den ikke længere helt. Måske begynder vi at romantisere den - eller bliver irriteret over den og klager, når måger larmer udenfor vinduerne, duerne ruger på altanen eller flagermusene flytter ind på loftet i sommerhuset.
Rigtig vild natur har vi ikke meget af i Danmark, vi ligger helt i bunden af EU’s Natura 2000-liste på det område. Det skyldes blandt andet vores landbrugstradition. Ideen om, at skov, land og vand skal udnyttes til menneskets bedste kan du læse om her.
Faktisk mener flere historikere og religionsforskere, at vi i dag kun hæfter os ved, at Gud gav mennesket ret til at herske over alle andre væsner, og at vi har mistet respekten for skaberværket. Læs om debatten her.
Men måske er udnytte-natursynet ved at vende. For mange vil gerne have mere vild natur i Danmark. Derfor har man flere steder genudsat dyr, som engang har levet her, elge og vildsvin for eksempel.
Vi udsætter også vildheste og kvæg, så de kan skabe åbne landskaber og bedre muligheder for sjældne sommerfugle og andre truede arter. Meningen er, at de genudsatte dyr skal passe sig selv, men kan vi tåle at se dem lide og sulte, hvis vinteren bliver hård? I Holland gik sådan en projekt helt galt og flere tusinde heste, køer og hjorte sultede ihjel.
Børnene er vi også begyndt at ’genudsætte’, de er nemlig blevet fremmede overfor naturen - men børnene i 6. klasse på Bogense Skole er ikke i tvivl. De vil gerne lege i vildnis.