Overblik: Her er fem identitetspolitiske sager, som amerikanske studerende kæmper for

En bølge af uroligheder relateret til race, køn, kultur og politisk korrekthed er siden 2015 skyllet hen over amerikanske universiteter. Men hvad ønsker de studerende egentlig at opnå med deres protester? Vi har samlet fem af de gennemgående krav

Det vakte stor modstand blandt studerende, at den konservative politiske kommentator Ben Shapiro skulle holde tale på Utah Universitet i Salt Lake City i september 2017.
Det vakte stor modstand blandt studerende, at den konservative politiske kommentator Ben Shapiro skulle holde tale på Utah Universitet i Salt Lake City i september 2017. Foto: Rick Egan/Ritzau Scanpix.

På Georgetown University i forbundshovedstaden, Washington, accepterede ledelsen de studerendes krav om at omdøbe to bygninger, der var opkaldt efter slaveejere.

På Bowdoin College i Maine blev en gruppe studerende straffet for at have iført sig sombrerohatte til en fest med tequila som tema.

Og på Yale University krævede en gruppe studerende ændringer i engelskfakultetets pensum, således at et kursus i ”de store engelske digtere” ikke inkluderede så mange hvide, heteroseksuelle, mandlige digtere.

Eksemplerne er blot et lille udpluk af de krav, som nogle unge amerikanere har stillet til deres universiteter i håb om at blive skærmet for ord og idéer, der gør dem utilpasse.

Nedenfor har vi samlet en håndfuld af de identitetspolitiske krav, der er gennemgående på tværs af universiteter.