Prøv avisen

Overblik: Hvem var de danskere, som er i centrum af debatten om statuer fra kolonitiden?

På Kongens Nytorv i København står rytterstatuen af Christian den Femte. Det er én af de statuer, der på det seneste er blevet nævnt i debatten om monumenter med forbindelser til Danmarks slavehistorie. Her får du et overblik over den og en række andre danske statuer, der diskuteres. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Hvad bør man gøre med statuer af historiske personer, som har medvirket i slavehandel eller andre former for undertrykkelse? Det debatteres over hele verden, også i Danmark. Her får du et historisk overblik over, hvem personerne bag de danske statuer og vejnavne var, og hvorfor de nu diskuteres

Var Christian den Femte så samvittighedsfuld, som rygtet siger? Tjente Ludvig Holberg styrtende på slavehandlen? Og har Hans Egede egentlig gjort noget for Grønland, ud over at være primus motor for koloniseringen?

Debatten om de historiske danskere er blusset op i forbindelse med de verdensomspændende anti-racistiske protestbevægelser. Nogle steder i verden har demonstranter krævet, at statuer af blandt andet slaveejere og koloniherrer fjernes fra de offentlige rum, fordi de kan være med til at fastholde eller normalisere racisme i samfundet i dag. Et omtalt eksempel er statuen af den britiske slaveejer Edward Colston, der var opstillet i den engelske by Bristol, indtil aktivister smed statuen i havnen. I weekenden kom turen så til den dansk-norske præst Hans Egede, hvis statue i Nuuk blev overhældt med maling og budskabet "decoloize" – afkolonisér.

Men i Danmark har vi ikke monumenter med en lige så tydelig forbindelse til slavehandel, lød det fra historiker Niklas Thode Jensen i Kristeligt Dagblad for nylig. Danske investeringer i slavehandlen foregik nemlig ofte i halvofficielle handelskompagnier, og det er derfor mindre åbenlyst, hvilken forbindelse de historiske skikkelser, som mindes med statuer og vejnavne, har til slaveriet.

Derfor bringer Kristeligt Dagblad her en oversigt over nogle af de personer, som i den seneste tid er nævnt som eksempler på personer, hvis monumenter også kan vække minder om den del af danmarkshistorien, vi i dag ser mindre positivt på.

Christian den Femte (1646-1699)

Hvilke bedrifter huskes han for?

Christian 5. var enevældig konge af Danmark-Norge fra 1670 til sin død. Som regent huskes han blandt andet for Danske Lov, den første lovbog, der var gældende for hele Danmark. Han anses ikke for at have haft særligt bemærkelsesværdige evner som regent, men blev anset som flittig, samvittighedsfuld og var generelt en vellidt konge blandt folket. Han huskes desuden for at indlede Skånske Krig mod Sverige for at vinde de skånske landområder tilbage, hvilket ikke lykkedes.

Hvilke handlinger gør, at hans statue nu debatteres?

Christian 5. stiftede i 1671 Vestindisk-Guineisk Kompagni med formålet at kolonisere øen Sankt Thomas, hvor danske søfarere var gået i land et par år forinden. Kompagniet stod for handel og plantagedrift på øen og senere også på Sankt Jan og Sankt Croix, indtil den danske stat tog over i 1755. Plantagerne var især udgjort af sukkermarker, hvor arbejdskraften var afrikanske slaver hentet fra Guineakysten.

Ludvig Holberg (1684-1754)

Hvilke bedrifter huskes han for?

Ludvig Holberg anses som en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde digtere. Han var forfatteren bag populære komedier som Erasmus Montanus og Jeppe på Bjerget og skrev romaner og digte. Han var desuden professor på Københavns Universitet, historiker og samfundsdebattør og anses for at have spillet en vigtig rolle i at udbrede den europæiske oplysningstids tanker i Danmark. Blandt andet gik han ind i debatten om, hvorvidt kvinder burde have ret til embeder, studier og juridisk anerkendelse. Han blev en meget velhavende mand, og hans formue var blandt andet med til at finansiere Sorø Akademi.

Hvilke handlinger gør, at hans statue nu debatteres?

Ludvig Holberg ejede i 1730 en obligation i Vestindisk-Guineisk Kompagni, som varetog handelen og plantagedriften på De Vestindiske Øer, hvor slaver spillede en central rolle som handelsvare og arbejdskraft. Obligationen solgte han dog igen efter kun et halvt år med et forholdsvis lille renteudbytte.

Hans Egede (1686-1758)

Hvilke bedrifter huskes han for?

Præsten Hans Egede fik i 1721 lov til at tage til Grønland for at missionere for de gamle nordboere, men fandt dem ikke. I stedet fandt han inuitterne, som han ikke kendte til i forvejen. Han grundlagde blandt andet kolonien Godthåb – i dag Nuuk – og missionerede i landet indtil 1736, hvor han vendte tilbage til Danmark. Foruden at kristne grønlænderne hjalp Hans Egede dem til at lære at læse og skrive, så de kunne bevare det grønlandske sprog. På grund af hans arbejde har flere danske byer som for eksempel Aalborg og Vejle i dag en Hans Egede-gade, mens kirken i den grønlandske by Aasiaat stadig hedder Hans Egedep Oqaluffia, der betyder Egedesminde Kirke.

Hvilke handlinger gør, at hans statue nu debatteres?

Hans Egede repræsenterer for mange grønlændere kolonimagten Danmark, og han var både kompromisløs og drevet af et stærkt kald. Arbejdet måtte ikke stoppes – heller ikke af grønlændernes åndemanere, der fra begyndelsen var meget skeptiske over for kristendommen. Det førte ifølge kilder til provokationer, hvor Hans Egede tyede til både trusler og vold. Den 21. juni 2020 blev Hans Egede-statuen i Nuuk vandaliseret.

Frederik den Femte (1723-1766)

Hvilke bedrifter huskes han for?

Frederik den Femte var enevældig konge af Danmark-Norge fra 1746 til sin død. Han havde hang til drikkegilder og vilde udskejelser, og det var medvirkende til, at styringen af landet i høj grad blev foretaget af kongens højre hånd, lensgreve A. G. Moltke. Det var Moltkes handelsselskab, Asiatisk Kompagni, som bestilte rytterstatuen af Frederik den Femte efter kongens død. Frederik den Femtes tid på tronen var præget af økonomisk fremgang, blandt andet som følge af den oversøiske handel. Meget kunst og videnskab blev støttet i hans navn, heriblandt blev Akademiet for de Skønne Kunster (som i dag er en del af Det Kongelige Danske Kunstakademi) oprettet på Charlottenborg.

Hvilke handlinger gør, at hans statue nu debatteres?

Frederik 5. overtog i 1755 De Vestindiske Øer fra Vestindisk-Guineisk Kompagni i 1755 og gjorde dem dermed til kolonier under den danske krone.

Frédéric de Coninck (1740-1811)

Hvilke bedrifter huskes han for?

Frédérick de Coninck var en hollandsk-født købmand, som stiftede et af Københavns største handelshuse og drev en meget indbringende forretning med skibsudredning og handel med varer fra Vestindien, Østindien og Guinea. For sin formue købte han blandt andet Moltkes Palæ, der ligger i Bredgade i København.

Hvilke skyggesider gør, at vejen opkaldt efter ham nu debatteres?

De Conincks personlige involvering i slavehandlen er omdiskuteret. Hans mange skibe transporterede varer fra kolonierne, men ikke slaver. De Coninck var involveret i at oprette et nyt handelskompagni i 1787, som varetog en række aktiviteter og besiddelser på De Vestindiske Øer, herunder handlen med slaver, og kompagniet foretog seks slavesejladser fra Guineakysten til Vestindien. Kompagniet var dog ikke officielt styret af de Coninck selv, men af hans svigersønner.

Ernst Schimmelmann (1747-1831)

Hvilke bedrifter huskes han for?

Ernst Schimmelmann var en dansk-tysk greve og født ind i en af datidens rigeste og mest magtfulde familier. Han var fabrikant, godsejer og plantageejer og havde flere poster i centraladministrationen, blandt andet som finansminister. Han anses som initiativtager og hovedmand bag forbuddet mod den transatlantiske slavehandel. Forbuddet blev vedtaget i 1792, og gjorde det ulovligt at fragte slaver over Atlanten fra år 1803. Slaveri i sig selv blev dog ikke forbudt, heller ikke den interne handel med slaver på De Vestindiske Øer.

Hvilke handlinger gør, at vejen opkaldt efter ham nu debatteres?

Schimmelmann-familien var den suverænt største slaveejer i Danmark med omkring 1000 slaver fordelt på fire plantager på De Vestindiske øer, herunder de to største plantager på øen Sankt Croix. Det er i eftertiden ofte debatteret, hvordan man, i lyset af hans aktiviteter som slaveejer, skal forstå Schimmelmanns moralske og økonomiske motiver for at afskaffe den transatlantiske slavehandel.

Ernst Schimmelmann er ophavsmand til ”Forordning om Neger-Handelen” fra 1792. Den handler grundlæggende om, at afrikanske slaver er upraktiske, fordi de ikke er vant til arbejdet, og fordi de ofte modsætter sig deres skæbne. Derfor foreslår forordningen, at man satser på reproduktion, da de indfødte slaver i så fald ville være vant til ”arbejdet, himmelegnen og dem, under hvilke de skulle arbejde”.

Kilder: Danmarkshistorien.dk, Dansk Biografisk Leksikon, Kongernes Samling, Kaare Lauring: Fra underskud til forbud - den danske slavehandel fra 1781-1807. Artiklen er faktatjekket af historiker Rikke Lie Halberg, der er medforfatter til bogen 'Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium'.

Rytterstatuen af Frederik den Femte fra 1771 på Amalienborg Slotsplads. Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Statuen af Ludvig Holberg har været opstillet foran indgangen til Det Kongelige Teater siden 1875. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Frédéric de Coninck købte Moltkes Palæ på Bredgade i København i 1788. Palæet har dog fået sit navn fra en senere ejer, greve og minister A.W. Moltke. De Coninck har i stedet givet navn til en vej i Holte. Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Kongens Nytorv blev grundlagt i 1670 af Christian den 5. I midten af det københavnske torv står en rytterstatue af den daværende danske konge. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hans Egede-statuen i Nuuk ses her efter hærværk den 21. juni 2020. Præsten er for nogle grønlændere symbolet på kolonimagten Danmark. Foto: Hans Peter Kleemann/Reuters/Ritzau Scanpix