Serie: Klosterlivet leves endnu, men det kan være på lånt tid

Det bliver stadig sværere for klostrene at tiltrække nye medlemmer. Kristeligt Dagblad har i en række artikler beskrevet det liv, der var og til dels stadig er i klostrene. Læs serien her

Egentlig er klosterlivet hovedsageligt et katolsk og ortodoks fænomen. Men Mariadøtrene skiller sig ud som en protestantisk søsterorden. Den har i mange år haft et kloster i Danmark, men i maj i år flyttede søstrene til Sverige. Kristeligt Dagblad har besøgt søstrene i deres nye hjem i Sverige, hvor de reflekterer over deres tid i Danmark.
Egentlig er klosterlivet hovedsageligt et katolsk og ortodoks fænomen. Men Mariadøtrene skiller sig ud som en protestantisk søsterorden. Den har i mange år haft et kloster i Danmark, men i maj i år flyttede søstrene til Sverige. Kristeligt Dagblad har besøgt søstrene i deres nye hjem i Sverige, hvor de reflekterer over deres tid i Danmark. . Foto: Leif Tuxen.

Det er nemt at blive fascineret af det ofte lukkede og særegne liv, der udspiller sig bag klostrenes mure. For hvad får mennesker til at vælge en så radikal anden form for tilværelse, hvor man fuldt og helt dedikerer sit liv til Gud? Det har været udgangspunktet for denne serie af artikler.

Klosterlivet er dog i drastisk tilbagegang. Siden Anden Verdenskrig er antallet af munke og nonner i Danmark styrtdykket, og i dag er der færre end 100 katolske nonner tilbage. Det skyldes blandt andet, at unge mennesker har fået sværere ved at forpligte sig, mener den katolske biskop Czeslaw Kozon. Læs mere om udviklingen her.

Nedgangen kan også skyldes, at man i et protestantisk samfund kun har hovedrysten til overs for dem, der vælger at gå i kloster, lyder argumentet i denne kirkeanalyse.

Men for dem, der tager skridtet og flytter i kloster, kan det opleves meget meningsfyldt. Det fortæller en katolsk nonne om i dette interview.

I Høje-Taastrup ligger det moderne, økumeniske klosterfællesskab Klostergaarden. Her har forstanderen været med til at oprette en forening, der vil modernisere klostertanken. Læs mere om hans tanker i dette interview.

Mens de traditionelle klosterordener oplever tilbagegang, kommer der flere usynlige munke og nonner til. Det er almindelige mennesker, der vælger at følge dele af klosterordenernes spirituelle regler i deres ellers borgerlige liv. Det foregår igennem de såkaldte lægmandsordener, og flere af dem oplever grøde for tiden. Læs om fænomenet i denne artikel.

Du kan også møde 29-årige Maria Sundgaard Ertner, der både har mand, studie og tre børn, og samtidig har indrettet sit liv efter en klosterordens strenge regler, i dette interview.

Selvom klostrene ikke fylder meget i Danmark i dag, skal man ikke meget langt tilbage i tiden, før de spillede en vigtig rolle i samfundet. For mindre end 100 år siden bestyrede katolske klostre for eksempel mere end 10 procent af alle landets hospitalssengepladser. Læs om klostrenes historie i Danmark her og om, hvordan de allerførste klostre opstod i Egypten og Syrien i den tidlige kristendom her.

Egentlig er klosterlivet hovedsageligt et katolsk og ortodoks fænomen. Men Mariadøtrene skiller sig ud som en protestantisk søsterorden. Den har i mange år haft et kloster i Danmark, men i maj i år flyttede søstrene til Sverige. Kristeligt Dagblad har besøgt søstrene i deres nye hjem i Sverige, hvor de reflekterer over deres tid i Danmark. Læs reportagen her.

I Skotland kender man også til tilbagegangen i klostrene. Men på klosteret Pluscarden, der er det eneste stadig fungerende middelalderkloster i landet, er broder Giles ikke bekymret. Guds planer for klosterordenen er uforudsigelige, og der kan sagtens vise sig nye veje, siger han i dette interview, der afslutter artikelserien.