Prøv avisen

Sådan forsøger man at få folk til at stoppe med at ryge i resten af verden

Det er efterhånden almen viden, at rygning er samfundsmæssigt problem med store sundhedsmæssige konsekvenser. Men udfordringen med at få folk til at kvitte smøgerne håndteres forskelligt fra land til land. Foto: Christian Hartmann/Reuters/ Ritzau Scanpix

Det bliver ofte diskuteret, hvordan vi kan få færre danskere til at udsætte sig selv for rygningens skadelige effekter. Kristeligt Dagblad har kigget ud i verden og fundet eksempler på lande, der griber opgaven noget anderledes an

For nyligt præsenterede regeringspartiet, Socialdemokraterne, et udspil om rygning, som indebar, at prisen på en pakke cigaretter skal sættes op til 50 kroner. Det forslag blev mødt med kritik for at være både uambitiøst og utilstrækkeligt. Flere henviste til vores naboland Norge, der med en vis succes har sat beløbet op i en helt anden prisliga, så en pakke smøger nu koster 90 kroner.

Senest har en lang række medier beskrevet, hvordan den australske storby Melbourne har indført et forbud og bødestraf for rygning i byens centrale forretnings- og shoppeområde, samtidigt med at høje bøder også vil blive uddelt, hvis man smider cigaretskodder på gaden.

I den forbindelse advokerede Kræftens Bekæmpelse for, at lignende tiltag kunne være med til at påvirke rygekulturen blandt danske unges i en positiv retning.

Der er tilsyneladende masser af inspiration at hente ude i verden, når det gælder den statslige regulering af et lands rygere. Som et indspark til debatten præsenterer Kristeligt Dagblad et udvalg af inspirationskilder, de danske politikere kan vende sig mod.

Et overraskende foregangsland: Bhutan
Det lille kongedømme Bhutan, der ligger klemt inde mellem sine to mægtige naboer, Indien og Kina, er ikke land, man generelt hører ret meget om. Derfor har resten af verdenssamfundet heller ikke haft megen fokus på landets rygepolitik, der ellers på mange måder placerer landet som et foregangsland på området.

I 2005 blev landet det første i verden til at forbyde rygning på alle offentlige områder, og samme år forbød man også salget af tobak. I 2010 blev Bhutan derudover det første land til at indføre et landsdækkende forbud mod tobak, hvilket betyder, at det at dyrke, høste eller på anden måde producere tobak også blev forbudt.

Det er fortsat tilladt at importere tobaksprodukter til eget forbrug, men dette er pålagt skatter samt et månedligt maksimum på 200 cigaretter. Derudover skal der kunne fremvises kvitteringer, hvis man bliver stoppet af politiet.

Det er blevet debatteret, hvorvidt landets indsats mod rygning går for langt. Siden 2005 har myndighederne med loven i hånden kunne gå ind i private hjem for at søge efter tobaksprodukter. Og der har også været eksempler på ganske hårde straffe for overtrædelse af landets rygelovgivning. En 24-årige munk blev eksempelvis idømt fem års fængsel i 2011, efter han blev pågrebet med 74 pakker tyggetobak.

Den omfattende politiske indsats: Australien
I Australien er det blevet et større politisk projekt at få færre af landets borgere til at pulse på de skadelige cigaretter. På landsplan har man nogle rygeregler, der i ret omfattende grad forsøger at gøre livet besværligt for både rygerne og tobaksfirmaer.

Man har forsøgt at ramme rygerne gennem et rygeforbud, der gælder alle arbejdspladser, barer, restauranter og offentlige byrum, ligesom det er forbudt at ryge i egen bil, hvis der er passagerer i bilen under 16 eller 18 år (dette afhænger af hvilken delstat, man bor i). Dertil har man også skruet prisen i vejret, så en australsk ryger må punge ud med 139 kroner for en pakke med 20 cigaretter.

Som en del af missionen om at besværliggøre tobaksfirmaernes effekt på påvirkelige australiere, vedtog man i 2012 regler, der dikterer en fuldstændig anonymisering af alle cigaretpakker. I dag er det eneste grafiske element advarslerne imod rygningens skadelige effekter.

I nogle byer som eksempelvis Melbourne er man på egen hånd gået endnu længere i kampen mod rygning. Her har man indført en bødestraf på 454 kroner for at pulse på en cigaret i den centrale del af byen, ligesom det at smide om sig med skodder kan blive straffet med bøder på mellem 1500 og 3000 kroner.

Kriminalisering af rygerne: Kenya
I det østafrikanske land har man satset benhårdt på at straffe sig ud problemet med landets mange rygere. På nær få tilladte rygezoner (i landets hovedstad med over tre millioner indbyggere er det fem mindre områder) er al rygning på gaden og andre offentlige områder forbudt. Forbryder man sig mod rygelovgivningen, kan der vanke både bøde- og fængselsstraf, og inden for begge områder kan strafudmålingen spænde vidt.

Bødestraffen kan være på mellem 50.000 og 3 millioner kenyanske shillings, hvilket svarer til mellem 4.000 og 200.000 danske kroner. Fængselsstraffen kan variere fra seks måneder til tre år. Og lovgivningen lægger derudover op til, at det ikke behøver være enten eller, når det gælder de to former for straf.

Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, så anses landets rygeregler af mange som en guldgruppe af en indtægtskilde for landets politistyrke, der er præget af stor korruption.

Indgreb i privatsfæren: Finland
Også i Finland forsøger man at finde nøglen til at stoppe borgernes dårlige rygevaner, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i en lov fra 2012, der forbyder butikker at have tobaksprodukter fremme i frit skue. I Danmark er nogle butikkers tildækkede tobaksprodukter ikke udtryk for en national lovgivning, men udtryk for de specifikke butikskæders eget valg.

Ligesom i Danmark har Finland kun et delvist forbud mod rygning på arbejdspladser, barer og værtshuse, men på ét område har Finland lovgivning, der går noget længere ind i finnernes liv, end vi er vant til herhjemme.

Den finske rygelovgivning giver nemlig ikke kun boligforeninger mulighed for at forbyde rygning på fællesområder, men også for at ansøge om lov til at gøre rygning forbudt på beboernes private altaner. Og vurderer boligforeningerne, at rygning inde i private lejligheder er til gene for andre beboer, kan de også ansøge om at kunne forbyde rygning i private hjem.

Ukonkrete regler til fortolkning: Slovakiet

Der findes også en række lande, hvor rygereglerne er så ukonkret formuleret, at det gør det meget svært for myndighederne at håndhæve reglerne. Et af disse lande er Slovakiet, hvor det især er lovgivningen om rygning på landets arbejdspladser, der gør en reel håndhævelse besværlig.

Her siger direktiverne nemlig, at rygning er forbudt på arbejdspladser, hvor ikke-rygere arbejder, men at det ellers er tilladt. Direktivet er blevet kritiseret for at efterlade et lidt for stort fortolkningsrum, da der er meget svært for myndighederne både at definere og påvise en overtrædelse af reglementet.