På Det frie Gymnasium vælger eleverne selv deres rektor

I Struenseegade i København ligger Det frie Gymnasium, der siden 1970 har praktiseret basisdemokrati og udpræget karakterfrihed. Gymnasiet forsøger at råde bod på effekterne af en udpræget hastighedstænkning i uddannelserne og et massivt pres på de unge, siger lektor Michael Bang Sørensen

På Det frie Gymnasium taler man om både social, faglig og økologisk bæredygtighed. "Det frie Gymnasium er fremtidens gymnasium", mener lektor i samfundsfag, Michael Bang Sørensen.
På Det frie Gymnasium taler man om både social, faglig og økologisk bæredygtighed. "Det frie Gymnasium er fremtidens gymnasium", mener lektor i samfundsfag, Michael Bang Sørensen. . Foto: Helle Lykkeberg Laursen.

Lektor i samfundsfag og lærer ved Det frie Gymnasium, Michael Bang Sørensen, har stillet ekstra stole frem. Om lidt, når frikvarteret er forbi, bliver de besat af en lille håndfuld elever. Katinka går i 9.b på skolens adresse i Møllegade. ”Dragen”, kalder hun den. Maja, Bjørk og Emma-Rosa går i 3.a på matriklen i Struenseegade, hvor den bemærkelsesværdige lyserøde bygning med de grønne øjne ligger.

Kristeligt Dagblad har sat Michael Bang Sørensen og hans elever stævne for at finde ud af, hvordan gymnasiets demokratiske praksis fungerer og hvordan den enkeltes progression og læring sikres uden karakterer som pejlemærker.

I en tid, hvor presset på gymnasieeleverne er stort, eksperimenterer flere gymnasier med karakterfrie klasser og alternative måder at undervise på.

Det frie Gymnasium blev stiftet i 1970 i forlængelse af ungdomsoprøret. Man ville have en skole, hvor eleverne var med til at bestemme form og indhold. Det sker i praksis ved, at en række beslutninger som traditionelt sorterer under rektoratet eller vedtages på lærermøder, besluttes i fællesskab og under inddragelse af både ansatte og elever.

Hver torsdag efter frokost samles elever og lærere således til skolemøde, som er skolens øverste myndighed. En række forsamlinger, råd og udvalg strukturerer derudover demokratiet. Emma-Rosa forklarer:

”Man kan lidt se det som en blæksprutte”, siger hun. ”Skolemødet er hovedet, og udvalgene er armene. I udvalgene arbejder vi videre med de beslutninger, som er blevet truffet på skolemødet.”

For Michael Bang Sørensen er der ingen tvivl om, at skolens demokratiske system tjener et vigtigt formål:

”Skolemødet er et styringsorgan, hvor vi træffer nogle egentlige beslutninger, men også et læringsrum hvor man bliver en myndig borger og får erfaringer med demokratiet. Man får erfaringer med at blive hørt og at turde stille sig op i en sal med 500 mennesker”, siger han og tilføjer:

”og så er man rent faktisk med til at sætte handling bag beslutningerne.”

Det skete for eksempel, da skolen sidste år ansatte en ny rektor. På et skolemøde valgte man at nedsætte et udvalg, som skulle indstille kandidater til posten. Herefter foregik en egentlig valghandling, hvor alle elever havde mulighed for at stemme på den kandidat, de fandt mest egnet.

”Jeg føler mig enormt privilegeret over at være med til at træffe de vigtige beslutninger. Jeg er kun lige fyldt 18, men jeg har allerede været med til at vælge vores rektor”, siger Maja.

Den demokratiske struktur ses også i undervisningsplanlægningen, hvor eleverne inviteres til at komme med forslag til, hvad de gerne vil arbejde med. Det kan være et aktuelt fænomen i samfundsdebatten eller en kunstudstilling, de gerne vil arbejde med i dansk.

Hvad så hvis eleverne foreslår noget, som du som lærer og af erfaring ved, ikke fungerer?

”Så kan jeg selvfølgelig svare at det har vi prøvet før, og det kan ikke lade sig gøre, men det er bare ikke en heldig ting at sige,” forklarer Michael Bang Sørensen, ”nogle gange kan det jo lade sig gøre! Der er nye elevsammensætninger, nye måder at løse tingene på, nye initiativer og vinkler.”

”Vi er autoriteter, men ikke autoritære”, præciserer Michael og uddyber:

”Vi har jo alle en lang universitetskarriere bag os, og vi har selvfølgelig en masse professionel viden, vi bruger og et ansvar som er vores. Så selvfølgelig er der en asymmetri”, siger Michael Bang Sørensen.

”Men man skal argumentere. Man kan ikke bare sige ’dette her vil jeg ikke.’ Jeg ville være underviser det forkerte sted, hvis jeg bare rejste mig op og sagde: ’jeg er voksen. Jeg har løsningen!’”

Selvom pigerne er begejstrede for systemet, påpeger de, at det ikke er alle, der deler entusiasmen. ”Der er jo nogle, der ikke deltager i møderne”, forklarer Bjørk, ”og for dem ligner skolen nok mere bare et almindeligt gymnasium.”

På Det frie Gymnasium er det først et halvt år før et fag afsluttes, at eleverne bliver konfronteret med en summativ evaluering; den som vi kender fra karaktersystemet. Indtil da er evalueringssystemet formativt, det vil sige rettet mod at udvikle eleven.

Elev og lærer taler løbende sammen om, hvordan eleven begår sig fagligt. Michael Bang Sørensen forklarer, at præcision i feedbacken er af afgørende betydning. Derfor bruger han og hans kollegaer et såkaldt evalueringshjul. Evalueringshjulet illustrerer tydeligt læringsmålene og kan på den måde bruges som redskab til en struktureret og præcis feedback.

Når Michael Bang Sørensen og hans kollegaer på Det frie Gymnasium giver eleverne feed-back bruger de et såkaldt evalueringshjul. Hjulet er inddelt i lagkageformede felter. Hvert felt repræsenterer en disciplin inden for faget. Det kunne fx være ”begrebsforståelse” eller ”tabel- og modelforståelse”. Læreren markerer ved hjælp af en farvet plet, hvor godt han mener, eleven forstår og begår sig inden for den enkelte disciplin. Det er plettens placering i forhold til cirklens centrum, som angiver elevens niveau. I eksemplet her klarer eleven sig for eksempel bedre i ”tabel- og modelforståelse” end i ”mundtlig præcision”. Af diagrammet kan også aflæses, at eleven vurderer sin forberedelse som mere fyldestgørende, end hvad læreren vurderer.
Når Michael Bang Sørensen og hans kollegaer på Det frie Gymnasium giver eleverne feed-back bruger de et såkaldt evalueringshjul. Hjulet er inddelt i lagkageformede felter. Hvert felt repræsenterer en disciplin inden for faget. Det kunne fx være ”begrebsforståelse” eller ”tabel- og modelforståelse”. Læreren markerer ved hjælp af en farvet plet, hvor godt han mener, eleven forstår og begår sig inden for den enkelte disciplin. Det er plettens placering i forhold til cirklens centrum, som angiver elevens niveau. I eksemplet her klarer eleven sig for eksempel bedre i ”tabel- og modelforståelse” end i ”mundtlig præcision”. Af diagrammet kan også aflæses, at eleven vurderer sin forberedelse som mere fyldestgørende, end hvad læreren vurderer. Foto: Det frie Gymnasium

Ifølge Michael Bang Sørensen adresserer Det frie Gymnasium væsentlige problemstillinger som dårlig trivsel og isolation blandt unge ved sin praksis.

”De unge lever i en massiv konkurrence- og præstationsstruktur og oplever et kæmpe pres. Fra sig selv og udefra og alle steder fra. Der er i dag en hastighedstænkning i uddannelserne, og de unge er bange for at fejle, ” siger han.

”Jeg mener at vi på Det frie Gymnasium har nogle af de løsninger, som skal til, for at man både kan nå et højt fagligt niveau, være ambitiøs, men også være i en socialt bæredygtig position, hvor man kan rumme at være i det her udspændte sted.”

Men hvad så når eleverne er færdige i gymnasiet og skal ud i hierarkisk strukturerede virksomheder, hvor dialog og gennemsigtighed ikke er et grundvilkår?

Michael Bang Sørensen læner sig roligt fremad, mens han svarer:

”Vi lægger vægt på, at man bliver et kritisk, dannet menneske, der kan se sig selv i forskellige sociale praksisser, i forskellige relationer og at man også lærer, at man ikke selv er verdens centrum.”

Michael Bang Sørensen og eleverne begynder at kigge lidt ængsteligt op på uret. Der er vegansk frokost om lidt.

”Det fri Gymnasium er fremtidens skole” afslutter han, ”og det mener jeg, fordi den faktisk er både økologisk, fagligt og socialt bæredygtig.”

Det frie Gymnasium er fortsat Danmarks eneste basisdemokratiske skole.