Tænk tilbage på Jydebrødrene og deres kuldsejlede projekt Jydekompagniet. De havde fået den geniale idé at importere billige cykler fra Kina sidst i 1980’erne.
Det var dengang, der stadig var flere producenter af cykler i Danmark. Sådan er det ikke længere. Nu er cykelhandlerne blandt de brancher, som nærmest er totalt afhængige af import fra Fjernøsten og primært Kina, som leverer billigere og til tiden.
”Virkeligheden er i dag, at den hastige industrialisering i Kina har gjort, at de fleste lande er afhængige af kinesiske produkter, enten som færdigvarer eller som underleverandør af delprodukter,” siger globaliseringsekspert Richard Baldwin, der er professor i international økonomi ved det delvist private universitet The Graduate Institute i Geneve.
Den afhængighed er blevet udstillet af coronakrisen, som har skabt store forsinkelser i fragten. Der blev sat yderligere prop i forsyningskæderne, da det enorme containerskib ”Ever Given” i foråret i seks dage satte sig på tværs af den vigtige handelsrute gennem Suezkanalen.
”De to ting demonstrerer meget tydeligt, at de globale forsyningskæder er meget sårbare. Vi ser også, hvordan der særligt i medicinalbranchen er røster om, at man var totalt afhængig af værnemidler, som kun kunne komme fra Kina og ingen andre steder fra,” siger professor Morten Ougaard fra CBS, handelshøjskolen i København, hvor han blandt andet beskæftiger sig med international handelspolitik.
På mange måder er det jagten på den billigste vare, der har flyttet produktionen ud.
”Derfor er vi endt med et økonomisk sårbart system,” konstaterer Morten Ougaard.
Proppen i forsyningskæden bliver blandt andet illustreret af billeder af containerskibe, der flyder i kø foran havnen i Los Angeles for at komme af med deres last. Og jo længere de venter, desto længere går der, før de kan sejle den anden vej.
Som konsekvens griber forsyningsproblemerne ind i mange menneskers dagligdag, fordi de ikke kan få de forventede produkter.
”Nu er der så lange leveringstider, at det jeg bestilte sidste år, det har jeg ikke fået leveret endnu,” fortalte cykelhandler Peter Mollerup til DR Deadline mandag aften.
Det er ikke kun cykelhandlere, men byggemarkeder, fødevareproducenter, europæiske bilproducenter og mange andre, som mærker, at den globale samhandel er presset.
Som CNN Business skriver, er prisen for at sende en 40-fodscontainer fra kinesiske Shanghai til Europas største containerterminal Rotterdam næsten syvdoblet. Så ikke alene kommer varerne senere frem, de koster også væsentligt mere trods forsinkelsen.
Containerskibe som rygrad
Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes beskriver containerskibene som rygraden i den internationale handel, og priserne følger efterspørgslen. Lige nu er forbruget højt, og så presser shippingvirksomhederne citronen. Når der er lavvækst, er der omvendt store rabatter.
”Der er altid en afvejning mellem risiko og belønning,” siger Richard Baldwin.
Han tilføjer, at erhvervslivet bliver stadig bedre til at tilpasse sig over tid, men påpeger, at den nuværende situation er ekstraordinær.
”Tidligere så vi, at voldsomme begivenheder ramte et land eller en sektor som med oversvømmelser i Thailand og Japan. Nu har vi en række globale rystelser, som udfordrer den tanke. Men jeg er dog af den overbevisning, at erhvervslivet vil tilpasse sig,” siger Richard Baldwin.
Det handler også om den forretningsmodel, som hedder ”just in time”, hvor varer bliver leveret til rette tid, så det ikke er nødvendigt at opbygge stor lagerkapacitet.
”Just in time har ikke plads til det uforudsete, men er afhængig af, at systemet kører uafbrudt. Derfor er pandemien en udefrakommende faktor, som man er dårligt forberedt på. Derfor tales der også om ’just in case’, som betyder, at man er forberedt på, at der kan komme en afbrydelse i leverancerne,” siger Morten Ougaard.
Han tror, at de nuværende pukler, som særligt har ramt transporten med containerskibe, vil blive overstået. Men det vil også give anledning til refleksion.
”Der er spekulationer i gang om forholdet mellem USA og Kina, hvor nogle synes, at USA er for afhængig af varer fra Kina. Men der er tilsvarende en debat i Kina om, hvorvidt landet er for afhængig af eksporten,” forklarer Morten Ougaard.
Udflytning har måske toppet
Skiftet kom i 1990’erne – lige efter Jydekompagniet var kollapset – hvor verdenshandelsaftalen blev indgået.
”Det gav en voldsom udflytning, som accelererede op gennem 1990’erne og frem. Der er i dag mange ting, som ikke produceres i Vesten længere, og det er ikke kun flyttet til Kina, men også Indien, Bangladesh og andre steder,” fortsætter CBS-professoren.
Et af de åbne spørgsmål er, om den tendens vil vende.
”Vi må se, om vi vender tilbage til situationen fra før corona, eller om Europa og USA vil hjemtage produktion af eksempelvis beskæftigelseshensyn. Men det ved vi ikke endnu. Mange vælgere i USA siger således, at globaliseringen ikke har gavnet dem. Men den rigeste del af den amerikanske befolkning har tjent formuer, og det er lidt det samme i Europa. Resultatet er en voksende ulighed, men det betyder også, at hundreder af millioner er kinesere er løftet ud af fattigdom,” siger Morten Ougaard.