Prøv avisen
Boguddrag

Begæret dumper ikke bare ned fra himlen

Når der berettes om, at folk har haft sex i deres bil, i skoven og på stranden, er der i mange tilfælde tale om par, der er relativt nyforelskede. Har man været sammen i længere tid svinder begæret ind - og det er faktisk helt ok, mener psykolog. Modelfoto: Iris

Vi bør have et mere nådigt og accepterende blik på os selv, vores partner og vores - måske manglende - sexliv, mener psykolog Mattias Stølen Due

Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219 i det, der i dag er Estlands hovedstad, Tallinn.

Det er nok de færreste, der tror på denne myte i bogstavelig forstand, men der er mange, der tror på en lignende myte, nemlig begærets myte – at begæret er noget, der skal falde ned fra himlen.

At det er noget, der skal opstå forud for, at man går i seng med hinanden. Det er ikke en mærkelig forventning, for det var jo præcis det, der skete i starten af parforholdet. Det er de færreste, der i starten læste bøger om, hvordan lysten og begæret skulle indfinde sig.

Det kom af sig selv. Det var der bare. Når man hinanden, fik man lyst til den anden, og når man tænkte på hinanden ligeså.

ANNONCE: Køb bogen "Pas på parforholdet" her

Når der berettes om, at folk har haft sex i deres bil, i skoven og på stranden, er der i mange tilfælde tale om par, der er relativt nyforelskede.

Det, der kendetegner den første tid for mange, er, at man ikke kan holde fingrene fra hinanden, og det, der kendetegner tiden derefter, er, at man tænker mere ”fornuftigt”. Mange par, der har været sammen i 5-10 år eller mere og som ovenikøbet har børn, vil oftere tænke:

"Det lyder da spændende med sex alle mulige sjove steder, men det lyder også besværligt. Bilen er trang, i skoven kan vi blive opdaget, og på en strand får man irriterende meget sand på sig. Nej, selvom det lyder frækt i fantasien, så foretrækker jeg vores eget soveværelse..."

Hvad er der sket i løbet af disse år? Der er bl.a. sket det, at når begæret falder i intensitet, bliver der mere plads til refleksivitet og ”fornuft”.

Det er godt på nogle områder, men det betyder også, at det spontane og det intense får trangere kår. Midt i den seksuelle akt kommer kvinden måske i tanke om, at den yngste har glemt at få sin medicin, og to minutter senere tænker manden på, at han skal huske at besvare en arbejdsmail samt betale en regning, så snart de er færdige med lagengymnastikken.

Fornuften, refleksiviteten, arbejdet, børnene, stressen og pligterne kan komme til at invadere soveværelset, erodere begæret og reducere den intensitet, som mange søger i sengen. Det kan blive mere besvær end begær.

Fordi mange i starten af forholdet havde oplevelsen af, at begæret gik forud for initiativet til sex, og fordi blade, film mv. støtter op omkring denne fortælling, er der mange par, der 10 år inde i forholdet (og nu med børn) stadig tænker, at begæret og lysten skal gå forud for initiativet eller den seksuelle akt.

Med andre ord: hvis ikke begæret og den store lyst indfinder sig, tager man ikke initiativ.

Resultatet er, at man meget sjældnere tager initiativ til sex. Hos mange indfinder begæret sig sjældent af sig selv, og begær har sværere ved at opstå i mødet med noget alt for velkendt.

Man har set sin partner nøgen 117 gange, og det syn kan ikke tænde én hver gang (hvilket også havde været anstrengende)!

Desværre har begæret trange kår, når man måske reelt kun har tid og mulighed til at have sex mellem 22 og 23 om aftenen. Før da er børnene vågne, og efter dette tidspunkt sover man selv.

Optimisten vil sige, at det giver en herlig time til seksuel udfoldelse og nydelse.

Problemet er blot, at begæret aldrig har været særlig gode venner med tidspres, og desuden er man ofte ganske træt på dette tidspunkt. Desuden skal man måske nå at rydde lidt op, svare på nogle mails og ordne andre praktiske ting.

Det er sjældent, at man er den mest oplagte og mest hotte udgave af sig selv sidst på aftenen. Det er sjældent, at håret og makeuppen sidder perfekt på dette tidspunkt, og det er sjældent, man lige har været i bad. Alt det reserverer vi til vores kollegaer.

Det er sådan, vi ser ud, når vi går på arbejde. Der har vi været i bad, der er vi nogenlunde udhvilede, og der sidder vores tøj, hår og makeup, som det skal.

Alt dette kan lyde meget nedslående. Men det er ikke intentionen at skabe frustration. I stedet må vi have et nådigt og accepterende blik på os selv, vores partner og vores (manglende) sexliv.

Således kan man på nådig vis spørge sig selv:

Hvilke faktorer i vores hverdag gør det forståeligt, at vi måske ikke går i seng med hinanden så tit?

Hvorfor er det forståeligt, at begæret har svært ved at indfinde sig på normale hverdage?