Prøv avisen
Boguddrag

Sex er vores sidste legeplads - så brug den!

Sex er tit den sidste legeplads, vi tillader os at have, en bro tilbage til vores barndom. Derfor må vi ikke glemme legen i parforholdet, skriver Esther Perel i bogen "Erotisk intelligens", som du kan læse et uddrag fra her.

En god portion fantasi eller et lille rollespil er de helt rigtige ingredienser, hvis man som par vil blive ved med at udvikle sexlivet. Desværre er vi blevet lidt for selvoptagede og bange for, hvordan vi bliver bedømt af andre. Læs et uddrag fra psykoterapeut Esther Perels bog, hvor hun giver gode råd til at slå sig løs på lagnerne

Når par klager over, at deres sexliv er kedeligt, ved jeg, at det ikke kun er hyppigere samlejer, de vil have. De vil muligvis have mere sex, men de vil så sandelig gerne have bedre sex. Af den grund foretrækker jeg at tale om deres erotiske liv, og ikke om deres sexliv.

Selve den fysiske seksualakt er for snævert et begreb. Hvis man kun holder sig til den, ender man nemt i at tale om antal. Det ligger i menneskets natur at betragte en manglende intensitet som noget afskyeligt. Folk længes efter at stråle.

De vil føle sig i live. Hvis to hengivne ægtefæller får chancen, kan de råde bod på den manglende intensitet og fylde tomrummet med sanselige oplevelser.
 
Dyr har sex, men erotik er noget enestående for mennesket. Erotik er seksualitet, som forvandles af vores fantasi. Faktisk behøver man slet ikke at have fysisk sex for at få en
total, erotisk oplevelse, selv om sex ofte bliver antydet eller indgår som fantasier.

Erotik er dyrkelse af ophidselse, en bevidst søgen efter nydelse. Octavio Paz taler om erotikken som kroppens poesi, sansernes vidnesbyrd. Ganske som poesi er erotikken ikke lineær. Den bugter og vrider sig frem og tilbage. Den viser os, hvad vi ser, ikke med vores øjne, men med sjælens øjne.

Erotikken viser os en anden verden, gemt i den virkelige verden. Sanserne bliver fantasiens tjenere og lader os se det usynlige og høre det uhørlige. Erotikken hænger tæt sammen med fantasien og er en form for leg.

Jeg opfatter legen som en alternativ verden, midt mellem virkelighed og fiktion, et trygt råderum, hvor vi kan eksperimentere, genopfinde os selv og tage chancer. I legen er der ingen mistro og tvivl – vi lader, som om noget er virkeligt, selv om vi udmærket er klar over, at det er det ikke. Her er ikke plads til alvor.

Legen er pr. definition sorgløs og ikke jeg-bevidst. Kulturhistorikeren Johan Huizinga, som har skrevet meget om leg, mener, at et grundlæggende træk ved legen er, at den ikke tjener noget andet formål end sig selv.

Legens formålsløshed er så svær at forene med vores højeffektive kultur, hvor man konstant skal forklare sig og stå til regnskab. Vi måler mere og mere leg efter, hvor stor nytte den gør.

Vi spiller squash, fordi det styrker hjertet. Vi tager vores børn ud og spise for at udvide deres smagsreferencer. Vi tager på ferie for at lade op. Men hvis vi ikke holder op med at være så selvoptagede, resultatfikserede og bange for, hvordan vi bliver bedømt af andre, så kommer vores evne til at nyde i alvorlig fare.

Når vi er børn, er legen helt naturlig for os, men vores evne til at lege aftager med alderen. Sex er tit den sidste legeplads, vi tillader os at have, en bro tilbage til vores barndom.

Længe efter at hjernen er blevet fyldt med formaninger om at være alvorlig, forbliver kroppen en frizone, der hverken er besværet af fornuft eller fordømmelse. I elskoven kan vi genskabe barnets helt uhæmmede bevægelse, det barn, som endnu ikke ved, hvad det vil sige at blive flov ved andres dømmende blikke.

Erotisk intelligens
Fra tid til anden møder jeg par, som har fattet det, som har bevaret en sans for kåd legesyge over for hinanden, både i og uden for soveværelset. De er fysisk og sensuelt levende – to mennesker, hvis begær efter hinanden ikke er sygnet hen. Selv i vores kultur med den øjeblikkelige behovstilfredsstillelse formår de at se forførelsesprocessen som et mål i sig selv.

Johanna bliver ved med at forhekse sin kæreste på tiende år, når hun arrangerer stævnemøder med ham på moteller i en forstad i nærheden. Darnell og hans partner lader som om, de ikke kender hinanden, når de går til fest.

Eric fortæller, hvordan han og hans kone elsker sammen i en smal gyde ved deres beboelsesejendom, når de kommer sent hjem, en hemmelig nydelse, de giver sig hen til, inden de skal op og se til børnene.

Hvert år tager Ivan og Rachel væk på en lang weekend og har i gensidig forståelse sex med andre swingere.

"I stedet for at have hemmeligheder for hinanden, har vi hemmeligheder for verden."

Jessica har reddet sin mand fra mange ensomme stræk på landevejen ved at pirre ham i samtaler over mobilen. Hver morgen fortæller Leo sin kone, hvor heldig han er at være gift med hende, og han mener det stadig efter 50 år.

For alle disse par har legen, det legende, en central plads i deres forhold, og det erotiske rækker videre end til selve sexakten.

Deres elskov kan være ceremoniel eller opstå spontant, følelsesfuld eller målrettet, kommunefarvet eller grænseoverskridende, varm eller rygende hed. Pointen er, at sex er dejligt og indbydende, ikke pligtbetonet.

De har høje tanker om erotik, men nyder samtidig dens fandenivoldskhed. De kan godt lide sex, de kan specielt godt lide det med hinanden, og de afsætter tid til at dyrke et erotisk rum sammen.

Som alle par går de igennem faser, hvor begæret aftager – når de er væk fra hinanden eller bare optaget af deres egne projekter og deres egne liv – men de går ikke i panik, bliver ikke skræmte for, om noget helt basalt skulle være galt med dem. De ved, at erotisk intensitet tiltager og aftager, at begæret kan stå højt på himlen og forsvinde i perioder.

Men hvis de er tilstrækkeligt opmærksomme, kan de vække spændingen igen.

For disse par er kærligheden et kar, som indeholder både tryghed og eventyr, og at leve i et langvarigt forhold betyder, at de kan nyde en af livets luksusting: tid. Ægteskabet er ikke slutningen på deres romance, det er begyndelsen.

De ved, at de har mange år foran sig, hvor relationen kan blive dybere, og at der er tid til at eksperimentere, træde nogle skridt tilbage og måske tilmed begå fejl.

De betragter deres forhold som noget levende og igangværende, ikke en afsluttet sag. Deres forhold er en historie, de skriver sammen, en fortælling med mange kapitler, og ingen af parterne ved, hvordan den ender. Der er altid steder, de ikke har været endnu, og der er altid nye ting at opdage hos den anden.

Moderne forhold er som heksekedler fulde af modstridende ønsker: Tryghed og ophidselse, jordforbindelse og grænseoverskridelse, den behagelige kærlighed og den hede lidenskab. Vi vil have det hele, og vi vil have det med ét menneske.

At forene det hjemlige og det erotiske er en svær balanceakt, som vi – i bedste fald – oplever i perioder.

Det kræver, at man kender sin partner og samtidig erkender, at han eller hun forbliver et mysterium. Det kræver også, at man skaber tryghed, men forbliver åben for det ukendte. Og det kræver, at man har en fortrolighed, som respekterer hinandens private zone. Adskilthed alternerer med samhørighed eller udvikler sig som hinandens modstykker.

Begær trives ikke i fangenskab, og en seriøs relation skal ikke fuldstændig sluge friheden. Samtidig kræver det et aktivt engagement og en bevidst vilje at holde erotikken i live derhjemme. Man må hele tiden gå imod den holdning, at ægteskabet er alvorligt, at det er mere arbejde end leg, og at lidenskab er for teenagere og umodne mennesker.

Vi må smide vores ambivalens over for nydelse over bord og gøre op med vores omsiggribende ubehag ved seksualitet, specielt i familiesammenhæng. At klage over seksuel kedsomhed er nemt og helt almindeligt. At pleje og dyrke det erotiske i hjemmet er en utilsløret trodshandling.

I videoen herunder, fortæller Esther Perel mere om, hvordan man holder gnisten ved lige i parforholdet: