0 false 21 18 pkt 18 pkt 0 0 false false false /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:10.0pt; mso-para-margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin;} “Gud er ofte nærværende i de situationer, hvor vi tror, han er fraværende. Gud er til stede i den uvelkomne gæst, ofte som en uigenkendelig, der går gennem vores byer, vores kvarterer, og som rejser med vores busser og banker på vores døre”, sagde pave Frans i sin prædiken under midnatsmessen i Peterskirken julenat.

Læs prædikenen i fuld længde her

Det var hans femte juleprædiken som pave og samtidig hans nok mest politisk betonede hidtil. Den fremmede, der er fordrevet fra sit land og ikke bliver taget imod, var temaet.

Flygtninge og statsborgerskab

Pave Frans tog udgangspunkt i Maria og Josef, der på grund af kejser Augustus’ befaling om en folketælling måtte forlade deres hjemegn og rejse til et land hvor der ikke var plads til dem. Han sammenlignede de to med vore dages flygtninge og sagde:

“I Josefs og Marias fodspor gemmer der sig mange andre fodspor. Vi ser sporene af hele familier, der er tvunget til at tage af sted i vore dag. Vi ser sporene af millioner af mennesker, som ikke selv vælger at drage bort, men er fordrevet fra deres land, må efterlade deres kære. I mange tilfælde er denne afrejse fyldt med håb, håb for fremtiden; men for mange andre har denne afrejse kun ét navn: overlevelse.

Paven omtalte Jesus som, der kommer “for at give os alle vores dokument på statsborgerskab”. Også hyrderne på marken satte paven også ind i flygtninge-konteksten og sagde:

“På grund af deres arbejde var de mænd og kvinder, som var tvunget til at leve på samfundets rand. Deres livsvilkår og de steder, de måtte bo, forhindrede dem i at overholde alle de rituelle forskrifter om religiøs renselse; som følge heraf blev de anset for urene. Deres hud, deres tøj, deres lugte, deres måde at tale på sladrede om deres oprindelse. Alt om dem genererede mistillid. De var mænd og kvinder, der skulle holdes på afstand, og som skulle frygtes”.

Risikerer katolsk splittelse

Pave Frans hovedbudskab var, at det lille Guds barn, som vi tager op fra krybben, skal vi se som en tørstende, en fremmed, en nøgen, en syg og en fængslet. Vi skal tage dem op i armene og omfavne vedkommende. Den store julekrybbe på Peterspladsen har i år også barmhjertighedsgerninger i centrum gennem en rækker figurer, der kalder på hjælp og omsorg fra andre mennesker. På den måde var pavens prædiken en slags understøttede tekst til dette års krybbe.

Selvom pave Frans formulerede sig med klar politisk appel, så holdt han sig indenfor en klar evangelisk ramme. Juleevangeliet beretter om, at Gud er til stede dér, hvor der er afvisning, nød og fattigdom, og derfor bør enhver troende også være rede til det. Men samtidigt talte pave Frans også ind i en meget polariseret debat om flygtninge og indvandrere.

Hvordan vil det blive opfattet i en tid, hvor Europa er delt som aldrig før i dette følsomme spørgsmål?

Flere katolikker, især i Østeuropa og ikke mindst i det ærkekatolske Polen, ser med stigende bekymring på masseindvandring. Ikke fordi de ikke vil hjælpe den nødlidende, men fordi de frygter en opløsning af den kristne kultur. Den katolske kirke er en verdenskirke, der har lang tradition for at inkludere folk fra mange slags kulturer. Det har den kunnet gøre i århundreder, fordi man har haft troen til fælles. Det kommer også til udtryk i midnatsmessen, særligt i forbønnerne, som i år blev bedt på sprog som kinesisk, arabisk og bengalsk.

Indtil videre har paven ikke mødt den store kritik fra katolikker for hans syn på flygtninge. Men når han vælger ikke at lægge skjul på sit politiske ståsted, risikerer han at skabe splittelse på længere sigt.

Iben Thranholm er journalist, katolik og debattør. Hun kommenterer hvert år pavens midnatsmesse på DR1.