PET leverede pistoler i stor handel på jysk rasteplads

Højesteret har principiel sag om agenter. Anklager afviser, at svensk mand blev lokket til stor våbenhandel.

Aftaler om levering af i alt 83 skydevåben og tilhørende ammunition omfattede pistoler af mærket Glock. Sælgerne var i virkeligheden amerikansk og dansk politi. Anklager betegner i Højesteret sagen som "meget speciel". (Arkivfoto).
Aftaler om levering af i alt 83 skydevåben og tilhørende ammunition omfattede pistoler af mærket Glock. Sælgerne var i virkeligheden amerikansk og dansk politi. Anklager betegner i Højesteret sagen som "meget speciel". (Arkivfoto). Foto: Stephan Schulz/Ritzau Scanpix.

- Han kommer op til os, og vi viser ham Glocks'ene og kan se/kontrollere pistolerne. Sig til ham, at han ikke må vifte dem rundt og gøre os nervøse!

- Derefter kan han give os pakken med penge.

Disse ord i en krypteret mail var skrevet af en amerikansk politimand og var en af de sidste beskeder inden et møde på en gråvejrsdag i november 2019 på rasteplads Ejer Bavnehøj Vest ved Skanderborg.

En dansk PET-agent og hans amerikanske kollega stod lidt senere i deres grå og røde hættetrøjer og viste 25 pistoler i en sort varebil frem for en svensk statsborger. Han var rullet ind på rastepladsen i en VW Passat med sin hustru og parrets femårige barn.

Sekunder efter skete anholdelsen. Og kort efter bragede svenske betjente ind på en adresse i Göteborg.

Begivenheden indgår i en straffesag, som Højesteret behandler torsdag og fredag.

- Det er på mange måder en meget speciel sag, siger specialanklager Anne Risager i retsmødet.

Højesteret har sat syv dommere på sagen, fordi den er principiel. Normalt afgøres sager af fem dommere.

Spørgsmålet er især, om politiet lokkede hovedmanden i sagen, en 36-årig forretningsmand fra Göteborg, til at indgå aftaler om køb af skydevåben - eller om han i forvejen var stærkt opsat på at begå forbrydelsen.

Tiltalen drejer sig om forsøg på køb af i alt 83 våben af mærkerne Glocks og Sig Sauer.

Ifølge dansk lov må politiet ikke provokere nogen til at begå en forbrydelse, og som forklædte kriminelle må de heller ikke forøge omfanget af en forbrydelse.

Affæren blev indledt af amerikanske betjente i Homeland Security Investigations, HSI.

På den mørke del af nettet, Dark Web, lavede de butiksvinduer på en markedsplads, hvor de under navnene Alexandra og Matt tilbød salg af skydevåben. Og det var her, at der blev etableret kontakt til manden fra Göteborg.

Metoden ville ikke være lovlig for dansk politi at anvende. Det har både byretten i Horsens og Vestre Landsret tidligere i forløbet slået fast.

Men den amerikanske sag blev overdraget til PET og det åbne politi, som videreførte skuespillet, og det blev til to leverancer.

I Vamdrup optrådte en PET-ansat som bud fra PostNord, der afleverede en stor pakke til en rumænsk mand, som var udsendt af forretningsmanden i Göteborg.

Ifølge aftalen skulle pakken indeholde 20 pistoler. Senere fulgte episoden på rasteplads Ejer Bavnehøj med de 25 pistoler.

I Højesteret forsvarer specialanklager Anne Risager torsdag efterforskningen.

Det vil få alvorlige konsekvenser, hvis forsvarerne for de i alt fire tiltalte får medhold i, at oplysningerne fra den amerikanske sag skal smides i skraldespanden, fordi efterforskningsmetoden ikke rimer med dansk ret.

- Det vil udgøre en helt uacceptabel hindring for internationalt samarbejde om opklaring af kriminalitet, siger hun.

- Oprettelsen af butiksvinduer udgjorde ikke en risiko for, at tilfældige surfere på nettet kunne blive lokket til at begå lovovertrædelser, de ellers ikke ville have begået, siger hun.

Manden i Göteborg blev ikke lokket. Alene ved at bevæge sig ud på Dark Web demonstrerede han derimod vilje til kriminalitet, og han blev ved med at forhandle om køb, lyder det.

Anklageren kræver fængsel i ti år, hvor landsretten mente, at syv år var passende. Hun ønsker også en skærpet straf til hovedmandens tre hjælpere.

Fredag hører Højesteret forsvarerne argumentere for, at der skal ske frifindelse.

/ritzau/