Fuglene kvidrer, blomster spirer, og alt bliver grønt. Naturen kalder næsten på os her i pinsen.
Men ifølge en undersøgelse, som Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening, kommer færre børn i dag ud i naturen.
Tal fra 2013 viser, at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn.
Kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, er dagligt ude at lege i naturen. Kun lidt over hvert tredje barn er i naturen flere gange om ugen.
Leder af Danmarks Naturfredningsforenings arbejde med børn, skoler og familier Ole Laursen kalder det en foruroligende udvikling. Og det kan ikke bare forklares med, at der før i tiden var flere, der boede på landet, understreger han.
”I gamle dage sagde man ’gå ud og leg’, hvor man i dag foreslår børnene at spille et spil på computeren eller se en film. Det betyder, at nogle børn sjældent kommer ud. De fleste, der har en hund, husker, at den skal luftes. Men vi har det med at glemme det, når det er vores børn, det handler om,”siger Ole Laursen, der mener, at børns manglende naturkendskab får betydning for naturen og en bæredygtig udvikling.
”Det handler også om, at der er noget, der går tabt i vores forhold til naturen og måden, vi opfatter den på. Hvis man har et tæt forhold til naturen som børn, vokser man op som brugere og beskyttere af naturen,” siger han.
Og selv hvis man som forældre er naturentusiaster, kan det være svært så at sige at tale naturen op, fordi naturen i dag er i konkurrence med andre tilbud.
Det er svært at forklare, hvad en naturoplevelse er, og hvad det er, man får ekstra. Det er noget, der opstår, når man er af sted, men ofte vil børn gerne på forhånd vide, hvad der skal ske, og det er ikke altid så nemt at forklare.
Selvom mange børn i dag går til fodbold, tennis og ridning under åben himmel, er det ikke det samme som at være ude i naturen. Så ifølge Gallup-undersøgelsen har man ikke været ude i naturen, hvis man bare har leget i baghaven.
”Haven og den friserede natur byder ikke på de samme overraskelser som skoven og krattet. I parker og haver er rammerne sat på forhånd, hvor de i den vilde natur ikke er så faste. Når man leger der, er der langt større mulighed for at blive inspireret og motiveret. Naturen udfordrer os til at bruge alle sanser,” mener Ole Laursen.
At man bor inde midt i byen, er ikke en undskyldning for at holde sig væk fra skov, hav, krat og moser. Naturen er tæt på alle, påpeger han:
”Alle vil inden for en halv time på cykel, i bil eller med offentlig transport kunne komme ud i den rigtige natur. Vi har for eksempel stadig 120.000 søer og vandhuller i Danmark. Naturen er den samme som altid, den er bare i langt større konkurrence nu, end den har været tidligere.”
Både dansk og international forskning viser da også, at der for børn og unge er mange gevinster ved at være meget ude i naturen.
Den amerikanske forfatter, journalist og debattør Richard Louv har med sine bøger ”Last Child in the Woods” og ”Nature Principle” været med til at belyse de problemer, der er forbundet med, at børn er mindre ude i naturen end tidligere.
Samtidig viser en sammenstilling af forskningsresultater fra hele verden, som Louv har lavet, at natur kan gøre os mere intelligente, mindre stressede, mindre deprimerede, mindske symptomer på adhd og reducere risikoen for kroniske sygdomme.
Også Inger Elisabeth Lerstrup, der ved Skov & Landskab på Københavns Universitet forsker i skoven som ramme for børnehavers aktiviteter, påpeger, at det tyder på, at børn vinder ved at være ude i naturen. Men siger også, at det er rigtig svært at lave kontrollerede forsøg med børn.
”Børn er forskellige, meget forskellige. Men netop derfor er det godt at færdes i et rum, som er varieret, rigt og dynamisk. Antager vi, at børn har glæde af forskellige sanseindtryk, varierede udfordringer, plads og mulighed for at røre sig og gruppere sig og for at trække sig og tage en pause, er naturen uovertruffen. Dertil kommer muligheden for at følge med i planters og dyrs udfoldelse og død. Det særlige ved naturen er, at variationen er stor, at der er rigelighed af løsdele, at der er levende væsener, og at det hele forandrer sig med vejret og med årets gang,” siger Inger Elisabeth Lerstrup.
Desuden er naturen med til at udvikle børnenes motorik og deres horisont, uddyber hun:
”Varierede udfordringer inspirerer til bevægelse, og det er godt for motorik og helbred. Men ud over det er førstehåndsoplevelser noget særligt. Der er forskel på at se en skovsnegl på film og at holde den i hånden. Forståelsen af ord og sprog bliver dybere, jo flere sanselige erfaringer vi får,” siger Inger Elisabeth Lerstrup.
”De fleste børn har stor glæde af at iagttage små og større dyr som skarnbasser, bænkebidere, haletudser og frøer. Der er mange fund at gøre i naturen, og det rejser mange spørgsmål og giver rig mulighed for samtaler og også for at videregive viden af mange slags,” siger hun.
Som Ole Laursen mener Inger Elisabeth Lerstrup, at uderummet tiltaler børn, fordi det kan opleves som et mere frit sted uden så mange regler.
Der er ikke tænkt bestemte tanker om, hvordan omgivelserne skal bruges og især ikke må bruges, og der er mindre oprydning.
På den anden side kan det godt være forbundet med besvær at komme ud, man skal have noget bestemt tøj på, man skal måske stå på række og bære sine sager og vente, og det er der vist ingen børn, der er specielt glade for.
Her er det en opgave for de voksne at tage en beslutning, overvinde modstanden og komme af sted.
”Netop de voksne spiller derfor en meget væsentlig rolle, hvis børnene skal blive glade for naturen,” understreger forskeren.
”Flere og flere bor i byen i dag, og de voksne er jo heller ikke derude i naturen. Men de voksne skal netop gå ind for det, for det er dem, der skaber rammerne for, at naturens muligheder kan komme i spil, i hvert fald når det gælder de yngste børn. Så børnenes udbytte afhænger selvfølgelig også af de voksnes støbning og viden, da det er dem, der sætter rammerne.
De voksne er forbilleder, og de skal også kunne åbne naturen for de børn, hvor det ikke kommer af sig selv.
Hvordan man håndterer smådyr, for eksempel, er ikke noget medfødt, men noget, man skal lære, og plantenavne, ord og begreber kommer heller ikke af sig selv.
Nogle børn skal opfordres til at klatre eller hjælpes til at turde springe over bækken eller holde en regnorm, og andre skal mindes om, at man kun kaster sten, hvor der ikke er andre børn i sigte,” siger Inger Elisabeth Lerstrup.