1. At maje sig ud
I dag bruges udtrykket mest om damer, der har været en tand for gavmilde med pudderdåsen og smykkeskrinet. Men udtrykket stammer fra en kirkelig pinsetradition, hvor man pyntede kirken med bøgeblade, birkeløv og pinseliljer. Man pynter altså med majløv og ”majer” kirken ud.
2. Pinsesnit
Pinsesnit er en gammel tradition, der handlede om, at man skulle have nyt tøj til pinse. De nye klæder skulle i første omgang bæres til pinsegudstjeneste, og da det senere blev en tradition at se pinsesolen danse og tage på udflugt i pinsen, fik man endnu en anledning til at vise sit nye tøj frem.
3. Pinsesolen danser
I dag forbinder de fleste udtrykket med tømmermænd og pinsefest. For når man en tidlig morgen er på vej hjem fra en af forårets fester, kan det for et beruset og sløret blik se ud, som om solen danser.
Men udtrykket kan også have rod et helt andet sted. I store dele af Europa har det nemlig været opfattelsen, at påskesolen dansede af glæde over Jesu opstandelse.
Det er muligt, at dette udtryk har flyttet sig til pinsen i Danmark, da chancen for solskin er større her end i påsken.
4. Pinsepicnic
Tilbage i slutningen af 1800-tallet var det for mange danskere en tradition at tage på pinseskovtur.
Københavnere tog for eksempel turen til Frederiksberg Slot for at se pinsesolen danse, når den stod op klokken fire om morgenen.
Mange børnefamilier valgte dog at sove lidt længere og først drage mod Frederiksberg Have med madkurv og kaffe, efter at solen var stået op.
5. Tungetale
Tungetale omtales for første gang i Det Nye Testamente, og det er denne begivenhed, der markeres hvert år til pinse. Apostlene havde samlet sig efter Kristi himmelfart, og pludselig viste Helligånden sig som ”tunger af ild”, der satte sig på de tilstedeværende.
Ifølge Bibelen fyldte Helligånden dem og inspirerede dem til at tale på fremmede sprog. Apostlen Paulus kalder senere i Bibelen tungetalen for en bøn, der skal opbygge en selv, men ikke forstås af menigheden.