Prøv avisen
Lydserie

Overblik: Her er alle afsnit af lydserien om vikinger

I serien "Vikingerne vender tilbage" besøger journalist Morten Mikkelsen sammen med fremtrædende danske eksperter fire lokaliteter, der repræsenterer vikingernes historie og indflydelse på det danske samfund. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Alle fire afsnit af Kristeligt Dagblads lydserie ”Vikingerne vender tilbage” er ude nu. Lyt til dem her

I Hedeby med Jeanette Varberg

I første afsnit af ”Vikingerne vender tilbage” er journalist Morten Mikkelsen taget til Hedeby i Sønderjylland. Her taler han med arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg om vikingetidens oprindelse.

Lyt til afsnit 1 her.

På Roskilde Fjord med Morten Ravn

Morten Mikkelsen er i afsnit 2 sejlet ud i det blå med museumsinspektør fra Vikingeskibsmuseet, Morten Ravn. Emnet for samtalen er vikingetidens største teknologiske gennembrud: Vikingeskibet.

Lyt til afsnit 2 her.

I Jelling med Adam Bak

Harald Blåtands forsvarsværker står tilbage i Jelling og på UNESCO's Verdensarvsliste. I tredje afsnit møder Morten Mikkelsen museumsinspektør Adam Bak til en samtale om den store konge, der samlede Danmark og bragte kristendommen til landet.

Lyt til afsnit 3 her.

På Nationalmuseet med Anders Lundt Hansen

Hvorfor er vikingetiden så populær, og hvorfra stammer fascinationen af de nordiske forfædre? Morten Mikkelsen skruer tiden frem til i dag, og sammen med forfatter og historiker Anders Lundt Hansen afliver han myter og skrøner om vikingerne.

Lyt til afsnit 4 her.

Kreditering: De står bag

"Vikingerne vender tilbage" har journalist Morten Mikkelsen som vært. Mikkel Poulsen har komponeret musikken og assisteret. Nanna Endahl Jørgensen og Anne Lundager har været i redaktionen. Karen Albertsen fra Munck Studios har været redaktør. Programansvarlig er Morten Thomsen Højsgaard.