Hvad er en dronningerunde?

Hvis regeringen mister sit flertal efter et folketingsvalg, bliver der afholdt en såkaldt dronningerunde. Hvad er det?

Efter et folketingsvalg foregår som oftest en såkaldt dronningerunde.
Efter et folketingsvalg foregår som oftest en såkaldt dronningerunde. Foto: Mads Claus Rasmussen.

Hvis regeringen mister sit flertal efter et folketingsvalg, bliver der afholdt en såkaldt dronningerunde. Her rådgiver partilederne dronningen om, hvilken person de mener, skal lede forhandlingerne om at danne en ny regering.

Den person, der vælges som forhandlingsleder, bliver normalt også statsminister.

Men dronningen kan gøre to ting efter en dronningerunde:

Enten udpege den person, der har flest mandater bag sig, som forhandlingsleder - også kaldet en kongelig undersøger. Eller pege direkte på en person, en såkaldt designeret statsminister, som får til opgave at danne en ny regering med sig selv som statsminister.

Vælger dronningen af udpege en kongelig undersøger, skal vedkommende forsøge at få et flertal bag sig, der er stort nok til at danne en ny regering - eller sikre, at der ikke er et flertal imod den.

Lykkes det, drager den kongelige undersøger igen til Amalienborg og får nu til opgave at danne en regering.

Flere dronningerunder

Det er set før, at man skulle igennem flere dronningerunder, før det var muligt at pege på en statsminister. Efter valget i 1988 måtte der hele fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes. I første runde var Folketingets formand Svend Jakobsen forhandlingsleder. Han blev efterfulgt af de radikales leder Niels Helveg Petersen. Dernæst blev konservative Poul Schlüter forhandlingsleder. Til sidst kunne Dronningen - efter en fjerde dronningerunde - bede Poul Schlüter om at danne regering.


GRAFIK: VALG FOR BEGYNDERE - klik på artiklerne og bliv klogere