Prøv avisen

Overblik: Partierne i Danmark

Se liste over partierne i Folketinget og få et overblik over, hvem de er, samt hvad de står for. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Hvilke partier findes der egentlig i Danmark, og hvad står de hver især for?

Nedenfor listes de partier, der sidder i Folketinget. Få det hurtige overblik her.

Socialdemokratiet (S)

  • Partileder: Mette Frederiksen
  • Pladser i Folketinget: 48
  • Medlemstal: 40.060
  • Stiftet: 1871
  • Listebogstav: A

Socialdemokratiet blev oprettet som et såkaldt arbejderparti med det formål at organisere arbejderklassen på et socialistisk grundlag, der skulle sikre alle danskere demokratiske rettigheder og retfærdige levevilkår.

De grundlæggende værdier i Socialdemokratiet er frihed, lighed og solidaritet. Der bør være en socialt retfærdig fordeling af goder i samfundet og dermed lige muligheder for alle - uanset køn, socialklasse og etnisk baggrund. Det betyder, at samfundets svage sikres, og at alle bidrager til fællesskabet.

I de senere år har partiet ændret kurs i værdipolitikken, særligt i forhold til udlændingepolitikken. Socialdemokratiet ønsker nu, at der sættes et loft over, hvor mange ikke-vestlige asylansøgere, Danmark kan modtage hvert år. Asylsøgere skal sendes til modtagecentre uden for Europa, mens deres ansøgninger behandles. I en tiårsplan skal det sikres, at ingen boligområder, skoler eller uddannelsesinstitutioner i fremtiden har mere end 30 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Læs mere om Socialdemokratiet her.

Dansk Folkeparti (DF)

  • Partileder: Kristian Thulesen Dahl
  • Pladser i Folketinget: 16
  • Medlemstal: 15.911
  • Stiftet: 1995
  • Listebogstav: O

Det var blandt andre Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet, der stiftede Dansk Folkeparti i 1995. Partiet ønsker at frigøre sig fra liberalisme og socialisme og vil dermed værne om de ting, "der gør Danmark til et af verdens bedste lande".

Siden 2001 har Dansk Folkeparti været støtteparti for en række borgerlige regeringer, og det givet mulighed for at opnå store indrømmelser på de to vigtigste mærkesager: Ældre- og udlændingepolitikken.

Særligt på udlændingeområdet er politikken blevet strammet i en grad, så religionsfriheden ifølge partiet selv er blevet indskrænket. Flere såkaldte imamlove har haft til formål at indskrænke mulighederne for muslimske trossamfund, men i praksis har det dog ofte haft de største konsekvenser for andre trossamfund, frikirker og friskoler.

Læs mere om Dansk Folkeparti her.

Venstre (V)

  • Partileder: Jakob Ellemann-Jensen
  • Pladser i Folketinget: 43
  • Medlemstal: 35.957
  • Stiftet: 1870
  • Listebogstav: V

Venstres politiske program bygger på liberale værdier og en holdning om, at mennesker bedst trives ved "frihed under ansvar". Det er op til den enkelte at tage ansvar for sit liv og for fællesskabet - samtidig med, at partiet understreger, at der skal være balance mellem frihed og fællesskab.

Venstre lægger principielt særlig vægt på de grundlæggende rettigheder som personlig frihed, privatlivets ukrænkelighed, privat ejendomsret, trosfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfriheden og erhvervsfriheden.

Som regeringsbærende parti i størstedelen af de sidste 20 år har Venstre imidlertid i værdipolitikken indgået en lang række aftaler, som er blevet kritiseret for i praksis at indskrænke netop frihedsrettighederne. Særlig friheden for friskoler og trossamfund er blevet indsnævret i bestræbelsen på at inddæmme de islamistiske bevægelser og sikre kvinders frihed og ligestilling.

Læs mere om Venstre her.

Enhedslisten (EL)

  • Partileder: Partiet ledes kollektivt, Pernille Skipper er politisk ordfører.
  • Pladser i Folketinget: 13
  • Medlemstal: 9.335
  • Stiftet:1989
  • Listebogstav: Ø

Partiet Enhedslisten var oprindeligt et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP), men kun to år efter, i 1991, blev listen omdannet til et egentligt parti. Enhedslisten har, som det eneste parti i Folketinget, ingen formand - det ledes formelt set kollektivt. Dog er Pernille Skipper politisk ordfører og dermed de facto partileder.

Enhedslisten arbejder på at skabe et samfund, der sætter lighed, solidaritet, frihed og økologisk ansvarlighed i højsædet. Spørgsmålet om, hvordan man når de mål, er jævnligt til debat. Blandt andet har der flere gange været diskussion om, hvilke rolle revolutionen skulle spille, og i hvilket omfang Enhedslisten vil afskaffe den private ejendomsret, og hvordan man skal forholde sig til politi og forsvar.

Udlændinge- og integrationspolitik har også været et varmt debatemne for Enhedslisten - særligt forholdet mellem religion og samfund. Partiet ønsker kirke og stat adskilt og betragter religion som en privatsag, der er samfundet uvedkommende. Det syn udfordres dog af islam og nogle islamiske gruppers syn på kvinder og ligestilling mellem kønnene.

Læs mere om Enhedslisten her.

Radikale Venstre (R)

  • Partileder: Morten Østergaard
  • Pladser i Folketinget: 16
  • Medlemstal: 7.000
  • Stiftet: 1905
  • Listebogstav: B

Radikale Venstre opstod som resultat af en splittelse af partiet Venstre i maj 1905. Partiets første program lød blandt andet på dansk neutralitet, nedsættelse af militærudgifterne samt frihed i undervisning og åndsliv. I dag er særligt demokrati og humanisme i fokus.

Partiet kalder sig et socialliberalt parti, der fortsat bygger på principperne om folkestyre, demokrati, frihed, fællesskab og bæredygtighed. Dertil består værdigrundlaget af emner som internationalt engagement og tillid til en markedsøkonomi i samspil med det offentlige og økologisk bevidsthed.

I udlændingepolitikken står partiet i dag særligt i opposition til de stramninger, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har gennemført. Det er modstander af tildækningsforbuddet, (burkaloven), stramninger af reglerne for friskoler med mere. Radikale Venstre anerkender kristendommens historiske rolle for udviklingen i Danmark, men mener også at, "sekulariseringsprocessen skal føres til ende," og på længere sigt skal kirke og stat adskilles. Faget kristendomskundskab i folkeskolen skal gøres til en religions- og filosofiundervisning – og være obligatorisk.

Læs mere om Radikale Venstre her.

Det Konservative Folkeparti (K)

  • Partileder: Søren Pape Poulsen
  • Pladser i Folketinget: 12
  • Medlemstal: 9.402
  • Stiftet: 1915
  • Listebogstav: C

Partiet blev oprettet i 1915 for at varetage en ny middelklasses interesser. Det havde som formål at føre en konservativ politik rettet mod borgere fra alle samfundsgrupper. Det Konservative Folkeparti tror på, at ansvar handler om at forvalte sin egen frihed - uden at lade det gå ud over andres ret til denne frihed og ikke mindst ansvar for fællesskabet og de svage.

Partiet er baseret på socialt engagement og medmenneskelighed med udgangspunkt i de værdier, som knytter os sammen. Familien er udgangspunktet for et velfungerende samfund, hedder det i partiprogrammet. Det understreger også Danmarks 1000-årige kristne samhørighed, der har skabt grundlaget for åbenhed og religionsfrihed i nutiden. Programmet fremhæver derudover blandt andet, at hensynet til ofre skal veje tungere end hensynet til de kriminelle, at man skal værne om miljøet, og at forsvaret skal styrkes. I værdi-, udlændinge- og retspolitikken har partiet de senere år markeret sig som mere nationalkonservativt end liberalkonservativt.

Læs mere om Det Konservative Folkeparti her.

Socialistisk Folkeparti (SF)

  • Partileder: Pia Olsen Dyhr
  • Pladser i Folketinget: 14
  • Medlemstal: 8.131
  • Stiftet: 1959
  • Listebogstav: F

Striden i Danmarks Kommunistiske Parti om, hvor selvstændigt man skulle forholde sig til Sovjetunionen, førte til en splittelse og dermed grundlaget for Socialistisk Folkeparti, der ønskede at "indføre socialismen med demokratiske midler".

Socialisme i SF handler primært om at give borgerne større magt over eget liv og over samfundsudviklingen i form af udvidelse af demokratiet. Det politiske mål er at opnå en høj grad af lighed og social sikkerhed, og så er SF et grønt parti, der ønsker at tænke miljøhensyn og grøn omstilling ind i alle beslutninger.

Værdipolitisk har SF som de fleste andre partier bevæget sig mod en strammere linje de seneste år, hvor man har lagt sig tæt på Socialdemokratiet eksempelvis i spørgsmålet om stille krav til indvandrere og flygtninge og begrænse indvandringen.

Læs mere om Socialistisk Folkeparti her.

Liberal Alliance (LA)

  • Partileder: Alex Vanopslagh
  • Pladser i Folketinget: 4
  • Medlemstal: 6.600
  • Stiftet: 2007
  • Listebogstav: I

Da partiet blev stiftet i 2007 af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, var det under navnet Ny Alliance. I 2008 skiftede det til Liberal Alliance og fik et nyt principprogram med et mere liberalt udgangspunkt og mærkesager som vækst, mindre statsindblanding, mere personlig frihed, lavere skat samt mere for pengene i den offentlige sektor.

For Liberal Alliance er topprioriteten den personlige frihed. Desuden mener partiet, at regeringen bør overlade meget af den offentlige drift til den private sektor. Værdipolitisk har man bevæget sig væk fra slagordet under Ny Alliance, "nok er nok", brugt om Dansk Folkepartis indflydelse på udlændinge- og retspolitikken. Liberal Alliance er gået fra at advokere for "åbne grænser og lukkede kasser" til i dag at bakke om en restriktiv udlændinge- og retspolitik.

Læs mere om Liberal Alliance her.

Alternativet (AL)

  • Partileder: Uffe Elbæk
  • Pladser i Folketinget: 5
  • Medlemstal: 10.665
  • Stiftet: 2013
  • Listebogstav: Å

Alternativet blev stiftet af Uffe Elbæk, tidligere kulturminister og folketingsmedlem fra Radikale Venstre. Hans ønske er at ændre den politiske kultur i Danmark. Alternativet er bygget op om seks kerneværdier, der både bruges som rettesnor for dets arbejdsprocesser og for politiske udspil.

Kerneværdierne er mod, gennemsigtighed, ydmyghed, generøsitet, empati og humor. Målet er, at disse værdier skal være tydelige i alt, hvad partiet gør. Det har dog i praksis vist sig vanskeligt at håndhæve, og der har i de første leveår været store interne problemer med ledelse og en "festkultur", hvor medarbejdere har følt sig chikaneret af overordnede.

Alternativet blev i 2015 valgt ind i Folketinget for første gang. Den alt overskyggende mærkesag er miljø og bæredygtighed.

Læs mere om Alternativet her.

For at blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg, skal et parti indsamle et bestemt antal vælgererklæringer. Nedenfor listes de partier der er opstillingsberettigede, men ikke sidder i folketinget:

Nye Borgerlige (NB)

  • Partileder: Pernille Vermund
  • Pladser i folketinget: 4
  • Medlemstal: 3627
  • Stiftet: 2015
  • Listebogstav: D

Nye Borgerlige blev stiftet af tidligere konservativt byrådsmedlem i Helsingør Pernille Vermund (NB) og Peter Seier Christensen (NB) som et nyt konservativt parti. De blev opstillingsberettigede i 2016 og var for første gang med til valg under kommunalvalget i 2017. Her fik partiet valgt et byrådsmedlem ind i Helsingør Byråd.

Nye Borgerlige anser sig selv for at være et konservativt parti, men låner fra andre politiske partier og ideologier i deres principprogram. De går ind for en øget privatisering af den offentlige sektor og mener blandt andet, at skattesystemet bør simplificeres, og selskabsskatten afskaffes.

Partiet er meget indvandrer- og islamkritisk og går ind for en strengere udlændingepolitik, end den aktuelle. Blandt andet et fuldstændigt asylstop og at udlændinge ikke skal kunne modtage offentlig understøttelse.

Læs mere om Nye Borgerlige her.

Kristendemokraterne (KDem)

  • Partileder: Isabella Arendt (fungerende)
  • Pladser i Folketinget: 0
  • Medlemstal: 2072
  • Stiftet: 1970
  • Listebogstav: K (tidligere Q)

Kristendemokraterne (dengang Kristeligt Folkeparti) blev stiftet i 1970 med fokus på kampen mod fri abort og frigivelsen af pornografi. Ved jordskredsvalget i 1973 kom det ind i Folketinget med syv mandater. Partiet var repræsenteret indtil 1994, kom ind igen i 1998, men røg atter ud af Folketinget ved valget i 2005. Det tidligere konservative folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, repræsenterede kortvarigt Kristendemokraterne i Folketinget fra 2010 til 2011, men det har siden uden held kæmpet for at komme over spærregrænsen.

I 2003 ændrede partiet navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne og partibogstav fra Q til K. Politikken er baseret på det kristne livs- og menneskesyn med fokus på næstekærlighed.

Partiet kalder sig børnenes og familiernes parti og har grundlæggende en konservativ tankegang, hvor familien er centralt omdrejningspunkt for den enkelte og samfundet. Kristendemokraterne lægger stor vægt på det sociale ansvar for samfundets svageste, ligesom man arbejder for bedre og mere miljøvenlige transportmuligheder og en øget genbrug af ressourcer. Man har været kritisk over for de borgerlige regeringer, der har været siden 2001, men vil fortsat pege på Venstres formand som statsminister.

Læs mere Kristendemokraterne her.

Partiet Klaus Riskjær Pedersen (KRP)

  • Partileder: Klaus Riskjær Pedersen
  • Pladser i Folketinget: 0
  • Medlemstal:
  • Stiftet: 2019
  • Listebogstav: E

Klaus Riskær Pedersen er tidligere erhvervsmand og medlem af Europa-Parlamentet. Han står blandt andet bag etableringen af internetudbydervirksomheden CyberCity og Smerteklinikkerne A/S. fra 1898 til 1995 sad han i Europa-Parlamentet valgt for Venstre.

Det er ifølge Klaus Riskær Pedersen blevet tid til en ”hovedrengøring” i dansk politik, hvor i høj grad unge akademikere ønsker at blive levebrødspolitikere.

Hans mærkesager er blandt andet en omlægning af skattesystemet, hvor det ifølge Klaus Riskær Pedersen er få hundrede danske virksomheder, der betaler størstedelen af alle selskabsskatterne. ”Alle virksomheder kommer til at betale, og udenlandske virksomheder kommer også til at give deres bidrag”, lyder det blandt andet i partiprogrammet, der også lyder på en fortsat stram kontrol på udlændingeområdet, indførelse af standarder for brug af plastic, og at ”de varme hænder flyttes fra tastaturet tilbage til patienterne”

Læs mere om Partiet Klaus Riskjær Pedersen her

Stram Kurs (SK)

  • Partileder: Rasmus Paludan
  • Pladser i Folketinget: 0
  • Medlemstal
  • Stiftet: 2017
  • Listebogstav: P

Stram Kurs arbejder for at forbyde islam i Danmark. Derudover ønsker Rasmus Paludan og Stram Kurs et stop for ikke-vestlig indvandring, og at alle migranter, som ikke har dansk statsborgerskab, men allerede er kommet til landet, sendes tilbage til deres hjemlande.

Andre personer med ikke-vestlig baggrund, som allerede har opnået statsborgerskab, skal have det op til revision. Partiet ønsker et Danmark for danskere med et etnisk, kulturelt, religiøst og sprogligt fællesskab, og velfærdsydelser skal kun kunne tilgå dem. Den 28. april 2019 havde Stram Kurs indsamlet nok vælgererklæringer til at kunne opstille til Folketinget.

Læs mere om Stram Kurs her.

Partier, der har siddet i Folketinget: Centrumdemokraterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Danmarks Retsforbund, Dansk Samling, Slesvigsk Parti, Danmarks, Nationalsocialistiske Arbejderparti, De Uafhængige, Liberalt Centrum, Venstresocialisterne, Fremskridtspartiet, Kristendemokraterne og Fælles Kurs.

*Artiklen er senest opdateret 9. oktober 2019. Partiernes medlemstal er de senest tilgængelige, opgjort fra september 2017-maj 2018.