Overblik: Partierne i Danmark

Hvilke partier findes der egentlig i Danmark, hvem er partilederne, og hvad står de hver især for? Se det samlede overblik her

Der er efterhånden mange partier at vælge mellem. Men hvad står de for, hvem er deres politiske leder, og hvor mange medlemmer har de? Kristeligt Dagblad har samlet et overblik
Der er efterhånden mange partier at vælge mellem. Men hvad står de for, hvem er deres politiske leder, og hvor mange medlemmer har de? Kristeligt Dagblad har samlet et overblik. Foto: Ritzau Scanpix. Grafisk bearbejdning: Simone Nilsson. .

Når danskerne går til valg den 1. november 2022, kan de stemme på hele 14 partier. Men hvad står de hver især for?

Nedenfor følger en introduktion til de opstillingsberettigede partier, deres partiledere og politiske grundlag.

Socialdemokratiet (S)

  • Partiformand: Mette Frederiksen
  • Pladser i Folketinget: 49
  • Medlemstal: 32.137 (september 2021)
  • Stiftet: 1871
  • Listebogstav: A
Mette Frederiksen, statsminister og formand for Socialdemokratiet.
Mette Frederiksen, statsminister og formand for Socialdemokratiet. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet blev oprettet som et såkaldt arbejderparti med det formål at organisere arbejderklassen på et socialistisk grundlag, der skulle sikre alle danskere demokratiske rettigheder og retfærdige levevilkår.

De grundlæggende værdier i Socialdemokratiet er frihed, lighed og solidaritet. Der bør være en socialt retfærdig fordeling af goder i samfundet og dermed lige muligheder for alle – uanset køn, socialklasse og etnisk baggrund. Det betyder, at samfundets svage sikres, og at alle bidrager til fællesskabet.

Partiet har i mange år været regeringsbærende, senest fra 2019 til nu. De centrale mærkesager har på det seneste været mulighed for tidlig tilbagetrækning for nedslidte (Arne-pensionen), grøn omstilling og større lighed mellem landsdelene.

De seneste to år er det gået kraftigt tilbage for Socialdemokratiet, og flere nye meningsmålinger peger på dødt løb mellem rød og blå blok frem mod et kommende valg. 

Venstre (V)

  • Partiformand: Jakob Ellemann-Jensen
  • Pladser i Folketinget: 39
  • Medlemstal: 30.791 (2020)
  • Stiftet: 1870
  • Listebogstav: V
Jakob Ellemann-Jensen, Formand for Venstre.
Jakob Ellemann-Jensen, Formand for Venstre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Venstres politiske program bygger på liberale værdier og en holdning om, at mennesker bedst trives ved "frihed under ansvar". Det er op til den enkelte at tage ansvar for sit liv og for fællesskabet – samtidig med, at partiet understreger, at der skal være balance mellem frihed og fællesskab.

Venstre lægger principielt særlig vægt på de grundlæggende rettigheder som personlig frihed, privatlivets ukrænkelighed, privat ejendomsret, trosfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfriheden og erhvervsfriheden.

Som regeringsbærende parti i størstedelen af de sidste 20 år har Venstre imidlertid i værdipolitikken indgået en lang række aftaler, som er blevet kritiseret for i praksis at indskrænke netop frihedsrettighederne. Særlig friheden for friskoler og trossamfund er blevet indsnævret i bestræbelsen på at inddæmme de islamistiske bevægelser og sikre kvinders frihed og ligestilling.

I 2019 kom Jakob Elleman-Jensen til roret ved et kaotisk formandsskifte, og siden har konflikter præget partiet, hvilket har resulteret i, at blandt andre Lars Løkke Rasmussen (M), Marcus Knuth (KF) og Inger Støjberg (DD) har forladt Venstre. 

Dansk Folkeparti (DF) 

  • Partiformand: Morten Messerschmidt
  • Pladser i Folketinget: 5
  • Medlemstal: 9.427 (2021)
  • Stiftet: 1995
  • Listebogstav: O
Morten Messerschmidt, Formand for Dansk Folkeparti.
Morten Messerschmidt, Formand for Dansk Folkeparti. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det var blandt andre Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet, der stiftede Dansk Folkeparti i 1995. Partiet ønskede at frigøre sig fra liberalisme og socialisme og ville værne om de ting, "der gør Danmark til et af verdens bedste lande".

Siden 2001 har Dansk Folkeparti været støtteparti for en række borgerlige regeringer, og det har givet mulighed for at opnå store indrømmelser på de to vigtigste mærkesager: Ældre- og udlændingepolitikken.

Særligt på udlændingeområdet er politikken blevet strammet i en grad, så religionsfriheden ifølge partiet selv er blevet indskrænket. Flere såkaldte imamlove har haft til formål at indskrænke mulighederne for muslimske trossamfund, men i praksis har det dog ofte haft de største konsekvenser for andre trossamfund, frikirker og friskoler.

I de senere år har Dansk Folkeparti været præget af en lang række interne konflikter, som har fået flere folketingsmedlemmer til at forlade partiet, og som samtidig er gået hårdt ud over partiets vælgeropbakning. Som konsekvens af partiets krise trak Kristian Thulesen Dahl sig som formand i 2021. Han blev i 2022 erstattet af Morten Messerschmidt, som indtil nu ikke har været i stand til at vende partiets nedtur.

Enhedslisten (EL)

  • Politisk ordfører: Mai Villadsen
  • Pladser i Folketinget: 13
  • Medlemstal: 9.398 (2021)
  • Stiftet: 1989
  • Listebogstav: Ø
Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.
Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Partiet Enhedslisten var oprindeligt et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP), men kun to år efter, i 1991, blev listen omdannet til et egentligt parti. Enhedslisten har, som det eneste parti i Folketinget, ingen formand – det ledes formelt set kollektivt. Dog er Mai Villadsen politisk ordfører og dermed de facto partileder.

Enhedslisten arbejder på at skabe et samfund, der sætter lighed, solidaritet, frihed og økologisk ansvarlighed i højsædet. Spørgsmålet om, hvordan man når de mål, er jævnligt til debat. Blandt andet har der flere gange været diskussion om, hvilken rolle revolutionen skulle spille, i hvilket omfang Enhedslisten vil afskaffe den private ejendomsret, og hvordan man skal forholde sig til politi og forsvar.

Udlændinge- og integrationspolitik har også været et varmt debatemne for Enhedslisten – særligt forholdet mellem religion og samfund. Partiet ønsker kirke og stat adskilt og betragter religion som en privatsag, der er samfundet uvedkommende.

Radikale Venstre (R)

  • Politisk leder: Sofie Carsten Nielsen
  • Pladser i Folketinget: 14
  • Medlemstal: 5945 (juli 2022)
  • Stiftet: 1905
  • Listebogstav: B
Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre.
Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Radikale Venstre opstod som resultat af en splittelse af partiet Venstre i maj 1905. Partiets første program lød blandt andet på dansk neutralitet, nedsættelse af militærudgifterne samt frihed i undervisning og åndsliv. I dag er særligt demokrati og humanisme i fokus.

Partiet kalder sig socialliberalt og bygger på principperne om folkestyre, demokrati, frihed, fællesskab og bæredygtighed. Dertil består værdigrundlaget af emner som internationalt engagement og tillid til en markedsøkonomi i samspil med det offentlige og økologisk bevidsthed.

I udlændingepolitikken står partiet i dag særligt i opposition til de stramninger, som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har gennemført. Partiet er modstander af tildækningsforbuddet (burkaloven), stramninger af reglerne for friskoler med mere. Radikale Venstre anerkender kristendommens historiske rolle for udviklingen i Danmark, men mener også, at "sekulariseringsprocessen skal føres til ende", og på længere sigt skal kirke og stat adskilles. Faget kristendomskundskab i folkeskolen skal gøres til en religions- og filosofiundervisning – og være obligatorisk.

I oktober 2020 trak Morten Østergaard sig som politisk leder af partiet efter en sag om seksuel krænkelse af en partifælle, som han først forsøgte at skjule. Efter et internt krisemøde i partiet blev Sofie Carsten Nielsen valgt som ny politisk leder. Året efter, i 2021, forlod profilerne Ida Auken (S) og Jens Rohde (KD) begge partiet inden for samme uge på grund af "en for konfrontatorisk linje på blandt andet udlændingeområdet".

Det Konservative Folkeparti (K)

  • Partiformand: Søren Pape Poulsen
  • Pladser i Folketinget: 13
  • Medlemstal: 13.600 (august 2022)
  • Stiftet: 1915
  • Listebogstav: C
Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti.
Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Partiet var i mange år i stor krise og fik et historisk dårligt valg i 2015 med blot 3,4 procent af stemmerne. Langsomt har partiet arbejdet sig tilbage med Søren Pape Poulsen i spidsen. De seneste år er partiet ligefrem gået markant frem i meningsmålingerne, og partiet og Venstre har skiftevis ligget foran hinanden siden 2020. Med den opbakning i ryggen gik formanden i august 2022 frem på et pressemøde og annoncerede sit kandidatur som statsminister.

"Vi skal passe på Danmark, vores værdier og identitet. Det går jeg til valg på, og det gør jeg som statsministerkandidat," sagde Pape. Dermed har blå blok to statsministerkandidater til det kommende folketingsvalg.

Familien er udgangspunktet for et velfungerende samfund, hedder det i partiprogrammet. Det understreger også Danmarks 1000-årige kristne samhørighed, der har skabt grundlaget for åbenhed og religionsfrihed i nutiden. Programmet fremhæver derudover blandt andet, at hensynet til ofre skal veje tungere end hensynet til kriminelle, at man skal værne om miljøet, og at forsvaret skal styrkes. I værdi-, udlændinge- og retspolitikken har partiet de senere år markeret sig som mere nationalkonservativt end liberalkonservativt.

Socialistisk Folkeparti (SF)

  • Partiformand: Pia Olsen Dyhr
  • Pladser i Folketinget: 15
  • Medlemstal: 8.995 (januar 2022) 
  • Stiftet: 1959
  • Listebogstav: F
Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti.
Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix.

Striden i Danmarks Kommunistiske Parti om, hvor selvstændigt man skulle forholde sig til Sovjetunionen, førte til en splittelse og dermed grundlaget for Socialistisk Folkeparti, der ønskede at "indføre socialismen med demokratiske midler".

Socialisme i SF handler primært om at give borgerne større magt over eget liv og over samfundsudviklingen i form af udvidelse af demokratiet. Det politiske mål er at opnå en høj grad af lighed og social sikkerhed, og så er SF et grønt parti, der ønsker at tænke miljøhensyn og grøn omstilling ind i alle beslutninger.

Værdipolitisk har SF som de fleste andre partier bevæget sig mod en strammere linje de seneste år, hvor man har lagt sig tæt på Socialdemokratiet eksempelvis i spørgsmålet om at stille krav til indvandrere og flygtninge og begrænse indvandringen.

Liberal Alliance (LA)

  • Partiformand: Alex Vanopslagh
  • Pladser i Folketinget: 3
  • Medlemstal: 4.200 (2021)
  • Stiftet: 2007
  • Listebogstav: I
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Da partiet blev stiftet i 2007 af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, var det under navnet Ny Alliance. I 2008 skiftede det til Liberal Alliance og fik et nyt principprogram med et mere liberalt udgangspunkt og mærkesager som vækst, mindre statsindblanding, mere personlig frihed, lavere skat samt mere for pengene i den offentlige sektor.

For Liberal Alliance er topprioriteten den personlige frihed. Desuden mener partiet, at regeringen bør overlade meget af den offentlige drift til den private sektor. Værdipolitisk har man bevæget sig væk fra slagordet under Ny Alliance, "nok er nok", brugt om Dansk Folkepartis indflydelse på udlændinge- og retspolitikken. Liberal Alliance er gået fra at advokere for "åbne grænser og lukkede kasser" til i dag at bakke op om en restriktiv udlændinge- og retspolitik.

Alternativet (AL)

  • Politisk leder: Franciska Rosenkilde
  • Pladser i Folketinget: 2
  • Medlemstal: 1331 (august 2022)
  • Stiftet: 2013
  • Listebogstav: Å
Franciska Rosenkilde, formand for Alternativet.
Franciska Rosenkilde, formand for Alternativet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Alternativet blev stiftet af Uffe Elbæk, tidligere kulturminister og folketingsmedlem fra Radikale Venstre. Hans ønske var at ændre den politiske kultur i Danmark. Alternativet er bygget op om seks kerneværdier, der både bruges som rettesnor for dets arbejdsprocesser og for politiske udspil.

Kerneværdierne er mod, gennemsigtighed, ydmyghed, generøsitet, empati og humor. Målet er, at disse værdier skal være tydelige i alt, hvad partiet gør. Det har dog i praksis vist sig vanskeligt at håndhæve, og der har i de første leveår været store interne problemer med ledelse og en "festkultur", hvor medarbejdere har følt sig chikaneret af overordnede.

Alternativet blev i 2015 valgt ind i Folketinget for første gang med den altoverskyggende mærkesag miljø og bæredygtighed.

Efter en tumultarisk periode i partiet meldte partistifter Uffe Elbæk sig ud af partiet i marts 2020. Det samme gjorde profiler som Rasmus Nordqvist (SF) og Sikandar Siddique (FG). I november samme år trak Josefine Fock sig som politisk leder med øjeblikkelig virkning. Dette efterlod Torsten Gejl som Alternativets eneste folketingsmedlem indtil september 2022, hvor Uffe Elbæk igen meldte sig under fanerne hos partiet – dog uden at genopstille ved det aktuelle folketingsvalg.

I februar 2021 blev Franciska Rosenkilde valgt som ny politisk leder, og i september 2022 fusionerede Alternativet med Grøn Alliance, som er det tidligere Veganerpartiet.

Nye Borgerlige (NB)

  • Partiformand: Pernille Vermund
  • Pladser i folketinget: 4
  • Medlemstal: 17.712 (august 2022)
  • Stiftet: 2015
  • Listebogstav: D
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige blev stiftet af tidligere konservativt byrådsmedlem i Helsingør Pernille Vermund (NB) og Peter Seier Christensen (NB) som et nyt konservativt parti. De blev opstillingsberettigede i 2016 og var for første gang med til valg under kommunalvalget i 2017. Her fik partiet valgt et byrådsmedlem ind i Helsingør Byråd.

Nye Borgerlige anser sig selv for at være et konservativt parti, men låner fra andre politiske partier og ideologier i deres principprogram. De går ind for en øget privatisering af den offentlige sektor og mener blandt andet, at skattesystemet bør simplificeres, og selskabsskatten afskaffes.

Partiet er meget indvandrer- og islamkritisk og går ind for en strengere udlændingepolitik end den aktuelle, blandt andet et fuldstændigt asylstop og at udlændinge ikke skal kunne modtage offentlig understøttelse.

De seneste par år har partiet oplevet en øget tilslutning i antal medlemmer. Fra 6000 i 2020 til 17.700 i år. 

Kristendemokraterne (KDem)

  • Partiformand: Marianne Karlsmose
  • Pladser i Folketinget: 1
  • Medlemstal: 2.226 (august 2022)
  • Stiftet: 1970
  • Listebogstav: K (tidligere Q)
Marianne Karlsmose, formand for Kristendemokraterne.
Marianne Karlsmose, formand for Kristendemokraterne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kristendemokraterne (dengang Kristeligt Folkeparti) blev stiftet i 1970 med fokus på kampen mod fri abort og frigivelsen af pornografi. Ved jordskredsvalget i 1973 kom partiet ind i Folketinget med syv mandater. Partiet var repræsenteret indtil 1994, kom i Folketinget igen i 1998, men røg atter ud ved valget i 2005. Det tidligere konservative folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen repræsenterede kortvarigt Kristendemokraterne i Folketinget fra 2010 til 2011, men partiet har siden uden held kæmpet for at komme over spærregrænsen ved valg.

Partiets navn blev i 2003 ændret fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne og partibogstavet fra Q til K. Politikken er baseret på det kristne livs- og menneskesyn med fokus på næstekærlighed.

Partiet kalder sig børnenes og familiernes parti og har grundlæggende en konservativ tankegang, hvor familien er centralt omdrejningspunkt for den enkelte og samfundet. Kristendemokraterne lægger stor vægt på det sociale ansvar for samfundets svageste, ligesom man arbejder for bedre og mere miljøvenlige transportmuligheder og en øget genbrug af ressourcer.

I 2021 blev Jens Rohde, tidligere medlem af De Radikale, en del af partiet. Hermed fik partiet en plads i Folketinget. Dernæst fulgte en intern konflikt i Kristendemokraterne om, hvordan partiet skulle stille sig i abort-spørgsmål. Det resulterede i daværende landsformand Isabella Arendts pludselige afgang fra partiet. Marianne Karlsmose er nu fungerende landsformand. 

Siden konflikten er partiets officielle standpunkt vedrørende abort-spørgsmål uklart. I 2021 fremlagde man en såkaldt 2030-plan, som på den ene side siger, at kvinders ret til abort ikke må kompromitteres eller begrænses, og på den anden side at partiet vil arbejde for at nedbringe aborttallet. Dette flugter ikke helt med ordene i principprogrammet fra 2008, hvor det stadig hedder, at "abort er overgreb på menneskeliv og principielt problematisk".

Frie Grønne (FG)

  • Politisk leder: Sikandar Siddique
  • Pladser i Folketinget: 2
  • Medlemstal: 296 (2022)
  • Stiftet: 2020
  • Listebogstav: Q
Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne.
Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Frie Grønne brød i 2020 ud af Alternativet med folketingsmedlem Sikandar Siddique i front og debuterer således ved næste folketingsvalg. Partiet tæller også Suzanne Zimmer, som ligeledes blev valgt ind for Alternativet ved sidste Folketingsvalg. Indtil september 2022 var Alternativets grundlægger, Uffe Elbæk, desuden en del af Frie Grønne.

Ligesom Alternativet promoverer Frie Grønne sig på en grøn klimapolitik – dog med et klart antiracistisk og identitetspolitisk tvist. Frie Grønne betegner sig som et venstrefløjsparti, selvom det hverken abonnerer på socialismen eller kommunismen. Derimod tager det udgangspunkt i, hvad Sikandar Siddique ved præsentationen af partiet beskrev som ”moderne, solidarisk anarkisme”.

Det er lykkedes partiet at indhente de 20.182 vælgererklæringer, som det kræver at stille op, men Frie Grønne ligger endnu langt fra spærregrænsen ifølge de seneste meningsmålinger.

Danmarksdemokraterne (DD)

  • Politisk leder: Inger Støjberg
  • Pladser i Folketinget: 7
  • Medlemstal: 30
  • Stiftet: 2022
  • Listebogstav: Æ
Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne.
Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraterne blev præsenteret af tidligere Venstre-politiker Inger Støjberg i juni 2022. En uge senere, den 1. juli, havde partiet indsamlet de 20.182 vælgererklæringer, som skal til for at blive opstillingsberettiget. Det er rekord i dansk politik. 

Partiet har for nuværende få officielle medlemmer. I august fremlagde partiet dog en liste med kandidater til det kommende folketingsvalg, og heraf er 7 allerede medlemmer af folketinget – oprindeligt valgt ind for Dansk Folkeparti og Venstre – hvilket i skrivende stund gør partiet større end Dansk Folkeparti. 

Partiet skriver på hjemmesiden, at det ikke er muligt at oprette partiet som medlemsorganisation inden et kommende folketingsvalg, men at man indtil videre kan oprette sig som "ven af partiet". 

Ifølge Støjberg er det et borgerligt parti med "en stram udlændingepolitik", men partiet vil ikke fremlægge et mere konkret partiprogram før efter det kommende folketingsvalg. Partiet har dog igennem Peter Skaarup, meddelt, at det vil tilslutte sig politiforliget fra 2020. Forliget sikrede blandt andet 450 nye betjente og 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet. Venstre med daværende retsordfører Inger Støjberg blev dengang ikke en del af forliget. 

Moderaterne (M)

  • Politisk leder: Lars Løkke Rasmussen
  • Pladser i Folketinget: 1
  • Medlemstal: Ukendt
  • Stiftet: 2022
  • Listebogstav: M
Lars Løkke Rasmussen, partiformand for Moderaterne.
Lars Løkke Rasmussen, partiformand for Moderaterne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Partiet blev til på foranledning af tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen, som er politisk leder og formand og eneste folketingsmedlem for partiet. Stiftelsen af Moderaterne er et resultat af internt opgør i Venstres formandskab mellem Kristian Jensen og Løkke Rasmussen, som endte med, at begge fratrådte deres poster.

Lars Løkke Rasmussen meldte sig den 1. januar 2021 ud af Venstre og startede kort efter et såkaldt "Politisk Mødested". Siden meddelte han, at intentionen var at stifte et nyt dansk parti, som vil samle magten omkring midten af dansk politik uden fløjpartiernes indflydelse.

På lokalt plan har partiet en regional bestyrelse repræsenterende hver af de 10 storkredse. Blandt partiets folketingskandidater er partisekretær Jakob Engel-Schmidt, kommunikationsrådgiver Jeppe Søe og tidligere teaterchef Jon Stephensen.

    Partier, der før har siddet i Folketinget:

    • Centrumdemokraterne
    • Danmarks Kommunistiske Parti
    • Danmarks Retsforbund
    • Dansk Samling
    • Slesvigsk Parti
    • Danmarks
    • Nationalsocialistiske Arbejderparti
    • De Uafhængige
    • Liberalt Centrum
    • Venstresocialisterne
    • Fremskridtspartiet
    • Fælles Kurs

    *Artiklen er senest opdateret i oktober 2022. Partiernes medlemstal er de senest tilgængelige, opgjort i enten 2020, 2021 eller 2022.