Prøv avisen
Spørgsmål svar

Alternativet: Nyt dataetisk råd skal sikre ordentlig behandling af danskernes data

Internettet er med andre ord et ganske håndgribeligt fænomen. Vi mærker det ikke, når vi sender en mail eller en tekstbesked, men i virkeligheden er det en fysisk datastrøm, vi sender af sted. Nogle gange trådløst, men i 99 procent af tilfældene skal al data faktisk ud på en længere rejse gennem et kabel på størrelse med en haveslange for at nå frem til sin modtager. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Teknologiens rivende udvikling rejser en række nye etiske spørgsmål. Spørgsmålene skal besvares af et dataetisk råd, som også skal hjælpe politikerne med at lovgive på området, mener Alternativet

Det har skabt harme og forargelse over hele verden, at internetgiganten Facebook har lækket 87 millioner Facebook-brugeres personlige data. Men sagen om Facebooklækagen er blot den seneste i en lang række sager, hvor der er blevet stillet spørgsmål ved, hvordan og hvorfor personlige data bliver lagret og delt. Og det er kun toppen af isbjerget, når det kommer til de etiske dilemmaer, som teknologiens hastige udvikling rejser.

Kan der findes tilfælde, hvor målet helliger midlet, når det kommer til afvejningen mellem datasikkerhed og teknologiske fremskridt? Og hvilke risici og farer medfører den stadigt mere præcise kunstige intelligens? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Alternatives retsordfører Josephine Fock mener, at et nyt dataetisk råd skal kunne hjælpe med at finde svar på.

Josephine Fock, hvorfor mener du og Alternativet, at der er behov for at oprette et dataetisk råd?

Der foregår rigtigt meget på det datamæssige område for øjeblikket. Det er ekstremt meget lovgivning på vej igennem i folketinget i forhold til den nye databeskyttelseslov og et nyt genom center, som passer på vores DNA. Det er nu, at vi skal til at lovgive om fremtiden på de her områder. Samtidigt er udvikling af kunstig intelligens i rivende fart. Alt det her betyder, at spørgsmålet om vores data, hvordan de bliver opbevaret og spredt, bliver relevant. Samtidigt ved borgerne ikke nødvendigvis ved, om deres data bliver håndteret ordentligt.

Hvem skulle sidde i et sådan råd?

Vi har endnu ikke besluttet, hvem der skulle sidde i et sådant råd. Men det, vi forestiller os, er, at der skulle sidde eksperter, forbrugerorganisationer, politikere og borgere. Altså en blanding af folk, som ved noget, og folk, som har en interesse i det her spørgsmål. De skal diskutere det etiske i, hvordan vi opbevarer og deler vores data. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvilke mål der helliger midlet. For eksempel: ’Betyder det, at vi gerne vil opnå noget, at vi skal give køb på vores data?’

Hvilken funktion skal det udfylde?

Ligesom Det Etiske Råd skal de udtale sig i forhold til de her meget komplekse problemstillinger. De skal altså løbende holde øje med og give anbefalinger til, hvornår vi er ved at gå for langt, eller hvornår vi mangler at gøre noget.

Vi har allerede Det Etiske Råd. Kan du pege på noget i deres arbejde, som viser, at et sådan slags råd rent faktisk nytter noget?

Det Etiske Råd har foreslået, at der skal ligges en afgift på oksekød. Det, synes jeg, var et interessant forslag, og det igangsatte en stor national debat. Både om hvor meget kød vi spiser, og om hvor ødelæggende det er for klimaet. Det førte til, at vi rent lovgivningsmæssigt havde en diskussion i Folketinget om det. Det var der ikke enighed om i Folketinget, men det var med til at igangsætte en debat, og det er også vigtigt.

Kunne det ikke lige så godt gøres ved at opjustere et allerede eksisterende organ som Det Etiske Råd eller datatilsynet?

Grunden, til at vi har foreslået det som et selvstændigt organ, er, at det her er et helt nyt område. Og det kræver både folk med interesse og viden på hele IT- og kunstig intelligens-området. Det vigtige for os, er, at det skal have sit selvstændige område, også for at sikre, at vi i fremtiden har en åbenhed og gennemsigtighed om, hvordan vi behandler data, og hvordan hele det her område udvikler sig.

Men hvorfor er det, at Det Etiske Råd med hjælp fra de rigtige fagpersoner ikke kan løse den opgave?

Fordi de beskæftiger sig med nogle meget brede problemstillinger og med livet og døden. Det her er et mere afgrænset politikområde, som har nogle helt enorme konsekvenser for samfundet. Hvis de meldte sig til at løse opgaven, så ville vi da se enormt positivt på det. Vi tror nu alligevel, at det ville være mere konstruktivt at lave et decideret dataetisk råd.

De store skandaler, som vi igennem den sidste tid har set, handler om store internationale firmaer som Facebook. Hvad er det et dansk dataetisk råd skal kunne stille op i forhold til dem og deres ageren?

Der skal de for eksempel komme med anbefalinger til, hvordan vi kan lovgive om private virksomheders lagring og deling af personlige data. Det er helt afgørende, også i forbindelse med den nuværende Facebook-sag, at vi presser på for at finde et fælles europæisk og globalt ståsted.

Men kan det overhovedet rykke noget, at Danmark laver lovgivning i forhold til nogle firmaer, som ikke fysisk befinder sig i Danmark og som ikke nødvendigvis hører under dansk lovgivning?

Det rykker i hvert fald ikke noget, hvis vi sidder med hænderne i skødet og ingenting gør.