Der har på det seneste været talt meget om de mange vælgere, som stadig er i tvivl om, hvor de skal sætte krydset ved folketingsvalget på onsdag. Ifølge valgforskerne er usædvanligt mange stadig i tvivl.
Valgkampens sidste duel søndag aften på DR1 mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans udfordrer Mette Frederiksen (S) bragte dog ikke mange svar til hjælp for tvivlerne.
Debatten blev præget af de samme emner som ved de tidligere dueller mellem de to: Klimaet, udlændinge, pension, børn og skat. Og selv om tonen mellem dem var afdæmpet og for det meste venlig, brugte de begge mest energi på at angribe hinandens politik.
Mette Frederiksen kritiserede for eksempel flere gange Lars Løkke Rasmussen for ikke at have præsenteret nogen økonomisk politik for de næste fire år. Statsministeren svarede med en morsomhed om, hvordan Mette Frederiksen kunne have så meget imod Venstres økonomiske politik, hvis partiet ikke havde nogen. Og lidt mere substantielt – at Venstre vil føre den samme politik, som partiet har gjort i regering de sidste fire år.
Det svar hænger bare ikke specielt godt sammen med, at Lars Løkke Rasmussen har erklæret sig glad for at være ”befriet” fra de snærende bånd i regeringssamarbejdet – og at Venstre vil reservere 69 milliarder kroner, stort set hele det økonomiske råderum, de næste fem år til den offentlige velfærd. Det er et klart brud på de økonomiske mål under den nuværende regering, der kun har ville øge det offentlige udgiftsniveau med det halve. Ligesom den nuværende regering har villet øge udbuddet af arbejdskraft ved at sænke skatterne. Venstre har nu blot et mål om et ”skattestop”, hvad der taler for, at Venstre burde have fremlagt en økonomisk plan.
Lars Løkke Rasmussen angreb til gengæld som tidligere Mette Frederiksen for, at Socialdemokratiet med sit forslag om tidlig pension for nedslidte vil opdele borgerne i et a-hold og et b-hold. Han spurgte igen og igen til, hvilke grupper, der skal have lov til at trække sig tidligere tilbage? Skal bankassistenten have retten før sygeplejersken, fordi sygeplejersken har en længere uddannelse og dermed er længere om at nå de 40 år på arbejdsmarkedet, som Socialdemokratiet vil sætte som et krav? Er det alle medlemmer af fagforeningen 3F, der skal have retten?
Statsministeren kritiserede også Mette Frederiksen for at ville sætte skatterne op, og han mente, at hun var den første statsministerkandidat, han kunne huske, som gik til valg på at gøre Danmark fattigere.
Mette Frederiksen forsøgte sig med en planlagt happening, hvor hun tog en lille pære fra en bil frem og sagde, at den pære kun ville blive 50 øre dyrere med partiets forslag. Men finansieringen af Socialdemokratiets plan kom fortsat til at blafre i vinden, blandt andet lykkedes det ikke statsministeren at få svar på, hvordan der konkret skal kunne spares tre milliarder kroner på konsulenter i det offentlige.
På et punkt kunne de to kandidater dog enes – det massive krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner de seneste dage er næppe en farbar vej frem for at sikre bedre kvalitet i institutionerne. Mette Frederiksen ville gerne ansætte flere pædagoger, men uanset hvemr der er statsminister de næste fire år, bliver det svært at finde personale. Og der er også andre velfærdsområder at prioritere.
Alt i alt efterlod debatten et indtryk af mange gentagelser fra de seneste fire uger, men nye svar var det sparsomt med.