Prøv avisen

Mødrehjælpen: Kontanthjælpsloft gør udsatte borgere desperate

”Vores rådgivere får flere og flere henvendelser fra det, de betegner som desperate mennesker, der mangler penge til mad til børnene, vinterstøvler og flyverdragter. Så de er meget pressede,” siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen. Arkivfoto Foto: Nikolaj Svennevig/Polfoto

Efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober, oplever flere af landets hjælpeorganisationer allerede en stigning i henvendelser fra folk med økonomiske problemer. Det vil ikke få flere i arbejde, mener Mødrehjælpen og Socialdemokratiet

Både Mødrehjælpen og Kirkens Korshær melder om en stigning i antallet af borgere, der henvender sig for at få økonomisk hjælp, efter de er blevet ramt af det kontanthjælpsloft, der sidste år blev vedtaget af regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, forklarer, at hvor de normalt får flere forskelligartede henvendelser fra folk, der søger eksempelvis juridisk, psykologisk eller social hjælp, så handler de fleste henvendelser lige nu om økonomi.

”Vores rådgivere får flere og flere henvendelser fra det, de betegner som desperate mennesker, der mangler penge til mad til børnene, vinterstøvler og flyverdragter. Så de er meget pressede,” siger Mads Roke Clausen. 

Men ifølge Dansk Folkeparti, der har været med til at stemme aftalen om kontanthjælpsloftet igennem, kan de borgere, der bliver ramt, undgå at blive omfattet af loftet, hvis blot de finder et arbejde få timer hver uge. Målet med hele aftalen er netop, at få folk i arbejde, siger partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

”Ifølge 225-timersreglen skal de faktisk kun arbejde 5-6 timer om ugen for at undgå at gå ned i ydelse. Det står meget klart i loven, at jobcentrene skal hjælpe dem med at finde et sådant arbejde,” siger han.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ser dog henvendelserne til hjælpeorganisationerne som udtryk for, at aftalen snarere vil skabe flere fattige end få flere i arbejde. Partiet havde samme anke, da aftalen blev vedtaget i foråret, påpeger han.

”Det viser jo, at vi havde ret, da vi sagde, at det kun vil skabe mere fattigdom og flere, som må flytte fra deres bolig. Det var det samme, der skete, da man i starten af 00’erne indførte et kontanthjælpsloft. Dengang virkede det heller ikke,” siger han.

Samtidig peger han på, at der simpelthen ikke eksisterer nok arbejdspladser henvendt til mennesker, der eksempelvis på grund af sygdom, kun kan arbejde få timer om ugen.

”Det er ansvarsforflygtigelse, når man sender problemet videre til jobcentrene. De kan ikke gøre noget, hvis arbejdspladserne reelt set ikke eksisterer. Så man sætter altså nogle af de her mennesker i en ufattelig vanskelig situation,” siger han.

Men den kritik afviser Bent Bøgsted (DF). Han mener, at hvis nogen bliver fanget i systemet, så skal der gøres mere i kommunerne for at afgøre, om det overhovedet er meningen, at de skal være på kontanthjælp. 

”Hvis folk ikke kan klare at arbejde, så kan det jo være, at de slet ikke skal være på kontanthjælp, men i stedet i et ressourceforløb, hvor man kan få afklaret eventuelle problemer, de måtte have. Hvis man er i et ressourceforløb, er man ikke omfattet af loftet. Der har nogle kommuner simpelthen svigtet,” siger han.

Hos Mødrehjælpen er man enig i, at der skal større helhedsorienterede indsatser til, hvis man skal hjælpe de ramte borgere ind på arbejdsmarkedet. Mads Roke Clausen kalder det dog naivt at tro, at man kan få flere på arbejdsmarkedet blot ved at ramme dem på økonomien.

”Vi siger ikke, at penge ikke betyder noget. Men hvis vi skal have flere af de her mennesker i arbejde, skal der meget større indsatser til. Mange af dem vi rådgiver, kan vi godt hjælpe, men det kræver store sociale indsatser ,” siger han.