Regeringen vil pakke finansloven ind i et blåt kludetæppe

Finanslovsforslaget for 2016 er skrevet til en aftale med de borgerlige partier. En bred aftale mellem Venstre-regeringen og for eksempel Socialdemokraterne ville kræve en helt anden profil på forslaget

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede i går regeringens finanslovsforslag for 2016.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede i går regeringens finanslovsforslag for 2016.

Var det regeringens hensigt at få finanslovsforslaget for 2016 til at drukne i en anden stor mediesag, kunne den ikke have gjort det bedre.

Knapt havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjort sin tale færdig på Dansk Industris topmøde i København, før nyheden om forsvarsminister Carl Holsts (V) tilbagetræden tikkede ind på redaktionerne. Men så udspekuleret foregår tingene trods alt ikke endnu.

Sagen om Carl Holsts personlige assistent i Region Syd, Christian Ingemann Nielsens, indsats i valgkampen pressede Carl Holst så voldsomt, at han ikke kunne udsætte sin tilbagetræden. 

Det fik på et splitsekund mediernes interesse for finansloven til at fordampe, men i substansen er forslaget stadig den vigtigste politiske sag. Som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarede ved præsentationen af, ”Stramme rammer - klare prioriteter”, er der ikke mange penge at gøre godt med til næste år.

For Venstre-regeringen har konsekvensen været, at den har måttet finde finansiering til sine valgløfter inden for en meget snæver ramme. Forslaget indeholder en række kontroversielle spareforslag - størst af dem er ”tilpasningen” af udviklingsbistanden, der skæres ned med 2,9 milliarder kroner. 

Forskningsudgifterne skal skæres ned med 1,4 milliarder kroner, ligesom kommuner, kultur og uddannelse tilsammen skal spare 1,1 milliarder kroner via et såkaldt ”omprioriteringsbidrag”, som allerede kendes på det statslige område.

Endelig skal der spares en milliard kroner ekstra på at stramme reglerne for familiesammenføringer og ved at udvide gruppen af modtagere af integrationsydelsen.

Beløbene er isoleret set store, men i det samlede billede lægger regeringen op til at omfordele cirka 6,5 milliarder kroner ud af et statsbudget på knapt 700 milliarder kroner, altså mindre end en procent.

Pengene skal ifølge regeringen bruges på sundhed, især demente, lempelser for erhvervslivet, en vækstplan for hele landet, videreførelse af boligjob-ordningen samt en ny politiaftale.

Det er ideologisk en klar borgerlig dagsorden. Udviklingsorganisationer, miljøorganisationer og partierne fra De Radikale til Enhedslisten er enige om at kritisere regeringen for at være visionsløs og reaktionær.

”Den sorteste finanslov i mands minde”, kalder tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard fra De Radikale udspillet.

Den kritik forudså finansministeren allerede ved sit pressemøde, hvor han viste lysbilleder fra venstrefløjens demonstrationer mod borgerlige regeringer i 1970’erne og 1980’erne, hvor der blev talt om sorte forlig og den sociale massegrav.

Claus Hjort Frederiksen mener, at det fremsynede og progressive i regeringens forslag er, at det sikrer økonomien på længere sigt, og i hans øjne er det de venstreorienterede, der er de reaktionære. Man kan altid gøre det bedre for de samme penge, lyder det.

Med de ideologiske kridtstreger trukket op på den måde, synes en bred finanslovsaftale helt ude af billedet. Regeringen skal have sin første finanslov igennem med de borgerlige støttepartier.

Tilnærmelserne fra Socialdemokraterne over sommeren kan nok bruges af regeringen til at indgå et forlig om et nyt dagpengesystem og et politiforlig, men størstedelen af en ny finanslov skal pakkes ind i et blåt kludetæppe.

Tidligere har de tre støttepartiers lapper til tæppet været meget forskellige i farve og form, men på det seneste er især Dansk Folkeparti rykket tættere på regeringen.

Partiet taler ikke længere så højt om, at de offentlige udgifter skal vokse med 0,8 procent om året, og Venstre-regeringens udspil om flere milliarder til sundheds- og ældreområdet ligger tæt på Dansk Folkepartis ønsker.

Også inddragelsen af udlændingepolitik som finanslovstema falder i god jord hos partiet.

Sværere ser det ud med De Konservatives nærmest ultimative krav om, at grundskylden skal fastfryses, indtil der er fundet en endelig løsning på problemerne med ejendomsbeskatningen.

Liberal Alliance vil gerne have det offentlige forbrug endnu længere ned og satser på lavere skatter for den almindelige dansker, men det egentlige slagsmål om indkomstskat, især topskatten, kommer først til foråret.

Derfor virker det som fremkommelige krav, og hvis viljen til forlig findes hos til de tre støttepartier, kommer den første borgerlige finanslov i hus inden for et par måneder.