Prøv avisen

Valg 2019: Det mener partierne om omskæring

"Som udgangspunkt mener vi ikke, at et forbud er vejen frem," svarer Socialdemokratiet til spørgsmålet om at forbyde omskæring af drenge under 18 år. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Bør Danmark forbyde omskæring af drenge under 18 år? Læs her, hvad de forskellige partier mener

Der er muligvis tale om en af verdens ældste værdidebatter, når vi diskuterer omskæring af drengebørn. Det er blevet praktiseret i mere end 4000 år, og cirka lige så længe har der været folk, der vil forbyde det.

Men hvad mener partierne? Kristeligt Dagblad har som et led i avisens store værdiundersøgelse spurgt, hvor enige eller uenige partierne er i udsagnet "Danmark bør forbyde omskæring af drenge under 18 år".

Læs svarene her.

Enhedslisten: Helt enig

Uddybning: Religiøst og kulturelt betingede kirurgiske indgreb er et valg, som den enkelte selv må træffe. Når der ikke er tale om et indgreb af medicinske hensyn, skal forældre ikke træffe sådan en beslutning på vegne af deres umyndige børn. Det må vi selv gøre, når vi bliver gamle nok til det. Enhedslisten støtter et forbud, men mener også at langt mere oplysning er vigtigt, så et forbud ikke fører til flere ulovlige omskæringer med risiko for at skade børnene yderligere.

Alternativet: Hverken eller

SF: Helt enig

Socialdemokratiet: Delvist uenig.

Uddybning: Socialdemokratiet er imod omskæringer af børn, men som udgangspunkt mener vi ikke, at et forbud er vejen frem.

Radikale Venstre: Delvist uenig

Venstre: Delvist uenig

Konservative: Delvist uenig

Kristendemokraterne: Helt uenig

Liberal Alliance: Helt enig

Partiet Klaus Riskær Pedersen: Delvist enig

Dansk Folkeparti: Hverken eller

Nye Borgerlige: Hverken eller

Partiet Stram Kurs er endnu ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.

Læs mere om omskæring i vores store tema om emnet her.