Valg 2019: Det mener partierne om organdonation

Bør alle danskere automatisk registreres som organdonorer? Læs her, hvad de politiske partier i Danmark mener om det etiske dilemma

I Kristeligt Dagblads store værdiundersøgelse har vi bedt de opstillingsberettigede partier om at forholde sig til udsagnet: "Enhver borger skal som udgangspunkt være organdonor, med mindre man aktivt fravælger at være det." Arkivfoto.
I Kristeligt Dagblads store værdiundersøgelse har vi bedt de opstillingsberettigede partier om at forholde sig til udsagnet: "Enhver borger skal som udgangspunkt være organdonor, med mindre man aktivt fravælger at være det." Arkivfoto. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I 2018 døde 40 danskere, mens de stod på venteliste til et nyt organ. Samtidig har 35 procent af alle danskere endnu ikke taget stilling til, om de vil donere deres organer, hvis de en dag skulle hjernedø. Det er flere gange blevet diskuteret - senest med et borgerforslag i november 2018 - om man bør imødekomme manglen på donorer ved at indføre såkaldt "formodet samtykke". Det ville betyde, at personer over 18 år automatisk er registrerede som organdonorer i Donorregistret, medmindre de melder sig fra. I dag skal man aktivt melde sig til som donor i Donorregistret.


I Kristeligt Dagblads store værdiundersøgelse har vi bedt de opstillingsberettigede partier om at forholde sig til udsagnet:

"Enhver borger skal som udgangspunkt være organdonor, med mindre man aktivt fravælger at være det."

Læs partiernes svar herunder.

Enhedslisten: Helt uenig
Uddybning: Organdonation er en god idé, for det redder menneskeliv. Men det er afgørende, at retten til at bestemme over egen krop ligger hos borgeren. Staten skal ikke disponere over dine organer. Derfor er det godt, som det er i dag, hvor du selv skal give samtykke, og det skal dine pårørende også. Vi kan se, at informationskampagner får flere til at tilmelde sig, så det vil vi gerne se på. Også sammen med flere muligheder for, at man bliver spurgt. Det afgørende er, at mange får taget stilling sammen med deres nærmeste, så det ikke bliver en beslutning, der skal være op til pårørende i sorg.

Alternativet: Helt enig

SF: Helt uenig

Socialdemokratiet: Delvist enig
Uddybning: Vi skal altid sikre os, at flest muligt er organdonorer, og vi er åbne for at se på nye muligheder, hvis ikke der kommer flere donorer.

Radikale Venstre: Helt enig

Venstre: Hverken eller

Konservative: Helt uenig

Kristendemokraterne: Helt uenig

Liberal Alliance: Delvist uenig

Partiet Klaus Riskær Pedersen: Helt uenig

Dansk Folkeparti: Helt uenig

Nye Borgerlige: Helt uenig

Partiet Stram Kurs er endnu ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.

Læs mere om organdonation i vores store tema om emnet her.