Befolkningerne gør oprør mod eliten. Sådan lød forklaringen, da danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet, da briterne stemte ja til at forlade EU, og da amerikanerne gjorde Donald Trump til deres kommende præsident.
I disse tider kan det tydeligvis være politisk selvmord at blive betragtet som en del af eliten. Så hvordan har Venstre det med, at 31 procent af danskerne i en meningsmåling, som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, peger på netop deres parti som det, der repræsenterer eliten?
Vi har på partiets landsmøde i Herning spurgt EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, og miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen.
Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører
31 procent af den danske befolkning peger på Venstre som det politiske parti, der repræsenterer eliten. Hvad tænker du om det?
Hvis man siger ”elite”, er jeg stolt, men hvis man siger ”eliten”, vil jeg sige, at det er et problem. Jeg synes, det er ret tydeligt, at Venstre er et folkeparti. Her på landsmødet er det høj og lav, tyk og tynd, og geografisk finder man næppe et parti, som er så bredt repræsenteret i så store dele af landet. Det er i virkeligheden et parti, som er meget folkeligt og ikke særlig elitært.
Men det handler også om, hvad folk forstår ved begrebet. Hvis folk mener, at Venstre er en politisk elite, så er det rigtigt, for vi har været regeringsparti i mange år. Men hvis eliten skal forstås som en gruppe, der har glemt sine rødder, så er det forkert. Jeg er selv vokset op i en toværelses lejlighed med en enlig mor på invalidepension. Jeg synes ikke, at der er noget skidt ved at være del af en elite, hvis man er blevet det på baggrund af flid og kvalifikationer.
Hvor meget tænker I over, at I ikke skal fremstå som elitens parti?
Vi skal tage folks bekymringer for globaliseringen alvorligt, men det betyder ikke, at vi skal sætte os ned og være bange sammen. I stedet for at indgyde frygt hos folk, skal vi give dem håb. Ellers risikerer vi at give grobund for populister, der kan komme med deres lette løsninger. Det er en farce, at en politiker som Donald Trump kan slå sig op på at bekæmpe eliten. Manden er stinkende rig og bor i Trump Tower, som er en moderne udgave af solkongens slot i Versaille.
Hvordan forsøger I at undgå, at befolkningen skal opfatte jer som elitens repræsentanter?
Vi skal sørge for, at politik ikke blot fremstår som et spil. Hvis vi tager finansloven som eksempel, fremstår det som om, at vi har sænket registreringsafgiften, fordi Liberal Alliance ønsker det. Men det er jo ikke derfor, vi gør det. Vi gør det, fordi biler skaber vækst, og fordi almindelige mennesker også skal have råd til at bo i parcelhus og have en bil. Hvis du bor på landet, er en bil lig med personlig frihed.
Et andet eksempel er frihandelsaftalerne med USA og Canada, TTIP og CETA. De aftaler har vi længe talt om på vores indre linjer, men første gang, danskerne hørte om aftalerne, var, da Greenpeace og Alternativet begyndte at kritisere dem. Vi skal være langt bedre til at få fortællingerne ud til befolkningen.
Jakob Ellemann-Jensen (V), politisk ordfører
31 procent af den danske befolkning peger på Venstre som det politiske parti, der repræsenterer eliten. Hvad tænker du om det?
Det kan man både tolke positivt og negativt, alt efter hvordan man forstår begrebet. I sportens verden og mange andre steder er det ekstremt positivt, men sådan skal det nok ikke opfattes. Hvis man ser på tendensen til at gøre op med eliten i hele den vestlige verden, er det naturligvis ikke rart.
Jeg synes, at statsministeren i sin tale havde fat i noget meget rigtigt og meget vigtigt. Globalisering, digitalisering og automatisering er for mange en mulighed, der gør verden mere spændende. Men på den anden side har vi en gruppe mennesker, hvor det udgør en trussel og risikerer at tage brødet ud af munden på dem. Hvis du har mistet dit job, så er det svært at finde trøst i, at bruttonationalproduktet er vokset med 0,01 procent. Den udfordring skal vi tage virkelig alvorligt og bekymre os oprigtigt om.
Hvor meget tænker I over, at I ikke skal fremstå som elitens parti?
Hvor meget vi egentlig tænker på det? Jamen, min tøven indikerer måske, at vi ikke tænker nok over det. Der findes politikere, som har nemme løsninger på svære spørgsmål. De italesætter mange af de udfordringer og bekymringer, som almindelige mennesker har, hvor vi kan have en tendens til at sige, at det ikke kan lade sig gøre af denne, denne og denne grund. Vi skal selvfølgelig ikke foregøgle folk, at der findes nemme løsninger, men vi skal være bedre til at fortælle om vores visioner.
Hvordan forsøger I at undgå, at befolkningen skal opfatte jer som elitens repræsentanter?
Vi kan være tydeligere i at forklare folk, hvorfor vi gør, som vi gør. Det gælder alle de gamle, etablerede partier. Udflytningen af statslige arbejdspladser er et godt eksempel på, at det kan lykkes. Mange sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, at folk siger op, og at det er forfærdeligt at bo i Jylland – hvilket jeg i øvrigt kan afkræfte. Dér havde vi et klart politisk mål, og vi var skarpe til at fortælle, hvorfor vi ønskede det. Det kunne vi sagtens overføre til andre politiske områder.
Esben Lunde Larsen (V), miljø- og fødevareminister
31 procent af den danske befolkning peger på Venstre som det politiske parti, der repræsenterer eliten. Hvad tænker du om det?
Det kommer an på, hvad de lægger i begrebet. Som minister vil man naturligvis tilhøre en magtelite, men det er ikke ensbetydende med, at man er elitær. Jeg opfatter ikke mig selv som en del af eliten, men en folkelig repræsentant, som varetager et embede.
Men som udgangspunkt tænker jeg, at elite er noget positivt. Det er folk, som har særlige kompetencer, hvad enten man taler om den sportslige elite, politiske elite eller den kulturelle elite, hvor man kan have oparbejdet en platform som forfatter eller skueskuespiller. Hvis det til gengæld skal forstås sådan, at vi er blevet elitære og dermed afkoblet fra resten af folket, så bekymrer det mig.
Hvor meget tænker I over, at I ikke skal fremstå som elitens parti?
Vi er meget bevidste om, at vi som regering er sammen med det folk, som vi er valgt til at repræsentere. Vi viser, at vi kerer os om alle områder i landet, så ingen føler sig glemt. Det ligger mig og mine regeringskolleger meget på sinde, at folket skal opleve, at deres ansigter på magten ikke blot sidder i København, men fører en politik, som gavner hele landet.
Vi har på det seneste set en distance mellem Washington og folket, London og folket. Vi skal ikke have en situation, hvor der også bliver afstand mellem politikerne i København og folket.
Hvordan forsøger I at undgå, at befolkningen skal opfatte jer som elitens repræsentanter?
Jeg har personligt overvejet, hvordan jeg gerne vil agere. I sommer har jeg haft fire formiddagskaffe-arrangementer i Vestjylland, hvor folk har hørt, hvordan en minister arbejder – ikke som et politisk indlæg, men som et oplysningsindlæg. Jeg har et ansvar for at vise befolkningen, at der intet elitært er over at være minister.
I løbet af min tid som minister har jeg også besøgt Bornholm fire eller fem gange for at give et øsamfund muligheden for at møde en magthaver og komme til orde over for en regering. Det, tror jeg, er væsentligt.