1. Kønsidentitet
"I Venstre arbejder vi for et samfund og et fællesskab, hvor alle føler sig trygge, accepteret og inkluderet. Hvor man uanset køn, seksuel overbevisning og kønsidentitet føler sig som en del af samfundet. Det betyder ikke, at man som gruppe skal have særlige rettigheder eller særlige privilegier. Det betyder, at man skal have lige muligheder. Og så skal vi hele tiden som samfund arbejde på, at det bliver bedre. Det er også derfor, at vi i Venstre har lavet en plan med 42 konkrete initiativer, der skal sikre mere tryghed, bedre trivsel og lige muligheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og intetkønnede."
2. Den kriminelle lavalder
"Det er ikke alle forældre, der har evnen til at løfte det kæmpe ansvar, det er at opdrage et barn. Vi ser eksempler på, at børn helt ned til ti år er på vej ind i en kriminel løbebane. I Venstre mener vi, at vi som samfund har et ansvar for at lave en håndholdt indsats for at få de børn tilbage på sporet. Tilbage i fællesskabet og væk fra kriminalitet. Derfor er vi også glade for, at vi har nedsat et ungdomskriminalitetsnævn, så vi sikrer en håndholdt indsats og et tæt samarbejde mellem politi, skole og kommune, så vi kan få dem tilbage på sporet. Tilbage og blive en del af samfundet. Tilbage og blive en del af fællesskabet. Væk fra hård kriminalitet"
3. EU, flygtninge- og migrantkrisen
"I 2015-16 mistede Europa kontrollen over de ydre grænser. Mere end to millioner migranter krydsede illegalt grænsen til Europa. Det må ikke ske igen. Jeg tror, at vi alle sammen husker billederne af flygtninge, der gik op ad de danske motorveje. Danmark pressede på i EU, så vi fik styrket det europæiske grænsesamarbejde Frontex. Vi fik også lukket ned for den såkaldte migrantrute i øst, og vi fik styrket indsatsen i nærområderne."