En rød eller en blå finanslov? Det hører til sjældenhederne i dansk politik, at det i oktober er fuldstændig uafklaret, hvem der skal bære en finanslovsaftale igennem. Sådan er det i år.
Regeringen havde i aftes Enhedslisten og Venstre inde til de første såkaldte sættemøder, hvor køreplanen for forhandlingerne bliver aftalt, og hvor partierne præsenterer deres ønsker og krav til den kommende finanslov for de økonomiske ministre.
LÆS OGSÅ: Cheføkonomer: Regeringen er for optimistisk
I dag følger de resterende partier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. At de tre partier må vente til i dag afspejler, at regeringens afgørende valg står mellem Enhedslisten og Venstre.
Og noget tyder på, at regeringen vil forsøge at holde begge forligsmuligheder åbne så længe som muligt, præcis som den gjorde ved skattereformen. For få uger siden regnede de fleste politiske iagttagere med, at regeringen og Enhedslisten ville nå frem til en aftale, der i et eller andet omfang mindskede konsekvenserne af den afkortede dagpengeperiode, som træder i kraft den 1. januar næste år.
Siden har Venstre budt sig til med et finanslovsudspil, der kobler erhvervsskattelettelser med den reform af kontanthjælpssystemet, som regeringen under alle omstændigheder har på sit program for i år. Regeringen vil spare omkring en milliard kroner om året på kontanthjælpen, og de penge vil Venstre gerne bruge på at lette skatterne på erhvervsvirksomheder.
Dagbladet Børsen kunne i går fortælle, at de tre regeringspartier skulle være åbne over for Venstres idé om at koble finanslov og kontanthjælpsreform sammen. Angiveligt skulle det ligefrem kunne føre til et lynforlig om finansloven med de borgerlige partier.
Helt så hurtigt kommer det næppe til at gå. Historien i Børsen har imidlertid været gavnlig for regeringen i forhold til forhandlingerne med Enhedslisten. Støttepartiet stillede først på ugen med et ultimativt krav om, at problemet med de 16.000 arbejdsløse, som falder ud af dagpengesystemet næste år, skal løses. Finansordfører Frank Aaen foreslog selv en job- og uddannelsesgaranti, som skulle sikre alle de ledige enten et kommunalt job eller en uddannelse efter de to år.
Idéen er uspiselig for regeringen, fordi det i praksis åbner for dagpenge på ubestemt tid. Efter truslen om, at regeringen kan lave en finanslovsaftale med de borgerlige partier, har Enhedslisten tonet retorikken ned. Nu er det ikke helt så ultimativt, at de langtidsledige skal sikres job eller uddannelse, kun at problemet skal løses.
Dermed holder regeringen fortsat to døre åbne for en finanslovsaftale. Det interessante er, at både regeringen (måske bortset fra SF) og Venstre har en indlysende interesse i en bred finanslovsaftale.
Regeringen får en fordel, hvis det lykkes at kæde finansloven sammen med kontanthjælpsreformen. Den reform får man næppe igennem med Enhedslisten, da den handler om at spare penge på overførselsindkomster. Uden de to reformer kan regeringen ikke opfylde sit eget regeringsgrundlag og skaffe økonomisk holdbarhed frem til 2020.
Regeringen løber dog også en betragtelig risiko med et blåt forlig. Enhedslisten vil blive ude af sig selv af raseri, og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen vil muligvis overgå sit skrappe ordvalg efter skattereformen i sommer. Trækker Enhedslisten sin støtte til regeringen, bliver den for alvor skrøbelig. For SF vil det også være slemt, hvis Enhedslisten igen får chancen for at banke løs på regeringen for at være for højredrejet.
Endelig er der partiet Venstre, hvis strategi har ændret sig dramatisk siden skatteforliget. Hvor man tidligere overlod regeringen til Enhedslistens nåde, arbejder Venstre nu på at skubbe Enhedslisten ud af regeringens arme og selv indgå forligene. Venstre vil desuden gerne af med billedet af, at partiet har lagt sig i en hængekøje.
Den slet skjulte bagtanke er, at flere blå forlig øger spændingerne både internt i SF og mellem SF og Enhedslisten, og det kan som nævnt true regeringens liv.
Med til ligningen hører imidlertid også, at jo flere forlig Venstre deltager i, jo sværere bliver det at bebrejde regeringen den dårlige økonomi. Partiet bliver populært sagt sovset ind i aftalerne.