Politisk analyse
Hvor svært kan det være? Regeringen, Venstre og De Konservative er enige om, at de danske EU-forbehold er dybt skadelige for landet, og i hvert fald forsvarsforbeholdet og dele af forbeholdet over for den fælles retspolitik bør afskaffes hellere i dag end i morgen.
Tilsammen repræsenterer de fem partier over 75 procent af vælgerne i Folketinget.
LÆS OGSÅ: Thulesen-Dahl gentager sine krav om velfærdsturisme
Alligevel måtte partierne igen i går opgive at nå til en bred europapolitisk aftale. Ved et møde med handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) krævede Venstre, at der nu bliver fastsat en dato for en folkeafstemning, men det vil regeringen ikke.
I forvejen har regeringen lagt op til, at danskerne kan blive spurgt om deres holdning til den europæiske patentdomstol, når de skal stemme til europaparlamentsvalget den 25. maj næste år. Når man nu er i gang, kunne man vel også stemme om de to EU-forbehold, som angiveligt bliver mere og mere generende for Danmark, mener Venstre.
Vi står til at ryge ud af Europol. Det er en god anledning til at tage et opgør med retsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet har vist sig at være en større ulempe end gevinst. Ved Afrikas Horn kan danske flådeskibe kun jage pirater i Nato-regi, men må trække sig med EU ved roret. I Bosnien måtte danske mineryddere stoppe, da Nato overtog opgaven fra EU, siger Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, til Ritzau.
Venstre kræver desuden, at en ny aftale bremser den såkaldte velfærdsturisme, det vil sige EU-borgernes mulighed for at rejse ind i Danmark og få dagpenge og uddannelsesstøtte på lempelige vilkår.
Paradoksalt nok mener regeringen ligeledes, at velfærdsturismen er et problem, men man håber på, at det kan løses på europæisk niveau, hvor Tyskland, Storbritannien, Østrig og Holland har taget det op blandt EUs justitsministre.
Nick Hækkerup afviser samtidig blankt, at regeringen allerede nu skulle låse sig fast på en dato for en folkeafstemning om de to forbehold. Dermed tyder det på, at der slet ikke bliver nogen europapolitisk aftale på denne side af europaparlamentsvalget.
Men hvorfor bliver der ikke det, når der nu er en bred enighed mellem regeringen og de borgerlige EU-venlige partier om de store udfordringer for dansk europapolitik?
Svaret findes hos Dansk Folkeparti, der i dag har fået en helt paradoksal magt over EU-politikken. Partiet repræsenterer sammen med Liberal Alliance den borgerlige EU-modstand eller -skepsis, der volder det EU-positive Venstre store kvaler.
Rent ud sagt frygter Venstre, at EU-kritikerne skal få endnu mere medvind, hvis man indgår en bred EU-aftale nu. Det vil give Dansk Folkeparti en enestående mulighed for helt frem til europa-parlamentsvalget at slå løs på Venstre for ikke at gøre noget alvorligt ved velfærdsturismen.
Samtidig vil man mane billederne frem af, at et delvist farvel til retsforbeholdet åbner grænserne på vid gab for yderligere indvandring.
Det ville blive en otte måneder lang valgkamp, som gav EU-modstanderne alle kort på hånden og som også kunne skade Venstre og partiets spidskandidat, Ellen Trane Nørby, til forårets parlamentvalg.
Så alene ved at kræve, at regeringen allerede nu fastsætter en afstemningsdato for en folkeafstemning, sikrer Venstre sig reelt, at der slet ikke bliver nogen bred aftale.
Ingen statsminister vil nemlig overlade til oppositionen at bestemme, hvornår der skal være folkeafstemning og om hvad. Det ved oppositionspartiet selvfølgelig udmærket fra dengang, det selv havde statsministerposten.