K-skifte styrker midten

Med Lars Barfoed som partileder styrkes kampen om reformvælgerne i midten af dansk politik, men De Konservative får fortsat meget svært ved at komme tilbage i løbet af få måneder

Medieinteressen var stor, da Lars Barfoed holdt pressemøde efter De Konservatives gruppemøde i går, hvor han blev udnævnt til ny formand for partiet. --
Medieinteressen var stor, da Lars Barfoed holdt pressemøde efter De Konservatives gruppemøde i går, hvor han blev udnævnt til ny formand for partiet. --. Foto: Søren Bidstrup.

Hvad betyder det for dansk politik, at De Konservative i går med et hurtigt og skarpt snit skiftede udenrigsminister Lene Espersen ud med justitsminister Lars Barfoed som politisk leder?

På kort sigt betyder det ikke ret meget.

Regeringens 2020-plan for dansk økonomi og afskaffelse af efterlønnen er blevet udskudt en uge, og så kommer folketingsvalget en smule senere, end det ellers ville være kommet.

For De Konservative ser det kommende folketingsvalg stadig ekstremt svært ud.

Som nævnt i en tidligere analyse er der ikke historisk belæg for, at udskiftning af en partileder skaffer hurtig fremgang. Tværtimod er det almindelige, at det tager lang tid for en ny leder at vende en nedtur.

Hvad der alligevel taler for, at De Konservative trods alt kan komme lidt bedre ud af valget, er, at der de seneste måneder har været store bevægelser mellem partierne. Først og fremmest er Liberal Alliance vokset meget voldsomt på meget kort tid. Det er nemmere at få fremgang, når vælgerne er i bevægelse.

Lars Barfoed er på en måde personificeringen af den utilfredshed med Dansk Folkeparti, som for tre år siden fik mange borgerlige vælgere til at sige "nok er nok." I dag lægger den nye partiformand ganske vist stor vægt på sit gode forhold til Dansk Folkeparti, som tilbage i 2006 blev kaldt "hyklerisk", fordi det tvang Lars Barfoed væk fra Familie- og Forbrugerministeriet på grund af den daværende kødskandale.

I retspolitikken har Lars Barfoed som justitsminister i dag et godt samarbejde med Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, og værdikonservative kilder hæfter sig ved, at Lars Barfoed for nylig gik med til at få undersøgt, om den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir kan forbydes. Ligesom han har været tilhænger af det burkaforbud, der gav De Konservative så store problemer for halvandet år siden.

Selvom den nye konservative leder selv fremhæver kampen for "konservative værdier", er der ingen tvivl om, at han tilhører den midtsøgende fløj i partiet. Hvis man er i tvivl, kan man blot se på, hvem hans varmeste støtter er i folketingsgruppen.

Det er midtsøgende konservative som kulturminister Per Stig Møller, Charlotte Dyremose, Mike Legarth og tidligere gruppeformand Helge Adam Møller.

Klimakommissær Connie Hedegaard, der ellers ikke har blandet sig i dansk politik, kom også i går med varme ord til den nye leder, og mener ligefrem, at han kan blive "den nye Schlüter." Og det tidligere medlem og stærkt kritiske hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk, meddelte i går, at han nu melder sig ind i partiet igen. Han er kendt for at have været særdeles kritisk over for eksempelvis burkaforslaget.

Lars Barfoed lagde selv på sit pressemøde på Christiansborg i går stor vægt på, at der ikke bliver ændret noget i De Konservatives politik. Det handler ene og alene om, at man skal være bedre til at nå ud til vælgerne med budskabet.

Den radikale partileder, Margrethe Vestager, tegnede med en lidt større pensel, da hun til TV2 News sagde, at Lars Barfoeds magtovertagelse var det definitive farvel til VKO-tiden.

Øjensynligt tænkte hun på, at Lars Barfoed især står for erhvervsinteresser og økonomisk reform: Lavere skatter og et farvel til efterlønsordningen. Og formentlig også på, at Venstre under statsminister Lars Løkke Rasmussens ledelse har bevæget sig ganske langt fra Anders Fogh Rasmussens kurs.

I den økonomiske politik bliver De Konservative nu en skarpere konkurrent til Liberal Alliance og De Radikale, og det give fornyet liv på midten af dansk politik.

Men hvis Margrethe Vestager forestiller sig, at De Konservative vil løsrive sig fra Venstre og for eksempel gå enegang med en ny socialdemokratisk ledet regering om reformer, har hun gjort regning uden vært.

Venstre og De Konservative har i hvert fald taget en lære med sig fra historien, og det er, at det svækker borgerlige interesser, når de to partier er splittet.

Den lære vil Lars Barfoed holde fast i, selvom han har blikket rettet mod midten.

hoffmann@k.dk