Mange kvinder spidsede ører hjemme i stuerne rundt omkring i USA, da Katherine Fenton, en ung tilhører, under præsidentkandidatdebatten på Hofstra University i New York natten til i går dansk tid rejste sig for at spørge Barack Obama og Mitt Romney, hvad de hver især ville gøre ved den kendsgerning, at amerikanske kvinder i gennemsnit tjener blot 72 procent af deres mandlige kollegers løn.
LÆS OGSÅ: Værdikampen lever i USAs præsident-valgkamp
Det var et forventet spørgsmål. Diskussionen om køn og kvinders rettigheder har sydet hele året og er blevet en af valgkampens væsentligste værdipolitiske slagmarker. Polemikken favner over emner som retten til abort, adgangen til prævention, social og økonomisk ligestilling og definitionen af voldtægt, og den føres især med iver af demokraterne, der beskylder republikanerne for at ville skrue uret tilbage til mere kvindefjendske tider.
Barack Obamas svar til Katherine Fenton fokuserede på nødvendigheden af systematisk forandring og mindede om, at den første lov, som han underskrev som præsident, gør det nemmere for kvinder at bekæmpe løn-diskrimination på arbejdspladsen. Mitt Romneys svar kredsede om hans egne arbejdsgivererfaringer med fleksible arbejdstider og ansættelser af kvinder.
Det var i det hele taget damernes aften på Hofstra University, hvor både Obama og Romney gang på gang bragte køn på banen. Mens Obama blandt andet forsøgte at skildre sin modstander som en ekstremistisk kandidat, hvis ønske om at afskære statstøtten til familieplanlægningsklinikker sætter kvinders rettigheder og sundhed på spil, så anførte Romney, at hund-redtusinder af kvinder har mistet deres arbejde og er hensunket i fattigdom som resultat af præsidentens økonomiske politikker.
Debatten mellem de to kandidater afspejler, at kvinder er en utroligt vigtig vælgergruppe i USA. Kvinder udgør mere end halvdelen af vælgerbefolkningen og stemmer oftere end mænd. De er overvejende orienteret mod demokraterne, og ifølge en analyse fra gruppen Center for American Women and Politics var kvinders støtte en væsentlig faktor i Barack Obamas sejr i 2008. Mens Obama også i år har et forspring blandt de kvindelige vælgere, viser målinger, at Romney, hvis løfter om at genrejse økonomien appellerer til mange amerikanere, i løbet af de seneste to uger er halet ind især blandt kvinderne i de vigtige svingstater.
Debatten om køn og kvinder handler imidlertid om mere end blot stemmer på valg-dagen. Præsidentvalgets udfald kan få vidtrækkende konsekvenser for nogle af de stridsspørgsmål relateret til kvinders rettigheder, som skaber størst splittelse i den amerikanske befolkning.
Det gælder først og fremmest abortretten. Mens Barack Obama støtter retten til svangerskabsafbrydelse, modsætter Mitt Romney sig undtagen i de tilfælde, hvor graviditeten skyldes voldtægt eller incest, eller hvor moderens liv er i fare. Romney har som erklæret mål at omstøde den omstridte højesteretsdommen Roe kontra Wade, der i 1973 sikrede kvinder retten til abort, og i stedet lade delstaterne selv bestemme. Det vil ifølge analyser gøre abort ulovligt i cirka halvdelen af landet.
Og det er ikke blot en konservativ dagdrøm. Det er sandsynligt, at den næste præsident får muligheden for at udpege mindst en ny dommer til den aldrende, ni medlemmer store højesteret. Hvis en moderat dommer afløses af en konservativ efterfølger, vil vægtskålen i højesteret tippe til højre, og så kan Roe kontra Wade snart høre fortiden til.
Det kan forventes, at både Obama og Romney frem til valgdagen om knap tre uger vil skrue endnu mere op for forsøgene på at vinde kvindernes gunst. Og kandidaterne kan forvente, at kvinderne vil lytte.